Tjeldsundet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Tjeldsundet
Tjeldsundets sydlige del med Lødingen i øvre del af billedet ved udløbet til Vestfjorden og Ballstadnæsset i nedre venstre del af billedet. (Fotograferet fra Sætertinden.)
Tjeldsundets sydlige del med Lødingen i øvre del af billedet ved udløbet til Vestfjorden og Ballstadnæsset i nedre venstre del af billedet. (Fotograferet fra Sætertinden.)
Overblik
Land Norge Norge
Kommuner Lødingen og Tjeldsund (Nordland), Skånland og Harstad (Troms)
Kommuner (Fylker) Nordland og Troms og Finnmark
Område Hinnøya
Type Fjord
Maks. længde 43 km
Oversigtskort

Tjeldsundet er et ca. 43 km langt sund mellem Hinnøya og Tjeldøya,[1] samt fastlandet i Troms og Finnmark og Nordland fylker i Norge. Sundet strækker sig fra omkring Gressholman (= Græsholmene) i den sydlige ende af Vågsfjorden i nord, til Lødingen og Ofotfjorden mod syd. Lødingen og Tjeldsund kommuner i Nordland fylke og Skånland og Harstad kommuner i Troms fylke grænser til Tjeldsundet.

Europavej E10 går langs nordsiden af sundet, og krydser det ved Tjeldsundbroen (åbnet i 1967), som krydser Steinslandsstraumen i den nordlige del af Tjeldsundet mellem Leikvikhamn i Harstad og Steinsland i Skånland.[2]

I december 1943 blev nye tyske ubåde omdirigeret fra Lofoten til Bjørnøya. Luftwaffe sendte opklaringsfly op, og kun én ubåd nåede ikke frem. I Tjeldsundet stødte U-711 sammen med en tysk forpostbåd, der holdt for stor fart. Ubåden fik store skader og måtte til reparation i Trondheim med ankomst lillejuleaften,[3] mens mandskabet fik en uventet orlov til jul. Men skipperen på forpostbåden havde i panik beordret besætningen til at springe over bord. Det var en tragisk fejl, der kostede mange unge livet i det iskolde vand. I det buldrende mørke klarede ubåden kun at redde et fåtal. Skipperen skød sig senere i fortvivlelse.[4]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ https://snl.no/Tjeldsundet
  2. ^ Tjeldsundet på norgeskart.no
  3. ^ http://www.u-boot-archiv.de/dieboote/u0711.php
  4. ^ Alf R. Jacobsen: Scharnhorst (s. 113), forlaget Aschehoug, Oslo 2001, ISBN 82-03-22681-7

Se også[redigér | rediger kildetekst]