Tibetsagen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Tibets flag

Tibetsagen omhandler den danske ordensmagts håndtering af demonstrationer mod Kinas politik i Tibet under det kinesiske statsbesøg i Danmark i 2012 samt to efterfølgende besøg på højt niveau i 2013 og 2014.

Under den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i København den 15. juni 2012 gav demonstranter i pressen udtryk for at politiets gruppevogne havde skærmet dem af, så de næsten ikke var synlige for præsidenten og hans følge. En talsmand for en gruppe af de demonstrerende udtalte, at politiet havde sagt at "de havde ordre fra højeste sted til at parkere, som de gjorde".[1] Ifølge informationer som radiostationen Radio24syv senere fik indsigt i hyrede Købehavns Politi forud for præ­si­den­tens rund­tur i Køben­havn også et rengøringsselskab til at fjerne "graffiti" og kridttegninger, som udtrykte mod­stand mod kinesisk under­tryk­kelse af det tibe­tan­ske folk.[2][3] Under den kinesiske toppolitiker Yu Zhengshengs officielle besøg i Danmark fra den 4. til den 7. juni 2013 skred politiet ind overfor flere fredelige aktivister der bl.a. havde båret t-shirts med påtryk af det tibetanske flag. Søren Espersen og Pernille Skipper afkrævede i forbindelse med et samråd i Folketinget daværende justitsminister Morten Bødskov svar på, hvad der var årsag til politiets indgreb overfor aktivisterne.[4][5]

Den 18. februar 2014 blev politiet i Københavns Byret dømt for én ulovlig tilbageholdelse i forbindelse med Hu Jintaos besøg i 2012, og frifundet i forhold vedrørende fem øvrige aktivister under samme besøg.[6] Den 22. september 2015 blev byrettens afgørelse stadfæstet af Østre Landsret.[7]

Tibetkommissionen[redigér | redigér wikikode]

Den 1. oktober 2015 besluttede Den Uafhængige Politiklagemyndighed at indlede en efterforskning af sagen på baggrund af en anmeldelse fra politidirektøren i Københavns Politi.[8][9] Den 2. oktober 2015 nedsatte justitsminister Søren Pind en undersøgelseskommission, som fik til opgave at granske hele Tibetsagen.[10] Den 18. december 2017 afgav Tibetkommissionen sin beretning til Justitsministeriet.[11] Den konkluderede, at der i Københavns Politi klart blev givet ulovlige ordrer, og at Folketinget modtog urigtige oplysninger i forbindelse med to officielle kinesiske besøg i 2012 og 2013.[12]

Konklusion og ansvar[redigér | redigér wikikode]

Citat Kommissionen har ved sin undersøgelse fundet, at der ikke er grundlag for at antage, at ministre eller ansatte på noget niveau i Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Statsministeriet eller Hofmarskallatet og ej heller den øverste ledelse i Københavns Politi, PET og Rigspolitiet havde kendskab til generelle eller konkrete ordrer i Københavns Politi eller i øvrigt over for Københavns Politi har fremsat opfordringer, henstillinger, instruktioner eller lignende til at gribe ind på en måde, som var ulovlig. Kommissionen har heller ikke fundet grundlag for at kritisere, at der ikke fra denne personkreds blev grebet ind over for de ulovlige ordrer, eller for at antage, at de har været vidende om, at der blev givet urigtige, vildledende eller ufyldestgørende oplysninger til Folketingets Retsudvalg.

Kommissionen har endvidere fundet, at der ikke er grundlag for at søge et disciplinært ansvar gjort gældende over for ansatte i PET, Rigspolitiet, de nævnte ministerier eller i Hofmarskallatet.

Citat
Tibetkommissionens beretning, kapitel 2.1 om Kommissionsundersøgelsens resultat, Vedrørende besøget i 2012[13]

Kritik af undersøgelsen[redigér | redigér wikikode]

Sletning af mails hos Københavns Politi[redigér | redigér wikikode]

P1 Orientering afslørede i marts 2018, at topledelsen i Københavns Politi havde fået slettet deres mailkonti, idet alle medarbejdere havde forladt deres daværende job, og Koncern IT under Københavns Kommune ikke gemte email-konti i mere end 30 dage, efter en ansat hos politiet havde forladt en stilling uanset årsagen til dette.[14]

Ingen adgang til mails hos ministerier[redigér | redigér wikikode]

En måned senere kunne P1 Orientering ligeledes afsløre, at Tibetkommissionen heller ikke havde fået adgang til flere ministre og embedsmænds mail-konti, idet ministrene har været afgående. Udenrigsministeriet oplyste til programmet, at ministeriet hverken havde foretaget en egentlig gennemsøgning af ministeriets embedsmænds eller af ministres mailkonti eller eventuelle mulige kopier.[15] Ministeriet skrev i stedet til udvalgte medarbejdere, som stadigvæk var ansat i ministeriet, at de selv skulle finde relevante dokumenter frem. Medarbejdere, som i mellemtiden var stoppet med at arbejde i ministeriet, blev ikke spurgt, om de havde e-mails, som var relevante for kommissionen.

Statsministeriet oplyste, at de havde fulgt samme procedure og blot bedt relevante medarbejdere om at tjekke, om hvorvidt de var i besiddelsen af yderligere relevant materiale, herunder e-mails. Samtidig nævner de, at de fleste involverede embedsmænd ikke længere var i ministeriet.

Genåbning af kommisionen[redigér | redigér wikikode]

Den 7. juni var der i Folketinget flertal for at genåbne Tibetkommisionen efter P1 Orienterings afsløringer.[16]

Den 14. juni meddelte justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at man udvider Tibetkommisionen som følge af nye oplysninger; heriblandt politibetjente, der på dagen trådte frem i interviews med Berlingeske og DR og sagde, at det havde været en generel praksis at skjule demonstrationer ved kinesiske statsbesøg, så de kinesiske delegationer ikke fik dem for øje. Justitsministeren udtalte hertil i en pressemeddelelse, at ”Tibetsagen var i forvejen en skandale, og nu viser det sig måske at stikke endnu dybere”. Kommisionen skal dermed undersøge tidligere officielle kinesiske statsbesøg fra 1995 og frem.[17]

Sigtelser mod politifolk[redigér | redigér wikikode]

Den 31. oktober 2016 rejste Politiklagemyndigheden sigtelser mod to ledende politifolk for under et retsmøde at have talt usandt om hvorvidt der hos politiet forelå instrukser om at gribe ind mod demonstranter under Hu Jintaos besøg i 2012.[18]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Demonstranter ville for tæt på Hu Jintao | Information
  2. ^ Politiet fjernede Kina-kritisk graffiti før statsbesøg | Information
  3. ^ Radio24syv | Tibet-sagen: Københavns Politi fik ISS til at fjerne graffiti og kridt inden Kina-besøg
  4. ^ Minister skal forklare indgreb mod Tibet-aktivister | Information
  5. ^ Tibet-aktivister får minister i samråd - Avisen.dk
  6. ^ Politiet dømt for én ulovlig tilbageholdelse i Tibetsag | Nyheder | DR
  7. ^ Politi dømmes og frifindes i sag om Tibet-sympatisører | Information
  8. ^ »Nye oplysninger«: Politiklagemyndighed vil efterforske omstridt Tibet-sag
  9. ^ Politiklagemyndigheden har besluttet at iværksætte efterforskning i anledning af en anmeldelse fra politidirektøren i København i den såkaldte Tibet-sag - Politiklagemyndighed...
  10. ^ Kommission skal granske Tibet-sag | Information
  11. ^ Tibetkommissionen: Kommissionen har afgivet beretning
  12. ^ Justistministeriet: Tibetkommissionen har afgivet sin beretning, 18. december 2017
  13. ^ Tibetkommissionens beretning, kapitel 1-3, Kommissionen til undersøgelse af sagen om politiets indgriben over for demonstrationer i forbindelse med kinesiske statsbesøg mv., 2017
  14. ^ DR.dk: Politichefers mails blev slettet forud for Tibet-kommissionens undersøgelse, 12. marts 2018, Jesper Tynell
  15. ^ DR.dk: Tibetkommissionen fik ikke adgang til ministres mails, 18. april 2018, Jesper Tynell
  16. ^ Berlingske: Pape følger flertal og genåbner Tibet-kommissionen
  17. ^ Politiken: Betjente står frem: »Det har altid været en uskreven regel, at kinesiske delegationer ikke skulle se demonstranter«
  18. ^ Tibet-sagen: To højtstående politifolk sigtet for at lyve i retten - TV 2

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]