Transitorisk cerebral iskæmi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Transitorisk cerebral iskæmi
Klassifikation
Information
Navn Transitorisk cerebral iskæmi
Medicinsk fagområde neuromedicinRediger på Wikidata
SKS DG45.9
ICD-10 G45.9
DiseasesDB 13253Rediger på Wikidata
MedlinePlus 000730Rediger på Wikidata
ICD-9-CM 435.9,
435.8,
435Rediger på Wikidata
MeSH D002546Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Transitorisk cerebral iskæmi (forkortet TCI; Transitorisk - forbigående, cerebral - i hjernen, iskæmi - nedsat blodgennemstrømning) er en medicinsk betegnelse for pludseligt opstået forbigående neurologiske udfald forårsaget af en midlertidig forstyrrelse af blodforsyningen til et område af centralnervesystemet. Symptomerne er forbigående fordi blodforsyningen genoprettes for hurtigt til, at nervecellerne i området dør [1].

Et TCI giver samme symptomer som en blodprop i hjernen, såsom halvsidig lammelse, ansigtslammelse og taleproblemer. Forskellen er at de neurologiske symptomer forsvinder inden for 24 timer; Hos de fleste patienter vil symptomerne var mindre end en time og til tider kun 5-10 minutter. Et TCI, der rammer øjets nethinde kaldes amaurosis fugax.

Et TCI øger risikoen for senere, at få en blodprop i hjernen, hvor symptomerne er vedvarende. Det er derfor vigtigt, at patienter med TCI søger læge, også selvom symptomerne er forsvundet

Symptomer[redigér | redigér wikikode]

Se også apopleksi

Symptomerne afhænger af hvilken del af hjernen, der rammes. De hyppigst forekommende er: halvsidig lammelse (hemiparese), ansigtslammelse (facialesparese), føleforstyrrelser (paræstesier), taleproblemer (afasi) og snøvlende tale (dysartri). Bevidsthedstab er sjældent.

Undersøgelser[redigér | redigér wikikode]

Undersøgelserne er de samme som ved en blodprop i hjernen [2]:

Differentialdiagnoser[redigér | redigér wikikode]

De vigtigste differentialdiagnoser er migræne med aura, tumor i hjernen og fokale epileptiske anfald [1].

Sekundær forebyggelse[redigér | redigér wikikode]

Patienter, der har haft TCI har øget risiko for både blodpropper i hjernen (Apopleksi) og i hjertet (AMI). Det er derfor vigtigt, at patienten undersøges grundigt og at der startes passende forebyggende tiltag [2]

Medicinsk behandling[redigér | redigér wikikode]

Pladehæmmere Der opstartes i de fleste tilfælde behandling med pladehæmmere (fx Magnyl eller Clopidogrel), som hæmmer blodpladernes evne til at klæbe sig fast til hinanden. Derved mindskes risikoen for, at der dannes en blodprop.

Antikoagulantia Medicin som hæmmer blodets evne til at størkne (fx Warfarin) bruges kun til udvalgte patienter, fx hvis patienten har atrieflimmer eller kunst hjerteklap.

Regulering af risikofaktorer[redigér | redigér wikikode]

Arteosklerose kan opstå sekundært til andre sygdomme og tilstande. Der bør derfor føres hyppig kontrol af disse.

Dyslipidæmi (For meget fedt i blodet) Indholdet af kolesterol og triglycerider i blodet bør begrænses. Patienter med for meget fedt i blodet behandles medicinsk (fx Simvastatin)

Diabetes Patienter med diabetes bør havde kontrolleret blodsukker hyppigere hvis de har haft TCI. Medicinregulering kan være relevant.

Hypertension (Forhøjet blodtryk) Øger risikoen for blodpropper og bør derfor behandles medicinsk.

Livsstilsfaktorer[redigér | redigér wikikode]

Rygning Den vigtigste livsstilsfaktor er rygning. Rygeophør anbefales til alle patienter, der har haft eller er i risiko for blodprop.

Kostregulering Det anbefales at patienterne spise efter Sundhedsstyrelsens kostanbefalinger. Der er ikke påvist en selvstændig effekt af vægttab.

Motion Regelmæssig fysisk aktivitet, særligt kredsløbstræning, anbefales.

Reduktion af alkoholindtaget Det anbefales, at patienterne holder sig under Sundhedsstyrelsens anbefalinger (7 genst. for kvinder og 14 genst. for mænd).

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Boysen G & Voldby B. Centralnervesystems vaskulære sygdomme. I: Paulson OB, Gjerris F & Sørensen PS. Klinisk neurologi og neurokirurgi. FADL's forlag 2004, København. S. 358.
  2. ^ a b Dansk Selskab for Apopleksi. Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi. København 2012. Tilgået 28.12.14 på http://www.dsfa.dk/wp-content/uploads/REFERENCEPROGRAMFINAL20131.pdf
SygdomStub
Denne artikel om sygdom er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.