Tøndermarsken

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sort Sol over Tøndermarsken
Tøndermarsken (Region Syddanmark)
Tøndermarsken
Tøndermarsken
Tøndermarskens beliggenhed

Tøndermarsken i det sydvestlige Sønderjylland er med cirka 2.500 ha. Danmarks største sammenhængende engområde. Marsklandet har et rigt fugleliv og en meget varieret flora. I Margrethe Kog er der en saltvandssø med mange vadefugle. Landskabet er karakteristisk for marskområderne langs Nordsøen.

Vandstanden i store dele af den unikke Tøndermarsk blev sænket i foråret 2009, fordi landmænd ledte vandet væk fra området. Den høje vandstand gavner ellers det vigtige fugleliv i området. Dansk Ornitologisk Forening har tidligere klaget til EU over Danmarks administration af Tøndermarsken, og i 2003 tog EU-Kommissionen det første skridt til at rejse sag mod Danmark ved EF-Domstolen. Efter at man fra det offentliges side har indført en del forbedringer, har Europakommissionen i november 2012 besluttet at afslutte sagen[1].

Koge[redigér | rediger kildetekst]

I Tøndermarsken er følgende koge:

Møgeltønder kog (1556)
Højer kog (1556)
Ubjerg kog (1556)
Rudbøl gaden (1556)
Gudskogen (1567)
Brunodde kog (1617)
Gl. Frederiks kog (1692)
Rudbøl kog (1715)
Ny Frederiks kog (1861)

Vandrestier og ruter[redigér | rediger kildetekst]

Nordea-fonden tildelte i juli 2017 Tøndermarsken et beløb på 16,5 millioner kroner, der skal gå til anlæggelsen af en række nye ruter og stier i området, og til at skabe formidlingsaktiviteter. Projektet er en del af et større projekt med deltagelse af Tønder Kommune og A.P. Møller Fonden om at investere over 210 millioner kroner i bl.a. klimatilpasning i Tønder og langs Vidåen samt restaurering af historiske bymiljøer i Højer og Tønder. Arbejdet pågår frem til 2021. [2][3]

I august 2019 åbnede Marskstien officielt. Dette er en 54 km lang vandrerute gennem Tøndermarsken, hvor man kommer rundt i hele marsken og forbi byer som Tønder, Møgeltønder, Højer og Rudbøl. Derudover ser man de forskellige kog, pumpestation og sluser der findes i Tøndermarsken. Ved Højer Mølle kan man finde Porten til Tøndermarsken, som er en udstilling om marskens historie, samt menneskets kamp med og mod vandet.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "EU dropper sag mod Danmark om Tøndermarsken". Hentet 2016-09-18.
  2. ^ Nordea-fonden støtter nye ruter og stier i Tøndermarsken med millionbeløb altinget.dk 18. juli 2017
  3. ^ Tøndermarsken realdania.dk hentet 23.juli 2017

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Tønder KommuneSpire
Denne artikel om geografi i Tønder Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi