Tiltalefrafald

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Tiltalefrafald betegner anklagemyndighedens undladelse af at forfølge en påtale i en straffesag, selv om den mistænkes skyld anset for bevist.

Når anklagemyndigheden ikke tiltaler en mistænkt skyldes det, at straf ikke findes påkrævet af almene hensyn, at det strafbare forhold er af ringe strafværdighed eller at der foreligger formildende omstændigheder. Tiltalefrafald ses også i sager, hvor der ikke vurderes at være et rimeligt forhold mellem straffen og de ressourcer, der skal bruges på at føre sagen. Afgørelsesformen finder særligt anvendelse over for lovovertrædere under 18 år og er knyttet til bødestraf og/eller særlige vilkår. Tiltalefrafaldet meddeles den sigtede ved et retsmøde, da dommeren skal godkende vilkårene og sikre, at betingelserne for at give tiltalefrafald er opfyldt. Det er desuden en betingelse, at den sigtede tilstår det strafferetlige forhold.

En af de mere bemærkelsesværdige tiltalefrafald er i sagen om Arne Herløv Petersen der var sigtet efter den milde spionparagraf.[1]

Kilde[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Regin Schmidt, Rasmus Mariager, Morten Heiberg (2009). PET: Historien om Politiets Efterretningstjeneste fra den kolde krig til krigen mod terror. Gyldendal. ISBN 978792081220.