Odder (by)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Odder
Odder Kirke fra sydøst22.jpg
Odder Kirke
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Midtjylland
Kommune: Odder Kommune
Sogn: Odder Sogn
Postnr.: 8300 Odder
Demografi
Odder by: 11.872[1] (2017)
Kommunen: 22.331[1] (2017)
 - Areal: 225,13 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.odder.dk
Oversigtskort

Koordinater: 55°58′21″N 10°8′59″E / 55.97250°N 10.14972°Ø / 55.97250; 10.14972

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Odder. (Se også artikler, som begynder med Odder)

Odder er en stationsby i Østjylland med 11.872 indbyggere (2017)[1], beliggende i Odder Sogn. Den er samtidig hovedby i Odder Kommune og ligger i Region Midtjylland. Tidligere var den hovedby i Hads Herred.

Befolkningen i Odder by udgør cirka halvdelen af kommunens samlede indbyggertal.

Nærmeste større byer er Aarhus 21 kilometer mod nord, Skanderborg 19 kilometer mod nordvest og Horsens 25 kilometer mod sydvest. Odder er en selvstændig by, men fungerer i dag som satellitby til Aarhus. De to byområder er tæt forbundet via Aarhus Nærbane, som fra 2017 bliver til Aarhus Letbane.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Odder omtales første gang i 1363 som Oddræth.[2]

Odder landsby bestod i 1682 af 21 gårde og 6 huse med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 683,9 tønder land skyldsat til 116,58 tønder hartkorn.[3] Dyrkningsformen var trevangsbrug med omdriften 2/1 + 1 vang sås årligt.[4]

Odder havde i 1801 469 indbyggere, i 1840 889 indbyggere, i 1860 931 indbyggere, i 1870 1.164 indbyggere, i 1880 1.416 indbyggere.[5]

I 1879 beskrives byen således: "Odder (med henved 1000 Indbyggere) med Kirke, Præstegaard, Skole (foruden 2 Privatskoler), Thing- og Arresthuus, Bolig (privat) for Herredsfogden, Apothek, Bolig for Districtslægen, Postexpedition, Telegraphstation, Valgsted for Amtets 1ste Folkethingsvalgkreds, Bolig for Branddirecteuren for Hads Herred, Udgivelsested fir "Odder Avis", Boghandler, 4 andre Handlende, 2 Møller, mange Haandværkere, 6 aarlige Markeder med Kreaturer, Heste og Kvæg; Buen har Udseende af en Flække, brolagt Hovedgade med flere sammenbyggede og tegltækte Huse".[6]

Omkring århundredeskiftet omtales byen således: "Odder (1363: Oddræth) — 1/2 1901 329 Huse og 2822 Indb. (1801: 469, 1840: 889, 1890: 2164) —, stor købstadlignende Landsby med brolagt Hovedgade, ved Landevejen og Odder Aa samt ved den nordl. Udkant af Vejlskov (en Del af Byen hedder „Egholm“, en anden „Slippen“), med Kirke, Valgmenighedskirke, Præstegd. og Præstebolig for Valgmenighedspræsten, to Kirkegaarde (den ene ved Kirken, den anden mod N. med et 1894 opf. Ligkapel), Ting- og Arresthus (opf. 1856-57, Plads for 10 Arrestanter), Almueskole (udvidet 1876 og 1893, c. 350 Elever), Realskole (opr. 1872, c. 70 Elever), Friskole, teknisk Skole (opr. 1872, Bygningen opf. 1899, c. 75 Elever), Folkehøjskole (opr. 1889), Amtssygehus med Epidemibygning — Sygehuset er opf. 1879-80, ombygget 1897-98 (Arkitekt: Frimodt-Clausen), Epidemibygningen 1888-89 (Arkit: Arboe); det har i alt kostet 130,000 Kr. og har Plads til 55 Patienter, deraf 25 i Epidemibygn. —, Apotek (opr. 1850), Distriktslægebolig (privat), Andersens Stiftelse med Fribolig for 12 gamle eller svagelige af begge Køn (opr. 1872 af Kancellird. Rasmus A., † 1889, og Hustru; Stiftelsen, hvis Grundkapital er 200,000 Kr., bestyres under Amtsraadets Overtilsyn af en Forstander; Bygningen er opf. 1891), Odder Børnehjem for kirtelsvage Børn (opr. 1886, Bygningen er opf. 1892 og ejes nu af Plejeforeningen i Aarhus), Asyl (opr. 1888, med en 1896 opf. Bygning), Odder Bank (opr. Nov. 1898; Aktiekapital: 75,000 Kr.; 31/3 1901 var Folio- og Indlaanskontoen 326,351, Vekselkontoen 98,216 Kr.), Hads Hrd.’s Spare- og Laanekasse (opr. 27/11 1862; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 1,199,679 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 86,632 Kr., Antal af Konti 2273), Rathlousdal-Odder Vandværk (et Interessentskab, anlagt 1878, udvidet 1898), Gasværk (anlagt 1897), Haandværkerforening med egen Bygning, offtl. Brusebadeanstalt, Herredsfogedbolig (privat), Bolig for Driftsbestyreren paa Hads-Ning Hrdr.’s Banen, et større Hvidtølsbryggeri og Maltgøreri (anl. 1851), 2 Dampsavværker, Farveri, Væveri og Uldspinderi, Maskinfabrik med Jærnstøberi, Garveri, et større Teglværk (aarl. 2 1/2 Mill. Sten), Kalkværk, Andelssvineslagteri, Andelsmejeri (Aaholm), 3 Vandmøller („Nedermølle“, „Sandager Mølle“ og „Stampemølle“), Gartnerier, mange handlende og Haandværkere, m. m., Bogtrykkeri, hvorfra udgives „Odder Dagblad“, 3 Hoteller, Markedsplads (Marked i Feb., Marts, Apr., Juli, Sept. og Nov. med Heste og Kreaturer), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst., Postkontor, Valgsted for gl. Aarhus Amts 1. Folketingskr. og Sessionssted for 4. Udskrivningskr.’ Lægd 244-58."[7]

Kultur[redigér | redigér wikikode]

I byen findes biografen Biffen, der drives af en gruppe frivillige, ulønnede medarbejdere.

Byen har årligt flere koncerter og arrangementer som Hysten Festival[8] og Odder Byfest[9].

Hysten Festival eksisterer dog ikke mere som følge af store underskud.

I Odder ligger Odder Museum, idrætsanlægget Spektrum Odder og et bibliotek.

Trafikforhold[redigér | redigér wikikode]

Biltrafik[redigér | redigér wikikode]

Jernbane[redigér | redigér wikikode]

I 1884 åbnede Odderbanen med forbindelse nordpå til Aarhus samt østpå til Hou, og i 1904 åbnede også Horsens-Odder Jernbane. Banerne var en succes, både på passager- og på godssiden. Odderbanen transporterede især brændsel, korn og tegl, senere også dyr, både levende og i slagtet form,[10] mens Horsens-Odder først og fremmest transporterede passagerer.[11] Efter anden verdenskrig faldt betydningen af jernbanerne, og i 1967 blev Horsens-Odder nedlagt,[11] mens Odder-Hou stoppede ti år senere.[10] Strækningen Odder-Aarhus eksisterer fortsat. I 2008 overgik driften til Region Midtjylland, og banen kom til at indgå i Midtjyske Jernbaner. Fra 2012 blev der etableret samkørsel mellem Odderbanen og Grenaabanen, så hele denne strækning blev betjent af DSB's desiro-tog.[12] Strækningen vil komme til at indgå i Aarhus Letbane.[13]

Bus[redigér | redigér wikikode]

Der er følgende busforbindelser til og fra Odder:[14]

  • Rute 100 – Odder – Aarhus - Hornslet
  • Rute 103 – Aarhus - Odder - Hou
  • Rute 302 – Odder – Norsminde – Aarhus (Også kaldet "Kystruten")
  • Rute 306 – Odder – Hundslund – Horsens
  • Rute 331 – Odder – Skanderborg

Der er følgende bybusruter i Odder by:[15]

  • Rute 1 – Banegårdspladsen – Højvænget
  • Rute 2 – Banegårdspladsen – Ankjær
  • Rute 3 – Banegårdspladsen – Vennelundsvej

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Der findes fem folkeskoler i Odder. To af skolerne er private og de øvrige tre er kommuneskoler:[16]

Af øvrige uddannelsesinstitutioner findes:

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

Blandt de mere markante virksomheder i Odder kan nævnes:

Industri
Handel
Service

Kendte danskere født i Odder[redigér | redigér wikikode]

Trivia[redigér | redigér wikikode]

  • Teglbakken har i sin tid været brugt til at udvinde ler til at lave tagsten.
  • Odder er oprindeligt en stationsby, som skulle gøre det nemt at komme fra enten Horsens eller Aarhus til havnebyen Hov.
  • Omkring Østergade, Bredgade og Mejerivej blev nogle af Odders første bygninger bygget.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Billeder fra byen[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ Hald, s. 208
  3. ^ Pedersen, s. 225
  4. ^ Frandsen, bilagskort
  5. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, Tredie Række, 4de Bind; Kjøbenhavn 1882; s. 105
  6. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 6. Deel. Amterna Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; KJøbenhavn 1879; s. 65
  7. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; kjøbenhavn 1904; s. 161f
  8. ^ Hysten festival :: Hysten event
  9. ^ Program
  10. ^ a b Hads-Ning Herreders Jernbane (Odderbanen). jernbanen.dk. Hentet 1. november 2017. 
  11. ^ a b Horsens - Odder Jernbane. jernbanen.dk. Hentet 1. november 2017. 
  12. ^ Midtjyske Jernbaner. jernbanen.dk. Hentet 1. november 2017. 
  13. ^ Om Letbanen. letbanen.dk. Hentet 1. november 2017. 
  14. ^ Køreplaner. midttrafik.dk. Hentet 1. november 2017. 
  15. ^ Odder. midttrafik.dk. Hentet 1. november 2017. 
  16. ^ Skoleportal
  17. ^ Om Odder. oddervognen.dk. Hentet 1. november 2017. 
  18. ^ Historien. protruck.dk. Hentet 1. november 2017. 
  19. ^ Jørgensen, Hans (19. april 2017). "Kvickly er klar til nye konkurrenter". Aarhus Stiftstidende. Hentet 1. november 2017. 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Kristian Hald: Vore Stednavne; Udgivet af Udvalget for Folkeoplysningens Fremme. C. E. Gads Forlag, København 1950.
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • En egn – et spor gennem tiden. Odder Lokalhistoriske Arkiv 2009, s.50-66
  • Folder om Odder

Se også[redigér | redigér wikikode]