Tyge Krabbe

Tyge Krabbe (ca. 1474 – 23. juni 1541) var dansk rigsmarsk og rigsråd. Han var gift med Anne Nielsdatter Rosenkrantz, en datter af Christian 2.'s hofmester Niels Eriksen Rosenkrantz. De fik sønnen Erik Krabbe og datteren Elsebe Krabbe som blev gift med Peder Skram.

Kongetro lensmand

Som tolvårig kom Tyge Krabbe i Kong Hans' tjeneste og deltog i Gotlandstogtet i 1487. Herefter passede han i 6-7 år kongens hunde og blev sideløbende uddannet i krig.

I 1507 blev han lensmand på Helsingborg Slot og vandt i 1510 en sejr for den skånske adel mod Aake Hansson Thott, som med en svensk rytterstyrke var trængt ind over grænsen.

Oprør mod Christian 2.

Snart efter blev han medlem af rigsrådet og deltog i adelsoprøret i 1522-23 som en af Christian 2.s bitreste fjender. Christan 2. fratog ham Helsingborg, men efter Frederik 1. kom til magten i 1523, fik Tyge Krabbe borgen tilbage og blev udnævnt til rigsmarsk.

I 1524 slog han med hård hånd ned på bondeoprør i Skåne, men næste år led han nederlag og nåede kun med nød og næppe tilbage til Malmø, som med Helsingborg var de eneste dele af Skåne, som var under hans og kongens kontrol. Først da Johan Rantzau ankom med landsknægte og ryttere i 1525, blev Skåne erobret tilbage. Efter oprøret procederede han selv som anklager i kongens sag mod adelsmanden Niels Brahe, som havde deltaget i oprøret. Efter at han blev fradømt liv og gods, forsynede Tyge Krabbe sig med størstedelen af godset. Niels Brahe flygtede, men blev fanget i 1529, og Krabbe lod ham underkaste tortur, inden han blev halshugget i København.

Christian 2. blev hyldet som konge i Norge og ankom til forhandlinger i København i 1532 under løfter om frit lejde. Tyge Krabbe var forhandler og synes at have ansvaret for, at løfterne blev brudt, og at Christian 2. blev sendt til Sønderborg som fange.

Grevens Fejde

Tyge Krabbe var gammeltroende, holdt fast på katolicismen og bekæmpede de lutherske i Skåne. Under Grevens Fejde sluttede han sig, sammen med den skånske adel, ikke desto mindre til den lutheranske grev Christoffer af Oldenburg som støttede den katolske Christian 2., Tyge Krabbes gamle fjende, da greven med en flåde fra Lübeck ankom til Skåne.

Imidlertid faldt han sine nye allierede i ryggen under Slaget ved Helsingborg i 1535 og lod Kärnans kanoner beskyde lybækkerne bagfra, hvilket betød deres endelige nederlag. Han sluttede sig herefter til Christian 3 – som han ellers ved Frederik 1.'s død i 1533 havde forsøgt at undgå at få til konge, eftersom han var lutheraner.

Alderdom og død

Christian 3. valgte at tåle Tyge Krabbe som rigsmarsk indtil hans død i 1541, men allerede kort efter krigen i 1536 blev han afsat som statholder i Skåne og blev tvunget til at afstå Helsingborg til sin svigersøn Peder Skram. De sidste 5 år levede han som herremand på Vegeholm, det skånske gods som han havde konfiskeret fra Niels Brahe i 1525.

Kilder

• Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979.