Spring til indhold

Tibet under Yuan-styret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kort over Tibet under Yuan-styret.

Tibet under Yuan-styret henviser til Yuan-dynastiets styre over Tibet fra omkring 1270 til 1354. I løbet af Yuan-styret i Tibet var regionen strukturelt, militært og administrativt kontrolleret af det mongolske dynasti[1], en division af det mongolske imperium. I Tibets historie blev den mongolske regering oprettet, efter at Sakya Pandita fik magt i Tibet fra mongolerne i 1244, efter den mongolske erobring af Tibet i 1240 ledet af den mongolske general med titlen Doord Darkhan.[2] Det kaldes også Sakya-dynastiet efter den favoriserede Sakya-skole indenfor tibetansk buddhisme.

Regionen bevarede en høj grad af politisk autonomi under Sakya-lamaen, som de jure var leder af Tibet og en åndelig leder af det mongolske imperium. Imidlertid var den administrative og militære ledelse for Tibet under Yuan-styret henlagt til et regeringsorgan, der er kendt som bureauet for buddhistiske og tibetanske anliggender, eller Xuanzheng Yuan, en administrativ afdeling på øverste niveau, der er adskilt fra provinserne i Song-Kina, men stadig under formel overhøjhed af Yuan-dynastiet. Tibet bevarede den nominelle magt over religiøse og politiske anliggender, mens mongolerne forestod et strukturelt og administrativt[3] styre over regionen, forstærket af sjældne militære interventioner. Dette eksisterede som en "diarkisk struktur" under Yuan-kejseren, med magten primært til fordel for mongolerne.[4] Et af afdelingens formål var at vælge en dpon-chen (administrator for Tibet), som normalt blev udnævnt af lamaen og efterfølgende bekræftet af den mongolske kejser i Beijing.[4]

Historie

[redigér | rediger kildetekst]
Yuan-dynastiet, ca. 1294.

Mongolsk erobring af Tibet

[redigér | rediger kildetekst]

Forud for Yuan-dynastiet var Tibet tidligere blevet invaderet af det mongolske imperium. Den første invasion var af prins Köden eller Godan, barnebarn af Genghis Khan og søn af Ögedei Khan. Den anden invasion af Möngke Khan resulterede i, at hele regionen falder under mongolsk styre. Kublai Khan indarbejdede regionen i sit senere Yuan-dynasti, men lod retssystemet intakt.[5] Drogön Chögyal Phagpa, Sakya-lamaen, blev religiøs lærer for Kublai, som gjorde ham til den nominelle leder af regionen.

Yuan-styret

[redigér | rediger kildetekst]
Sakya Pandita Kunga Gyaltsen og Drogon Chogyal Phagpa.

Selvom Yuan opretholdt det administrative styre i Tibet, er videnskabelig mening om dette styres nøjagtige karakter omtvistet: Ifølge forskellige kilder betragtes det som et direkte styre, en indirekte del af Yuan-dynastiet eller en "autonom" region uden direkte Yuan-styre, men underlagt det større mongolske imperium.[6][7][8][9] Mens der ikke findes nogen moderne ækvivalenter, er forholdet nogenlunde analogt med det britiske imperium og den britiske Raj i Indien.[4]

Styren blev beskrevet i den mongolske krønike "Ti prisværdige love", som beskriver "to ordener", en orden for det religiøse og en orden for den sekulære. Den religiøse orden var baseret på Sutraer og Dharani, den sekulære på fred og ro. Sakya Lama var ansvarlig for den religiøse orden, Yuan-kejseren for den sekulære. Religionen og staten var afhængige af hinanden, hver med sine egne funktioner[10], men kejserens vilje gennem d-pon chen havde de facto overhånd.[4]

Gennem deres indflydelse på de mongolske herskere fik tibetanske lamaer stor indflydelse i forskellige mongolske klaner. Foruden Kublai var der for eksempel klare indflydelseslinjer mellem spredte områder af Tibet og det mongolske ilkhanat baseret i Persien.[11] Kublais succes med at efterfølge Möngke som Stor Khan betød, at Phagpa og Sakya Husenee efter 1260 alene ville have større indflydelse. Phagpa blev leder af alle buddhistiske munke i Yuan-imperiet. Tibet nød også en ret høj grad af autonomi sammenlignet med andre dele af det Yuan-imperiet, men yderligere ekspeditioner fandt sted i 1267, 1277, 1281 og 1290/91.[12]

Kublai Khan

[redigér | rediger kildetekst]
Drogön Chögyal Phagpa, den første kejserlige præceptor i Yuan-dynastiet.

Drogön Chögyal Phagpa var den åndelige rådgiver og guru for Kublai Khan. I 1260 udnævnte Kublai Chögyal Phagpa som "Guoshi", eller statslærer, i 1260, året da han blev Khagan. Phagpa var den første til "at indlede den politiske teologi om forholdet mellem stat og religion i den tibeto-mongolske buddhistiske verden".[13][14] Med støtte fra Kublai Khan etablerede Chögyal Phagpa sig og sin sekt som den fremtrædende åndelige ledelse i Tibet og i det bredere mongolske imperium. I 1265 vendte Drogön Chögyal Phagpa tilbage til Tibet og forsøgte for første gang at pålægge Sakya hegemoni med udnævnelsen af Shakya Bzang-po, en langtidstjener og allieret af Sakyaerne, som den mongolske godkendte som dpon-chen eller stor administrator over Tibet i 1267. En folketælling blev gennemført i 1268 og Tibet blev opdelt i tretten myriarkier. Under opretholdelsen af den administrative kontrol gennem dpon-chen blev Kublais forhold til Sakya Lama kendt i den tibetanske tradition som et "protektor- og præsteforhold". Derefter havde hver Yuan kejser en Lama som sin åndelige vejleder.[15]

Ifølge Rossabi etablerede Khublai et system, hvor en Sakya Lama ville være "Imperiel Lærer" eller Dishi (oprindeligt "Statslærer" eller Guoshi), som skulle bo i Kina og føre tilsyn med alle buddhisterne i imperiet og en tibetansk kaldet dpon-chen (Ponchen) eller "Civil administrator" som skulle bo i Tibet for at administrere det.[16] Ikke desto mindre førte dette system også til konflikter mellem Sakya-ledere og dpon-chenere.[17]

Kublai Khan gav Chögyal Phagpa autoritet til at udvikle et nyt skrivesystem for at forene skrivemåden af det flersprogede mongolske imperium. Chögyal Phagpa ændrede på sin side det traditionelle tibetanske skript og fødte et nyt tegnsæt kaldet Phagspa-skrift, som blev færdiggjort i 1268. Kublai Khan besluttede at bruge Phagspa-skriften som det officielle skriftsystem i imperiet, herunder da han blev kejser af Kina i 1271, i stedet for de kinesiske ideogrammer og Uyghur-skriften. Imidlertid stødte han på stor modstand og vanskeligheder, da han forsøgte at fremme denne skriftmåde og nåede aldrig sit oprindelige mål. Som følge heraf blev der kun skrevet en lille mængde tekst på dette skriftsprog, og det meste blev stadig skrevet med kinesiske ideogrammer eller uyghur-alfabetet.[18] Skriften gik helt ud af brug efter Yuan-dynastiets sammenbrud i 1368.[14][19] Skriften blev, omend aldrig bredt, brugt i omkring et århundrede og antages at have påvirket udviklingen af moderne koreanske skriftsprog.[20]

Opstand

[redigér | rediger kildetekst]

Sakya-hegemoniet over Tibet fortsatte indtil midten af det 14. århundrede, selvom det blev udfordret af et oprør af Drikung Kagyu-sekten med hjælp fra Duwa[21] fra Chagatai-khanatet i 1285. Opstanden blev undertrykt i 1290, da Sakyaer og den mongolske Yuan-hær under Temur-Buqa, Kublais barnebarn, afbrændte Drigung-klosteret og dræbte 10.000 mennesker.[22]

Nedgang for Yuan-dynastiet

[redigér | rediger kildetekst]

Mellem 1346 og 1354 svækkedes Yuan-dynastiet som følge af oprør i de vigtigste kinesiske provinser. Da Yuan faldt, steg Tai Situ Changchub Gyaltsen af Sakya i Tibet til magten og grundlagde Phagmodrupa-dynastiet, hvis herskere tilhørte Kagyu-sekten. Sakya-lamaerne overhøjhed i Tibet blev afsluttet i 1358, da det centrale Tibet i sin helhed kom under kontrol af Kagyu-sekten, og Tibets uafhængighed blev genoprettet for at vare næsten 400 år.[23] "I løbet af 1370-erne var linjerne mellem buddhistiske skoler klare."[24] Phagmodrupa-grundlæggeren undgik dog direkte at komme i konflikt med Yuan-hoffet indtil dets fald i 1368, da hans efterfølger Jamyang Shakya Gyaltsen besluttede at åbne forbindelser med Ming-dynastiet, grundlagt af en indfødt Han-kineser.

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ den nøjere udstrækning af denne kontrol er dog omstridt blandt historikere
  2. ^ Wylie. s. 110.
  3. ^ Wylie. s. 104
  4. ^ a b c d Dawa Norbu. China's Tibet Policy, s. 139. Psychology Press.
  5. ^ Schirokauer, Conrad. A Brief History of Chinese Civilization. Thomson Wadsworth, (c)2006, s. 174
  6. ^ Kychanov, E.I. and Melnichenko, B.N. 2005. 'Istoriya Tibeta s Drevnikh Vremen do Nashikh Dnei [The History of Tibet from Ancient Times to the Present Days]. Moscow: Russian Acad. Sci. Publ.
  7. ^ Smith, W.W. 1996. 'Tibetan Nation. A History of Tibetan Nationalism and Sino-Tibetan Relations'. Boulder: Westview.
  8. ^ Sperling, E. 2004. 'The Tibet–China conflict: history and polemics'. - Policy Studies, v. 7 (Washington, East–West Center). - http://www.eastwestcenterwashington.org/publications/publications.htm Arkiveret 23. oktober 2020 hos Wayback Machine.
  9. ^ 'The Mongols and Tibet. A Historical Assessment of Relations Between the Mongol Empire and Tibet'. 2009. DIIR Publ.
  10. ^ Franke, H. 1981. Tibetans in Yuan China. - In: China Under Mongol Rule. Princeton.
  11. ^ Authenticating Tibet: Answers to China's 100 Questions, by Anne-Marie Blondeau, Katia Buffetrille, s. 13
  12. ^ Dieter Schuh, Tibet unter der Mongolenherrschaft, in: Michael Weiers (editor), Die Mongolen. Beiträge zu ihrer Geschichte und Kultur, Darmstadt 1986, s. 283-289.
  13. ^ Laird 2006, s. 115.
  14. ^ a b F. W. Mote. Imperial China 900-1800. Harvard University Press, 1999. s. 501.
  15. ^ Uspensky, V.L. 1996. Lamaist Beijing: from Shun-Chi to the Tao-Kuang. –Oriens (Moscow), no. 4
  16. ^ Rossabi 1989, s. 144
  17. ^ Rossabi 1989, s. 221
  18. ^ Rossabi 1989, s. 158
  19. ^ Laird 2006, s. 114-117
  20. ^ Laird 2006, s. 115-116.
  21. ^ M.Kutlukov, Mongol rule in Eastern Turkestan. Article in collection Tataro-Mongols in Asia and Europe. Moscow, 1970
  22. ^ Wylie, Turnell V. (1977) "The First Mongol Conquest of Tibet Reinterpreted," Harvard Journal of Asiatic Studies 37.1: s. 103-133.
  23. ^ Rossabi 1983, s. 194
  24. ^ Laird 2006, s. 124

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Laird, Thomas. The Story of Tibet: Conversations with the Dalai Lama (2006) Grove Press. ISBN 0-8021-1827-5
  • Petech, Luciano, Central Tibet and the Mongols: the Yüan-Sa-skya period of Tibetan history (1990) Istituto Italiano per il Medio ed Estremo Oriente. ISBN 978-88-6323-072-7
  • Rossabi, Morris. China Among Equals: The Middle Kingdom and Its Neighbors, 10th-14th Centuries (1983) Univ. of California Press. ISBN 0-520-04383-9
  • Rossabi, Morris. Khubilai Khan: His Life and Times (1989) Univ. of California Press. ISBN 0-520-06740-1
  • Smith, Warren W., Jr. Tibetan Nation: A History Of Tibetan Nationalism And Sino-Tibetan Relations (1997) Westview Press. ISBN 978-0-8133-3280-2
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Tibet_under_Yuan-styret&oldid=11010144"