Danmarks Idrætsforbund

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Danmarks Idræts-Forbund)
For alternative betydninger, se DIF (flertydig). (Se også artikler, som begynder med DIF)
Danmarks Idrætsforbund
Hovedkontoret i Idrættens Hus.
Generelle informationer
Type Forening Rediger på Wikidata
Interesse Sport og idræt
Hjemsted Idrættens Hus
Danmark Brøndby, Danmark
Grundlagt 14. februar 1896; 128 år siden (1896-02-14)
Formand Hans Natorp
Medlemmer 2.016.260 (2022)
Medlemsblad Idrætsliv
Eksterne henvisninger
www.dif.dk
CVR-nummer 56808310 Rediger på Wikidata

Danmarks Idrætsforbund (eller DIF) er en samlende organisation for både elite- og breddeidræt og/eller sport på foreningsniveau i Danmark.

DIF er hovedorganisation for 61 specialforbund med i alt 1.934.521 medlemmer fordelt på 797.467 kvinder og 1.137.054 mænd i 9.247 foreninger (2013).[1]

DIF er også ansvarlig for den danske deltagelse ved de Olympiske lege (OL) som Danmarks Olympiske Komité – internationalt anvendes navnet National Olympic Committee and Sports Confederation of Denmark.

DIF's historie[redigér | rediger kildetekst]

Stiftelse og formål[redigér | rediger kildetekst]

Danmarks Idrætsforbund blev stiftet den 14. februar 1896 efter initiativ af Eugen Schmidt.[2] Formålet med oprettelsen var at skabe ordnede forhold for idrætten og på den måde finde ud af, hvordan idræt burde organiseres. Man ønskede at danne ensartede amatør- og konkurrenceregler samt etablere en organisation, der kunne varetage idrættens interesser overfor de offentlige myndigheder.[3]

Organisation og medlemstal[redigér | rediger kildetekst]

Forbundet bestod i begyndelsen af et specialforbund (Dansk Boldspil-Union), 18 idrætsforeninger med et samlet medlemstal på 5.000, og det var repræsenteret i ni forskellige idrætsgrene (skydning, fodbold, kricket, boksning, brydning, rosport og atletik). DIF, som i de først mange år var forbeholdt folk i arbejde, tilbød først idræt for arbejdsledige i 1933-34. Fra oprindeligt at have været en organisation for foreninger blev DIF i 1904 ændret til at være en organisation for specialforbund. Prioriteringen af fælles amatør- og konkurrenceregler blev opgivet i 1925, og specialforbundene har siden selv udformet reglerne.

Medlemstallet blev i perioden fra 1937 til 1945 næsten fordoblet fra 183.000 aktive medlemmer til 328.695 registrerede medlemmer i 3.705 foreninger. I 1975 kom det op på 1.191.629 medlemmer, og i 2022 var medlemstallet steget til 2.016.260 medlemmer fordelt på 62 specialforbund og 8.654 foreninger.[4]

Økonomi og protektion[redigér | rediger kildetekst]

DIF modtog sit første årlige økonomiske statstilskud på 3.000 kr. i 1903, hvilket steg til 35.100 kr. i 1938. Folketinget vedtog Tipsloven i 1948, hvilket medførte at DIF fik 117.400 kr. i tipstilskud. Med Fritidslovens vedtagelse i 1968 (afløst af Folkeoplysningsloven i 1990) og senere lotto-loven fik idrætsforeningerne adgang til de kommunale kasser. I 2005 var DIFs grundstøtte fra tipsmidlerne steget til godt 264 millioner (27 pct.).

I 1905 blev daværende kronprins Christian protektor for DIF – en protektion som sidenhen er blevet overtaget af andre medlemmer af den kongelige familie. I dag (2023) er Dronning Margrethe II protektor for DIF.[5]

Danmarks Olympiske Komité (DOK) og andre organiseringer[redigér | rediger kildetekst]

DOK blev stiftet i 1905 med det formål at varetage den danske deltagelse i de olympiske lege som en selvstændig komité. I 1993 blev Danmarks Olympiske Komité en integreret del af Dansk Idræts-Forbund, som tog navneforandring til Danmarks Idræts-Forbund. Kai Holm, der både havde været formand for DIF siden 1983 og næstformand for DOK i perioden 1983-1992, fortsatte efterfølgende som formand for den sammenlagte organisation. I 1997 overgik formandsposten - fra at være en ulønnet bibeskæftigelse ved siden af det civile arbejde - til at være et fuldtidsjob med løn.

DIF stiftede i 1959 Idrættens Forskningsråd.[6] Idrættens Fællesråd blev dannet i 1967 i et samarbejde mellem DIF og DDGU og DDSG&I (i 1992 fusioneret til Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger – DGI). I 1976 kom idrætten over i Kulturministeriet, og Team Danmark blev etableret i 1984 med det formål at varetage den overordnede planlægning af eliteidrætten i Danmark.

Idrætsblade[redigér | rediger kildetekst]

Tidsskrift for Sport var Danmarks første idrætsblad. Det blev stiftet i 1884 af Viktor Hansen, som siden blev DIF's første formand. Viktor Hansen var bladets hovedredaktør fra bladets stiftelse til 1892. DIF's eget officielle magasin, 'Idrætsliv' blev grundlagt i 1951, men magasinet har rødder helt tilbage til 1922, hvor DIF første gang udgav tidsskriftet Officielle meddelelser. Magasinet har fokus på idrættens vilkår, rammer og kultur. Det har et oplag på ca. 15.000 eksemplarer (i 2023) og sendes ud til alle formænd for DIF's næsten 9.000 idrætsforeninger. Derudover modtager specialforbund, haller, klubhuse, beslutningstagere i stat, regioner og kommuner magasinet fast.[7]

Forbund[redigér | rediger kildetekst]

I 1903 gik DIF fra at være en organisation, der bestod af foreninger til at være en organisation, der bestod af forbund.[3] Organisationen optog nemlig i begyndelsen ethvert dansk amatørforbund, hvis formål blev skønnet som værende fremmende for dansk idræt uden at det påvirkede de eksisterende forbunds interesser, samt foreninger, såfremt der ikke fandtes et forbund for den pågældende idrætsgren. Således blev Københavns Golfklub medlem af DIF, da Dansk Golf Union (DGU) ikke blev grundlagt før 1931.[8] I dag optages kun forbund, som i første omgang bliver optaget som associeret DIF-forbund under en række vilkår, før man opnår status som et specialforbund og anerkendes som en idræt af DIF. Som fuldgyldigt medlem opnår man mere i tilskud udregnet efter den såkaldte fordelingsnøgle på baggrund af en række nøgletal, hvor DIF dog stiller som betingelse at det pågældende forbund vedtager en breddepolitik, og man får stemmeret ved bl.a. valg af ny formand for DIF.

Ingen fusion med DGI[redigér | rediger kildetekst]

I 10. juni 2008 blev det offentliggjort, at DIF og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger havde planer om en fusion af de to forbund,[9] men 4. oktober samme år måtte planerne opgives på grund af modstand hos nogle af DIFs specialforbund.[10]

DIF's formænd[redigér | rediger kildetekst]

Den tidligere formand Niels Nygaard (2007-2021) i juni 2011.
Foto: Lars Schmidt

Siden stiftelsen af DIF i 1896 har der været 14 formænd (pr. 1. april 2023), hvor Kai Holm har været den længst siddende med 24 år på formandsposten.

I nedenstående oversigt fremgår navnene på de personer, der har været formænd i DIF, og perioden for deres formandsskab.[11]

Formandsperiode (årstal) Formandens navn
2021- Hans Natorp
2007-2021 Niels Nygaard
1983-2007 Kai Holm
1978-1983 Svend O. Hansen
1969-1978 Kurt Møller
1962-1968 Gudmund Schack
1947-1962 Leo Frederiksen
1941-1947 Herbert Sander
1922-1941 Holten Frederik Castenschiold
1909-1922 Johan Ludvig Nathansen
1901-1909 Fritz Hansen
1899-1901 Niels V. Holbek
1897-1899 Holger Forchhammer
1896-1897 Viktor Hansen

Specialforbund[redigér | rediger kildetekst]

Danmarks Idrætsforbund er paraplyorganisation for nedenstående specialforbund:[12]

Specialforbund Fork. Aktivitet Foreningstal Medlemstal
(2013)
Badminton Danmark BD Badminton 582 89.753
Bueskydning Danmark DBSF Bueskydning 62 2.701
Danmarks Basketball-Forbund DBBF Basketball 117 10.806
Danmarks Bokse-Union DaBU Boksning 124 11.313
Danmarks Bowling Forbund DBwF Bowling 189 6.291
Danmarks Brydeforbund DB Brydning 26 2.161
Danmarks Cykle Union DCU Cykling 299 29.350
Danmarks Gymnastik Forbund DGF Gymnastik 398 166.711
Danmarks Ishockey Union DIU Ishockey 16 4.252
Danmarks Moderne Femkampforbund DMF Moderne femkamp 7 86
Danmarks Motor Union DMU Motorsport (to hjul/BMX) 103 9.735
Danmarks Rulleskøjte Union DRSU Rulleskøjte 67 3.840
Danmarks Skiforbund DSkiF Skisport 74 13.027
Danmarks Sportsdanserforbund DS Sportsdans 262 18.650
Dansk Amerikansk Fodbold Forbund DAFF Amerikansk fodbold 78 4.061
Dansk Arbejder Idrætsforbund1 DAI Arbejderidræt 908 61.345
Dansk Atletik Forbund DAF Atletik 253 42.859
Dansk Automobil Sports Union DASU Bilsport 88 7.901
Dansk Boldspil-Union DBU Fodbold 1.658 329.955
Dansk BordTennis Union DBTU Bordtennis 244 9.562
Dansk Cricket-Forbund DCF Cricket 39 2.194
Dansk Curling Forbund DCuF Curling 17 885
Dansk Dart Union DDarU Dart 90 2.391
Dansk Faldskærms Union DFU Faldskærmsudspring 21 3.288
Floorball Danmark DaFu Floorball 174 10090
Dansk Forening for Rosport DFfR Roning 141 15.618
Dansk Fægte-Forbund DFF Fægtning 31 1.436
Dansk Golf Union DGU Golf 187 155.746
Parasport Danmark1 DHIF Handicapidræt 400 12.430
Dansk Hanggliding og Paragliding Union DHPU Hanggliding
Paragliding
21 629
Dansk Hockey Union DHU Hockey 10 732
Dansk Håndbold DHF Håndbold 868 109.706
Dansk Judo og Ju-Jitsu Union DJU Judo og Ju-jutsu 84 5.358
Dansk Kano og Kajak Forbund DKF Kano og kajak 169 21.507
Dansk Karate Forbund DKarF Karate 117 10.888
Dansk Kegle Forbund DKeF Keglespil 97 4.803
Dansk Kickboxing Forbund DKF Kickboxing 23 2.317
Dansk Klatreforbund DKlaF Klatring 51 6.321
Dansk Militært Idrætsforbund1 DMI Militæridræt 48 17.596
Dansk Minigolf Union DMgU Minigolf 21 1.838
Dansk Orienterings-Forbund DOF Orientering 76 6.884
Dansk Petanque Forbund DPF Petanque 76 3.162
Dansk Ride Forbund DRF Ridning 547 69.946
Dansk Rugby Union DRU Rugby 27 2.284
Dansk Sejlunion DSejlU Sejlsport 269 52.226
Dansk Skytte Union DSkyU Skydning 450 54.517
Dansk Skøjte Union DSkøU Skøjteløb 18 1.754
Dansk Softball Forbund DSoF Softball 14 871
Dansk Sportsdykker Forbund DSpF Dykning 157 8.530
Dansk Squash Forbund DSqF Squash 39 6.584
Dansk Styrkeløft Forbund DSF Styrkeløft 36 5.637
Dansk Svæveflyver Union DSvU Svæveflyvning 31 2.095
Dansk Svømmeunion SVØM Svømning 254 170.639
Dansk Taekwondo Forbund DTaF Taekwondo 108 9.459
Dansk Tennis Forbund DTF Tennis 308 59.389
Dansk Triatlon Forbund DTriF Triatlon 83 8.011
Dansk Vandski & Wakeboard Forbund DVWF Vandski 28 1.317
Dansk Volleyball Forbund DVBF Volleyball 323 16.772
Dansk Vægtløftnings-Forbund DVF Vægtløftning 49 13.753
Den Danske Billard Union DDBU Billard 183 8.495
Høj - og efterskoler HEskoler Høj- og efterskoler 33 4.005
KFUMs Idrætsforbund1 KFUM Idræt (KFUM) 155 8.084
Øvrige DIF-medlemmer ØvrigeDIF Idræt 1.128 214.092
Danmarks Idrætsforbund DIF Sport 9.247 1.934.521
1: Dansk Militært Idrætsforbund, Dansk Arbejder Idrætsforbund, KFUMs Idrætsforbund og Parasport Danmark er tværgående specialforbund, idet man har idrætsgrene, der i forvejen er repræsenteret i et specialforbund under DIF.[13]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ DIF's medlemmer Arkiveret 12. marts 2010 hos Wayback Machine dif.dk, hentet den 2. december 2014.
  2. ^ Jørgensen, Per (1993). "Eugen Stahl Schmidt og DIF - Dansk Idræts-Forbunds baggrund, dannelse og etablering 1892-1925". Dansk Idrætshistorisk Forening - Krop og Kultur, Syddansk Universitetsforlag. Arkiveret fra originalen 6. januar 2017. Hentet 5. januar 2017.
  3. ^ a b Danmarks Idrætsforbund, DIF's udvikling, dif.dk, hentet 5. april 2023
  4. ^ Danmarks Idrætsforbund, Medlemstal for DIF 2022, dif.dk, hentet 6. april 2023
  5. ^ Kongehuset, Danske protektioner. Protektioner og æreshverv, kongehuset.dk, arkiveret fra originalen 2. januar 2024, hentet 5. april 2023
  6. ^ Retsinformation, 1987 LSF 198 Forslag til lov om Idrættens Forskningsråd, retsinformation.dk, hentet 11. oktober 2023
  7. ^ Danmarks Idrætsforbund, Idrætsliv – DIF’s officielle magasin, dif.dk, hentet 5. april 2023
  8. ^ Dansk Idræts-Forbund Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind V, 1915-1930.
  9. ^ "Kæmpefusion i dansk idræt" Arkiveret 11. juni 2008 hos Wayback Machine, jp.dk, 10. juni 2008
  10. ^ "Den store idrætsfusion er død", politiken.dk, 4. oktober 2008
  11. ^ Danmarks Idrætsforbund, Formænd for Danmark Idrætsforbund, dif.dk, hentet 5. april 2023
  12. ^ Danmarks Idrætsforbund: Medlemstal (2013)
  13. ^ DIF Love 2007 – Lovregulativ 1 Arkiveret 13. marts 2010 hos Wayback Machine Danmarks Idræts-Forbund, 2007.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]