Maria Theresia af Østrig

"Maria Theresia" omdirigeres hertil. For andre personer med samme navn, se Maria Theresia (flertydig).

Maria Theresia
Portræt af Martin van Meytens fra 1759
Kejserinde af Det Tysk-Romerske Rige
Embedsperiode	13. september 1745 – 18. august 1765
Forgænger	Elisabeth Christine af Braunschweig-Wolfenbüttel
Efterfølger	Marie Louise af Spanien
Ægtefælle	Franz 1. Stefan, Tysk-romersk kejser
Børn	Maria Elisabeth Maria Anna Maria Karolina Josef 2., Tysk-Romersk Kejser Maria Christina, Hertuginde af Teschen Maria Elisabeth Karl Joseph Maria Amalia, Hertuginde af Parma Leopold 2., Tysk-Romersk Kejser Maria Karolina Maria Johanna Gabriela Maria Josepha Maria Karolina, Dronning af Napoli og Sicilien Ferdinand Marie Antoinette, Dronning af Frankrig Maximilian Franz, Ærkebiskop af Köln
Fulde navn
tysk: Maria Theresia Walburga Amalia Christina
Hus	Huset Habsburg
Far	Karl 6., Tysk-romersk kejser
Mor	Elisabeth Christine af Braunschweig-Wolfenbüttel
Født	13. maj 1717 Hofburg, Wien
Død	29. november 1780 (63 år) Hofburg, Wien
Begravet	Kapucinerkirken, Wien
Signatur
Religion	Romersk-katolsk

Maria Theresia (13. maj 1717 – 29. november 1780) var regent i de Habsburgske Arvelande fra 1740 til 1780. Hun var regerende dronning af Bøhmen, Ungarn og Kroatien, ærkehertuginde af Østrig og hertuginde af Parma. Gennem sit ægteskab var hun desuden tysk-romersk kejserinde 1745-80 og storhertuginde af Toscana. Hun var den eneste kvindelige hersker over det Habsburgske monarki.

Maria Theresia var datter af kejser Karl 6., der ved den Pragmatiske Sanktion af 1713 havde sikret kvindelig arvefølge i de Habsburgske Arvelande. Alligevel blev Maria Theresia straks efter magtovertagelsen inddraget i den Østrigske Arvefølgekrig og blev angrebet af Frederik den Store af Preussen, og hun mistede Schlesien. I det hele taget var hun uheldig i Den Preussiske Syvårskrig 1756-1763, da Preussen angreb Sachsen, og i 1778-1779. Til gengæld var der stor fremgang i fredsperioderne, hvor hun regerede med arbejdsomhed og stærk vilje som administrator, snarere end som politiker.

Hun blev i 1736 gift med Frans af Lothringen, som i 1745 blev valgt til Tysk-romersk kejser. Maria Theresia og Frans fik 16 børn med dronning Marie-Antoinette af Frankrig og kejserne Josef 2. og Leopold 2. som de mest kendte.

Tidlige liv

Maria Theresia som elleve-årig.

Maria Theresia blev født tidligt om morgenen den 13. maj 1717 i Hofburg i Wien som ældste datter af kejser Karl 6. og kejserinde Elisabeth Christine (født prinsesse af Braunschweig-Wolfenbüttel). Hendes eneste bror, ærkehertug Leopold, var død som spædbarn kort før hendes fødsel. Hun blev døbt samme aften. Hendes gudmødre var hendes tante Enkekejserinde Vilhelmine Amalie og bedstemor Enkekejserinde Eleonore Magdalene. De fleste beretninger om hendes dåb lægger vægt på, at hun blev båret ind foran sine kusiner, Maria Josepha og Maria Amalia, døtre af Karl 6.'s storebror og forgænger, Josef 1., for øjnene af deres mor, Enkekejserinde Vilhelmine Amalie.

Da Karl 6. aldrig opgav håbet om en mandlig arving, fik Maria Theresia ikke en uddannelse, som forberedte hende på de udfordringer, hun ville møde som monark. Alligevel udviklede hun sig til en bestemt ung dame. Den 12. februar 1736 giftede hun sig 18 år gammel med sin kvartfætter, hertug Frans af Lothringen. Gennem dette ægteskab blev fyrstehuset Habsburg-Lothringen grundlagt, fordi Maria Theresia var huset Habsburgs arving. Frans sørgede for, at hans kone fik en lige så god uddannelse som en mandlig tronarving.

Regeringstid

Portræt af Maria Theresia som Europas førstedame i en kostbar kjole med kniplinger fra Brabant. Til højre for hende ligger den ungarske Stephanskrone, den bøhmiske Wenzelskrone og den østrigske Ærkehertughat som symboler på hendes magt og værdighed.
Maleri: Martin van Meytens (ca. 1752)

I 1740 døde Karl 6. uden sønner, og Maria Theresia arvede i tråd med Den Pragmatiske Sanktion hele det habsburgske rige. Alligevel var der stærk opposition mod hendes tronbestigelse, og Bayern, Spanien, Sachsen og Preussen forsøgte at udnytte Østrig ved at gøre krav på dele af riget. Maria Theresia blev derfor straks efter magtovertagelsen inddraget i den Østrigske Arvefølgekrig (1740–1748). Det lykkedes hende at forsvare størstedelen af sine besiddelser, men hun måtte afstå Schlesien til Frederik den Store af Preussen og acceptere, at Karl Albrecht af Bayern blev valgt til tysk-romersk kejser. Hermed blev den 300 år gamle tradition brudt, hvorved den tysk-romerske kejser tilhørte huset Habsburg. Karl Albrechts regeringstid varede dog bare i tre år, hvorefter Frans som Frans 1. Stefan blev valgt til kejser i 1745. Selv om han havde den højeste titel, var det fortsat Maria Theresia, der som hersker over en række store europæiske lande havde mest reel politisk magt. Hun indsatte sin mand (og efter hans død deres ældste søn) som medregent, men de fik sjældent lov at blande sig i hendes politiske beslutninger.

Udenrigspolitik

Maria Theresias våbenskjold

Udenrigspolitikken i hendes regeringstid var domineret af modsætningsforholdet til Preussen, som styrkede sin rolle i den europæiske og tyske politik. Preusserkongen Frederik den Store blev Maria Theresias hovedfjende. Maria Theresias forsøg på at isolere Preussen gennem traktater med Rusland og Frankrig lykkedes kun delvist.

I Den Østrigske Arvefølgekrig lykkedes det Maria Theresia at forsvare de habsburgske besiddelser mod krav fra Bayern, Spanien og Sachsen. De eneste tab var Schlesien, som blev erobret af Frederik den Store, og hertugdømmet Parma, som overgik til huset Bourbon. Tabet af Schlesien blev endeligt beseglet i Den Preussiske Syvårskrig (1756–1763). Østrig beholdt bare den sydligste flig af provinsen (se Østrigsk Schlesien). Maria Theresias vigtigste udenrigspolitiske rådgiver i disse krige var greve Wenzel Anton von Kaunitz.

Til gengæld udvidede Maria Theresia riget mod øst: I 1772 ervervede hun Galicien og i 1775 Bukovina. I Den Bayerske Arvefølgekrig tilfaldt desuden Innviertel Østrig, så grænsen mellem Østrig og Bayern blev flyttet mod vest til Inn og dermed fik sin nuværende beliggenhed.

Indenrigspolitik

Maria Theresia-daleren blev anvendt som betalingsmiddel i flere af verdens lande helt op i 1900-tallet.

I 1749 indledte Maria Theresia gennemførelsen af en række indenrigspolitiske reformer i den oplyste enevældes ånd. Hendes vigtigste indenrigspolitiske rådgiver var greve Friedrich Wilhelm von Haugwitz.

Reformerne indebar:

• Forvaltningen blev centraliseret, det vil sige rigsdelenes autonomi blev indskrænket.
• Ved magtadskillelsesprincippet blev den lovgivende magt adskilt fra den udøvende magt.
• Retsvæsenet blev reguleret gennem blandt andet indføring af strafferetslove.
• Tortur blev afskaffet.
• Betingelserne for livegne blev forbedret.
• Uddannelsessystemet blev forbedret gennem indføring af obligatorisk skolegang for alle børn.
• Kirkens magt fik sat statslige grænser.
• Skattefriheden for adelen og gejstligheden blev ophævet.
• Handel og industri blev støttet.

Ægteskab og børn

Maria Theresia blev i 1736 gift med Frans 1. Stefan (Tysk-romerske rige) med hvem hun efter visse begyndervanskeligheder fik 16 børn med dronning Marie-Antoinette af Frankrig og kejserne Josef 2. og Leopold 2. som de kendteste.

Børn

Navn	Født	Død	Bemærkninger
Maria Elisabeth	5. februar 1737	6. juni 1740	Død som barn.
Maria Anna	6. oktober 1738	19. november 1789	Abbedisse i et jomfrukloster i Prag fra 1766.
Maria Karolina	12. januar 1740	25. januar 1741	Død som barn.
Josef 2.	13. marts 1741	20. februar 1790	Tysk-romersk kejser 1765-1790. Gift 1. gang 1760 med Prinsesse Isabella af Parma (1741-1763). Gift 2. gang 1765 med Prinsesse Maria Josepha af Bayern (1739-1767).
Maria Christina	13. maj 1742	24. juni 1798	Hertuginde af Teschen 1766-1798. Gift 1766 med Prins Albert Kasimir af Sachsen (1738-1822).
Maria Elisabeth	13. august 1743	22. september 1808	Abbedisse i et jomfrukloster i Innsbruck 1780-1806.
Karl Joseph	1. februar 1745	28. januar 1761	Død som ung.
Maria Amalia	26. februar 1746	18. juni 1804	Gift 1769 med Hertug Ferdinand af Parma (1751-1802).
Leopold 2.	5. maj 1747	1. marts 1792	Storhertug af Toscana 1765-1790. Tysk-romersk kejser 1790-1792. Gift 1764 med Prinsesse Maria Ludovika af Spanien
Maria Karolina	17. september 1748	17. september 1748	Død som spæd.
Maria Johanna	4. februar 1750	23. december 1762	Død som ung.
Maria Josepha	19. marts 1751	15. oktober 1767	Død som ung.
Maria Karolina	13. august 1752	8. september 1814	Gift 1768 med Kong Ferdinand 4./3. af Napoli og Sicilien.
Ferdinand	1. juni 1754	24. december 1806	Hertug af Breisgau 1803-1805. Gift 1771 med Prinsesse Maria Beatrice af Modena.
Maria Antonia	2. november 1755	16. oktober 1793	Gift 1770 med Kong Ludvig 16. af Frankrig (1754-1793).
Maximilian Frans	8. december 1756	26. juli 1801	Fyrstærkebiskop og Kurfyrste af Köln 1784-1801.

Kilder

• Paul Christoph (red.), Marie Antoinette og Maria Theresia – deres hemmelige brevveksling, Jespersen & Pio, 1966.
• Morris, Constance Lily: Maria Theresa – The Last Conservative READ BOOKS 2007 ISBN 1-4067-3371-7

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Maria Theresia af Østrig

• Maria Theresia på hjemmesiden Die Welt der Habsburger (på tysk)
• Maria Theresia af Østrig på gravsted.dk

Maria Theresia Huset Habsburg Født: 13. maj 1717 Død: 29. november 1780
Kongelige og fyrstelige titler
Foregående: Karl 3.	Regerende dronning af Ungarn 1740–1780	Efterfølgende: Joseph 2.