Tilstandsformer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Merge-arrow.svg Sammenskrivningsforslag
Artiklen Tilstandsformer er foreslået føjet ind i Aggregattilstand. (Siden oktober 2016)  Diskutér forslaget

Et stof kan optræde i flere tilstandsformer; fast stof, væske, gas eller plasma.

Fast stof[redigér | redigér wikikode]

Fast stof – betegnes med (s) for solid: Enkelte bestanddele af ioner og molekyler tiltrækker hinanden ved hjælp af elektriske kræfter og er bundet tæt sammen. Idet de elektriske kræfter er så stærke, sidder ionerne og molekylerne i bestemte positioner.

Væske[redigér | redigér wikikode]

Væske – betegnes med (l) for liquid: Ioner og molekyler tiltrækker hinanden ved hjælp af svage kræfter. Denne tilstand er en mellemtilstand mellem fast stof og gas. Derfor vil de elektriske kræfter være svagere end i fast stof og stærkere end i gasform. I væskeformen holder partiklerne sammen i fx en dråbe, men de kan også let skilles ad. [1]

Gas[redigér | redigér wikikode]

Gas – betegnes med (g) for gas: Molekyler i gassen bevæger sig frit mellem hinanden. Selvom de farer rundt og støder sammen, vil de ikke binde sig til hinanden - de påvirkes dog, hvis de støder sammen. Man kan måle molekylernes gennemsnitshastighed ved at kigge på gassens temperatur. Jo varmere gassen er, des højere vil molekylernes hastighed være. Så hvis en gasart er indespærret i en beholder, vil trykket på beholderen stige i takt med temperaturen, idet molekylerne rammer hårdere mod væggene. Når gassen afkøles, vil molekylerne bevæge sig langsommere og trykket igen falde. Stoffet vil skifte tilstandsform til enten væske eller fast form.

Plasma[redigér | redigér wikikode]

Atomer støder så hårdt ind i hinanden, at elektronerne bliver adskilt fra atomkernen. Det findes normalt kun ved meget høje temperaturer, for eksempel i Solens indre eller ved lynnedslag, men også i dagligdags ting som lysstofrør og lavenergipærer. Et plasma er en gas hvor en del af atomerne er blevet ioniserede, dvs. har mistet en eller flere elektroner som bevæger sig rundt løst i plasmaet.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Nielsen, Knud Erik; Fogh, Esper (2007). Vejen til fysik C (1 udg.). Forlaget Hax.