Spring til indhold

Torben Chris

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 15. mar. 2017, 11:47 af Nico (diskussion | bidrag) Nico (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Sarrus, fjerner ændringer fra 62.198.17.6 (diskussion | bidrag))
Torben Chris på Nibe Festival 2009.

Torben Chris (født 13. februar 1977 i Give) er en dansk standupkomiker, kendt fra DM i stand-up 2003, Comedy Fight ClubTV 2 Zulu og vært på Comedy Zoo.

Karriere

I 2003 kvalificerede han sig til semifinalen i DM i stand-up med sit 12. show nogensinde. Året efter blev det til en 4. plads, og imens Torben Chris færdiggjorde sin læreruddannelse på Jelling Seminarium, legede han videre med stand-up. I 2005 gav han to shows på årets Jelling Musikfestival efter at have vundet en talentkonkurrence på Vejle Lokal Radio. I 2006 blev Torben Chris nummer 3 ved DM i stand-up og har siden optrådt adskillige gange på Comedy Zoo, Kulcaféen og på diverse klubber rundt om i landet. I 2006 lavede han en mini-tour med Linda P og Karsten Green med den ironiske titel Os fra tv. Derudover var han med på Telia Comedy Tour januar ´07 og TV2 Zulus Comedy Fight Club i efteråret 2007.

Han har medvirket i Comedy Aid i 2011 og 2012. Sammen med Thomas Hartmann lavede han showet Men's Room i 2011. Året efter fulgte Hartmann og Chris showet op med Men's Room 2.[1]

Torben Chris og Thomas Hartmann er værter for Comedy Aid 2014 [2]

I 2015 medvirkede han i TV3's realityprogram Jeg er en celebrity - få mig væk herfra!.

I december 2015 lagde Chris et billede af sig selv og sin 2-årige datter i karbad sammen på Facebook. Det affødte efterfølgende stor omtale i forskellige medier. Chris udtalte selv at "Børn og voksne må gerne være nøgne sammen. Hvis vi ikke kunne tåle at se hinanden nøgne, så ville vi føde/blive født med tøj på (...). Nøgenhed med dit barn er ikke ulækkert, men naturligt."[3]

Noter

  1. ^ Men's Room 2 - Der er så meget kvinder ikke forstår del 1. TV2. Hentet 16/12-2015
  2. ^ "Velgørenheds-comedy til årsskiftet" [Charity comedy]. Herning Folkeblads Nyhedssite (Danish). 2014-05-16. Hentet 2014-07-28. {{cite news}}: Ukendt parameter |trans_title= ignoreret (|trans-title= foreslået) (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  3. ^ Nøgen komiker: Vi skal ikke mistænkeliggøre alle mænd. DR. Hentet 16/12-2015