Tibet-Ladakh-Mughal-krigen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Basgo-klosteret.

Tibet-Ladakh-Mughal-krigen 1679-84 blev udkæmpet mellem den gelug-dominerede tibetanske Ganden Phodang-regering og Drukpa Kagyu Ladakh, som fik hjælp fra Mogulrigets tropper.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

I slutningen af det 17. århundrede stillede Ladakh sig på Bhutans side under dette lands tvist med Tibet. Tibetanerne besluttede at straffe Ladakh for at blande sig i deres forhold til Bhutan og for undertrykkelsen af Gelug-klostre i Ladakh.[1]

I 1679 udpegede den 5. Dalai Lama lamaen for Tashilhunpo-klosteret, Koshut Galdan Chhewang, som øverstbefalende for den tibetansk-mongolske militærekspedition til Ladakh. [1] Galdan Chhewang sikrede først sine flanker, idet han indgik en traktat med Raja Kehri Singh fra Bashahr, der gav denne handelsrettigheder med Tibet.[1]

Indledende slag[redigér | redigér wikikode]

Galdan Chhewangs første kampagne resulterede i nederlag for Ladakh-hæren, der var ledet af Sakya rGya-mTsho, ved Khan-dMar.[2] Det følgende år besejrede Galdan Chhewang Ladakhi igen ved Byan-la og besatte landet med undtagelse af fæstningerne Basgo og Tigmosgang, som formåede at holde ud over for de tibetanske angreb de næste tre år.[2]

Mongolrigets indblanding[redigér | redigér wikikode]

Temisgang-klosteret.

Det dødvande i stridighederne, som dermed indtrådte, blev brudt, da Mogulriget intervenerede i krigen. De muslimske moguler havde inddraget Ladakh i deres indflydelsesområde i 1665.[1] Kashmir-historikere hævder, at efter, at dette var sket, havde kongen konverteret til islam til gengæld. Ladakhi-krønikerne nævner dog ikke noget sådant, og Ladakh-folket afviser det. Kongen indvilligede i at hylde mogulerne til gengæld for deres hjælp.[3][4]

Den femte Dalai Lama udviste brutalitet og terror i sin kamp for magten over Tibet.[5]

Fredstraktaten[redigér | redigér wikikode]

Ved hjælp af forstærkninger fra Galdan Boshugtu Khan, Khan fra Dzungar-khanatet, angreb tibetanerne igen i 1684. Tibetanerne sejrede og indgik efterfølgende en traktat med Ladakh, hvorefter de trak sig tilbage til Lhasa i december 1684.

Tingmosgang-traktaten i 1684 afgjorde tvisten mellem Tibet og Ladakh, men begrænsede tillige stærkt Ladakhs uafhængighed. Traktaten fastlagde grænsen mellem tibetansk og Ladakhs magtområder ved Lhari-vandløbet nær Demchok og regulerede endvidere handels- og hyldestmissioner fra Ladakh til Tibet.[1]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e March of Central Asia Ram Rahul s. 51
  2. ^ a b New Light on the Tibet-Ladakh-Mughal War of 1679-84 Zahiruddin Ahmad s. 349
  3. ^ Sali, M. L. (20. april 1998). "India-China Border Dispute: A Case Study of the Eastern Sector". APH Publishing. Hentet 20. april 2018 – via Google Books. 
  4. ^ Kaul, H. N. (20. april 1998). "Rediscovery of Ladakh". Indus Publishing. Hentet 20. april 2018 – via Google Books. 
  5. ^ Johan Elverskog (6. juni 2011). Buddhism and Islam on the Silk Road. University of Pennsylvania Press. s. 222–. ISBN 0-8122-0531-6. 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Ahmad, Zahiruddin (1968). "New Light on the Tibet-Ladakh-Mughal War of 1679-84". East and West. Istituto Italiano per l'Africa e l'Oriente. 18 (3/4 (September–December 1968)): 340–361. JSTOR 29755343. 
  • Petech, Luciano (1977), The Kingdom of Ladakh c. 950–1842 A.D. (PDF), Roma: Instituto Italiano per il Medio ed Estremo Oriente, s. 191. 
  • Rahul, Ram (2000). March of Central Asia. Indus Publishing. ISBN 8173871094. 
  • Rizvi, Janet (1996), Ladakh: Crossroads of High Asia (2.ª udgave), Deli: Oxford University Press India, s. 292, ISBN 9780195645460. 
  • Sali, M. L. (1998), India-China Border Dispute: A Case Study of the Eastern Sector, Nova Deli: APH Publishing, ISBN 9788170249641.