Søren Espersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Søren Espersen
Soren Espersen 0c224 3140.jpg
Søren Espersen i 2010
Medlem af Folketinget
valgt i Ballerupkredsen
Folketingsmedlem 8. februar 2005
Ordførerskaber Udenrigsordfører
Ordfører vedr. Grønland
Ordfører vedr. Færøerne
Udvalgsposter Forsvarsudvalget
Udenrigsudvalget
Personlige detaljer
Født 20. juli 1953 (63 år)
Svenstrup, Himmerland
Politisk parti Dansk Folkeparti
Uddannelse Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1980
Beskæftigelse Folketingsmedlem
Links
www.sorenespersen.dk
Twitter @espersendf

Søren Espersen (født 20. juli 1953) er en dansk politiker, journalist og forfatter, der siden 8. februar 2005 har været medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Søren Espersen voksede op i Svenstrup i Himmerland, som søn af Peder Christian Espersen (1906-1995) og hustru Inger Lund (1915-2004).[1] Efter studentereksamen fra Hasseris Gymnasium i 1973 og aftjent værnepligt ved Søværnet studerede han teologi ved Københavns Universitet i nogle år, før han skiftede til Danmarks Journalisthøjskole, hvor han blev færdiguddannet som journalist i 1980. Han arbejdede herefter blandt andet for B.T. 1980-1988 og Billed-Bladet 1992-1996. I 1997 blev han pressechef for Dansk Folkeparti i København. Espersen var i årene 2001-2005 medlem af bestyrelsen for Danmarks Radio.

Faderen var skoleinspektør og kirkesanger, og barndomshjemmet var grundtvigiansk og præget af sang og musik. Espersen var i sine ungdomsår med i Venstresocialisterne i Aalborg, men forlod partiet allerede i gymnasiet på grund af uenigheder om Israel. I 1981 blev han gift med Yvette Kim Fay, englænder og Dansk Folkepartis reklametegner. I årene 1988-1992 boede parret i London i England, hvor han arbejdede som freelance-journalist.[2][3][4] Privat er parret bosiddende ved landsbyen Køng i Sydsjælland. Espersen har fem børn.[5]

Injuriesag[redigér | redigér wikikode]

Det LO-ejede ungdomsblad TJECK Magazine skrev i november 2001 at Søren Espersen var et såkaldt B-medlemskab hos de danske nynazister, DNSB, fra 1988-1992. Ved Østre Landsrets dom den 24. februar 2004 fik han tilkendt en godtgørelse på 25.000 kroner samt tilkendt 10.000 kroner i omkostninger til offentliggørelse af, at udsagnene var kendt ubeføjede.[6][7]

Politisk virke[redigér | redigér wikikode]

Søren Espersen har siddet i Folketinget, siden valget i 2005. Han fungerer som udenrigspolitisk ordfører for Dansk Folkeparti og er blandt andet medlem af Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, Det Udenrigspolitiske Nævn og Kommissionen om øget grønlandske selvstyre. Tidligere har han været Folketingets 2. næstformand.

Holdninger[redigér | redigér wikikode]

Rigsfællesskabet[redigér | redigér wikikode]

Espersen har deltaget ivrigt i debatten om grønlandsk selvstyre og om ejerskabet til Grønlands undergrund. Efter DR-programmet Flugten fra Grønland, som skildrede korruption og social elendighed i Grønland og blev sendt den 31. oktober 2007, foreslog han at sætte hjemmestyret under administration og sætte rigsrevisionen til at undersøge forholdene.[8] Espersen udtalte tidligt i 2013, at Grønland bør stramme storskalaloven og at Grønland skal have royalties, før virksomheder udvinder råstoffer fra den grønlandske undergrund. Desuden mener han at det ville være ulykkeligt for Grønland, hvis det kommer til en hurtig selvstændighed.[9]

Islam[redigér | redigér wikikode]

Søren Espersen er kendt for sin kritik af Islam. Han har tidligere udtalt at "Islam som religion – og ikke bare den politiske islamisme – er uforenelig med demokratiet".[10][11]

Kosovo[redigér | redigér wikikode]

Søren Espersen mener at Vesten har svigtet Serbien og det serbiske mindretal i Kosovo, når Vesten tager parti for de muslimske kosovo-albanere. Blandt andet har han kritiseret NATO's bombardement af Serbien i 1999 og kaldt det "et omvendt korstog".[12]

Israel/Palæstina[redigér | redigér wikikode]

Espersen er imod oprettelsen af en palæstinensisk stat, fordi han efter eget udsagn ikke mener, at verden har brug for endnu en arabisk stat, der ikke vil kunne bidrage med noget konstruktivt.[13]

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Espersen har været redaktør på bogen: »Danmarks fremtid – dit land, dit valg« i 2001 sammen med Ulla Dahlerup og Anders Skjødt. Bidragsyder til bogen »Exit Nyrup«, 2002. Forfatter til bogen »Valdemar Rørdam – Nationalskjald og Landsforræder«, forlaget Lysias, 2003. Forfatter til bogen »Israels selvstændighedskrig – og de danske frivillige«, 2007. Ansvarshavende redaktør af Dansk Folkeblad 1997-2005.[14]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Curriculum vitae, Altinget.dk
  2. ^ Pias faste strateg, Fyens Stiftstidende, 20. juli 2003
  3. ^ Tenna Nielsen og og Andreas Karker: Pias bagmand, B.T., 6. februar 2000
  4. ^ Johannes P. Bøggild: Kulissekrigeren, Berlingske Tidende, 20. april 2000
  5. ^ Søren Espersen, Dansk Folkeparti
  6. ^ ANDREAS KARKER (25. februar 2004). DFs spindoktor vinder nazi-sag. BT. 
  7. ^ Byretten og landsrettens domme er bragt i Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling årgang 2004 s. 567 (FED 2004.567). Se også Østre Landsrets pressemeddelse af 24. februar 2004
  8. ^ Søren Espersen: Grønland under administration, Dansk Folkeparti
  9. ^ DF: Grønland skal stramme storskalaloven. Dagbladet Information. 13. marts 2013. 
  10. ^ Rasmus Strøyer (22. APR. 2009). Pia K. støtter Espersens Islam-udtalelse. DR Nyheder. 
  11. ^ Christina Agger (29. april 2009). Er islam og demokrati uforenelige størrelser?. Kristeligt Dagblad. 
  12. ^ David Rehling (21. september 1999). DF: NATO bombede kristendommen. Dagbladet Information. 
  13. ^ Søren Espersen (28. APR. 2011). »Et selvstændigt Palæstina vil være en katastrofe«. Politiken. 
  14. ^ Laura Holt Clemmensen (12.04.2013). Søren Espersen (DF). Folketinget. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: