Spring til indhold

Thule-kulturen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Thulekulturen)
Arkæologisk fundsted fra Thulekulturen
Udbredelsen af nutidens inuitsprog i Nordamerika

Thule-kulturen er et arkæologisk begreb for det arktiske Thule-folk som man kalder forfædrene til alle moderne inuitter i Canada og i Grønland.

Navnet Thule kommer fra stedet Thule i det nordvestlige Grønland hvor man fandt de første arkæologiske spor fra dette folk. Forbindelsen mellem Thule-folket og inuitterne er biologisk, kulturelt og sprogvidenskabeligt.

Thule-folket kom over Beringstrædet til Alaska omkring 500 e.Kr. og til Nunavut i Canada omkring 1000 e.Kr. En gruppe bevægede sig i løbet af 1200-tallet mod øst til Grønland. Thule-folket spredte sig over hele det arktiske Nordamerika, og indtil nyere tid har der været en bemærkelsesværdig ensartethed i deres kultur som traditionelt har baseret sig på fisk, pattedyr for mad, varme, lys, klæder, redskaber og husly.

Thule-folket og inuitterne ligner fysisk østasiaterne, men har nogle specifikke karaktertræk som man mener adskiller dem:

  • langstrakte skaller,
  • kraftige kroppe og
  • lys hud.

Generelt ligner de dog mere østasiaterne end indfødte amerikanere (indianere). Thule-folket erstattede Dorset-kulturen i løbet af 1400-tallet.

Thulefolkets vinterbosætning kunne være fra et til fire huse med ca. ti mennesker i hvert hus. Nogle større bosætninger kunne have op til femten huse med ca. 50 beboere. Husene blev bygget af hvalknogler fra sommerjagten, men man byggede også andre typer huse, som f.eks skindtelte.

Nogle Thule-folk vandrede mod syd i den såkaldte "Anden fase". I løbet af 1200-tallet eller 1300-tallet havde Thule-kulturen udbredt sig udover et område som svarer til det område i det nordamerikanske arktisk som nutidens inuitter har.

Det er en del beviser der støtter antagelsen at Thule-folket, og i mindre grad også Dorset-kulturen, havde sporadisk kontakt med den norrøne befolkning i Grønland. I løbet af 1000-tallet rejste de norrøne grønlændere til Nordgrønland for at jage og fiske og af og til også til kysten af Labrador i Canada. Større kontakt og kulturudveksling med europæerne begyndte først i 1700-tallet, og formodentlig på grund af den allerede ødelæggende effekt af Den lille istid mellem 1650-1850, brød Thule-samfundene sammen og folket blev derefter kendt som eskimoer og senere som inuitter.

  • Hans Christian Gulløv, Claus Andreasen, Bjarne Grønnow, Jens Fog Jensen, Martin Appelt, Jette Arneborg og Joel Berglund: Grønlands forhistorie; 1. udgave, 2. oplag; Gyldendal, København 2005; ISBN 87-02-01724-5
  • Robert McGhee: "Meeting Between Dorset Culture Paleo-eskimos and Thule Culture Inuit: Evidence from Brooman Point" (Fifty Years of Arctic Research : Anthropological Studies From Greenland to Siberia / eds.: Rolf Gilberg og Hans Christian Gulløv. – København; Nationalmuseet, 1997. – (Publications of The National Museum of Denmark Ethnographical Series; vol 18). P. 209-213)
  • John Bockstoce: "On the Development of Whaling in the Western Thule Culture" (Folk, vol 18, p. 41-46. – København; Dansk Etnografisk Forening, 1976).
  • The Ruin Islanders : Thule culture pioneers in the Eastern High Arctic / Karen M. McCullough. – Quebec : Canadian Museum of Civilization, 1989. – (Paper / Archaeological Survey of Canada) (Mercury series)
  • Robert McGhee: "Speculations on Climatic Change and Thule Culture Development" (Folk, vol 11/12, p. 173-84. – København; Dansk Etnografisk Forening, 1969/70.
  • H.C. Petersen: Den store kajakbog (1. udgave på dansk, 1. oplag; Nuuk : Atuakkiorfik, 1997).
  • A.P. McCartney: "Thule Eskimo culture: an anthropological retrospective"; Ottawa, 1979. – (National Museum of Man. Mercury series. Archaeological survey of Canada papers; 88)
  • Robert McGhee: "The Thule Village at Brooman Point, High Arctic Canada"; Ottawa, National Museum of Man, 1984. – (National Museum of Man, Archaeological Survey of Canada, Mercury series; No. 125)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]