Transleithanien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Transleithanien (dvs. landene på den anden side af floden Leitha (set fra Wien)) var fra 1867 til 1918 den ungarske halvdel af dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn.

Officielt hed landene: Landene under den ungarske Sankt Stefanskrone, (tysk: Die Länder der Heiligen Ungarischen Stephanskrone, ungarsk: Szent István Koronájának Országai, A Magyar Szent Korona Országai, kroatisk: Zemlje krune Svetog Stjepana, slovakisk: Krajiny Svätoštefanskej koruny).

Geografi[redigér | rediger kildetekst]

Transleithanien bestod af den centrale og sydøstlige halvdel af Østrig-Ungarn.

Opdeling[redigér | rediger kildetekst]

Administrativt var Transleithanien opdelt i tre områder:

Bosnien-Hercegovina[redigér | rediger kildetekst]

Fra 1878 til 1918 var Bosnien-Hercegovina et kondominat under fælles østrigsk–ungarsk administration. I 1908 tog Østrig-Ungarn suveræniteten fra Det Osmanniske Rige.