Torvald Køhl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Torvald Køhl

Torvald Heinrich Johan Køhl (7. oktober 1852 i København19. marts 1931 i Odder) var en dansk amatørastronom og skolemand.

Køhl var 1893-1903 forstander for den kommunale realskole i Odder, hvor han byggede sig et privat observatorium. Foruden enkelte skolebøger som Grundtræk af den fysiske Geografi (1885) har Køhl skrevet talrige astron. opsatser i tidsskrifter og dagspressen og udg. bl.a. Lærebog i Astronomien (1896), Astronomien i Billeder og Tekst (1898).

Som praktisk astronom har Køhl hovedsagelig beskæftiget sig med stjerneskud og foranderlige stjerner. Resultaterne er meddelt i fagtidsskrifter. I det danske Videnskabernes Selskabs forhandlinger 1905-13 har han offentliggjort afhandling Ildkugler og Stjerneskud over Danmark og nærmeste Omland 1875-1912. Køhl holdt under mange år hver vinter en række populær-astronomiske foredrag i alle egne af Danmark.

1927 blev han Ridder af Dannebrog.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.