Spring til indhold

Titania (måne)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Titania
Titania set fra Voyager 2 den 24. januar 1986
Titania set fra Voyager 2 den 24. januar 1986
Opdaget
11. januar 1787, af William Herschel
Kredsløb om Uranus
Afstand til Uranus (massecenter)
  • Min. 432 940 km
  • Maks. 439 660 km
Halve storakse436 300 km
Halve lilleakse436 287 km
Excentricitet0,0077
Siderisk omløbstid8d 16t 56m 30,0s
Synodisk periode
Omløbshastighed
  • Gnsn. — km/t
  • Min. — km/t
  • Maks. — km/t
Banehældning0,34° i fh. t. Uranus' ækv.
Periapsis­argument; ω284,400 °
Opstigende knudes længde; Ω99,800 °
Omgivelser
Fysiske egenskaber
Diameter1578 km
Fladtrykthed
Overfladeareal7,82·106 km²
Rumfang2,06·109 km³
Masse3,526·1021 kg
Massefylde1720 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl.0,378 m/s²
Undvigelses­hastighed v. ækv.2772 km/t
Rotationstid8d 17t 2m 24,0s
Aksehældning?
Nordpolens rektascension
Nordpolens deklination— °
Magnetfelt
Albedo27 %
Temperatur v. ovfl.Gnsn. -213 °C
Min. — °C
Maks. — °C
Atmosfære
AtmosfæretrykhPa
Atmosfærens sammensætning

Titania er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 11. januar 1787 af William Herschel.

I 1852 foreslog Herschels søn John Herschel at kalde de fire Uranus-måner man kendte dengang, for Ariel, Oberon, Titania og Umbriel. William Lassell, som året forinden havde opdaget månerne Ariel og Umbriel, bakkede op om forslaget, ligesom han støttede John Herschels navneforslag vedrørende Saturn-måner og selv fulgte det ved at kalde den Saturn-måne han selv havde opdaget, for Hyperion.

Alle Uranus' måner er opkaldt efter skikkelser fra William Shakespeares og Alexander Popes værker. Titania er opkaldt efter elverdronningen af samme navn fra En skærsommernatsdrøm, og kendes desuden også under betegnelsen Uranus III (III er romertallet for 3).

Titanias overflade

[redigér | rediger kildetekst]

De hidtil eneste nærbilleder af Titania stammer fra rumsonden Voyager 2's forbiflyvning i januar 1986: På dette tidspunkt vendte Titania den sydlige halvkugle nod Solen, og følgelig er denne del det eneste af Titania der til dato er blevet observeret fra nært hold.

Titania består i grove træk af 50 % vand-is, 20 % frossen metan og 30 % silikater (klippemateriale). Et af de slående træk ved Titania er en enorm kløft, som kan måle sig med Valles Marineris på planeten Mars.

Wikimedia Commons har medier relateret til: