Spring til indhold

Uffe Rørbæk Madsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Uffe Rørbæk Madsen
Født22. juni 1961 (63 år), Sønder Bjert
BeskæftigelseSanger, musiker, komiker, manuskriptforfatter, filminstruktør og skuespiller
Aktive år1983-nu
Associeret medDe Nattergale
Instrumenter
vokal, Klaver, orgel, trommer

Uffe Rørbæk Madsen (født 22. juni 1961 i Sønder Bjert ved Kolding) er dansk sanger, musiker, komiker, manuskriptforfatter, filminstruktør og skuespiller. Han er mest kendt for at være et af de tre medlemmer i bandet De Nattergale, som han har lavet The Julekalender fra 1991 og Canal Wild Card fra 2001 sammen med.

De Nattergale

[redigér | rediger kildetekst]

I 1983 kom Rørbæk med i gruppen Febbes Kaffeorkester, der nogle få år tidligere var blevet startet af hans venner, Viggo Sommer og Carsten Knudsen. Gruppen skiftede senere samme år navn til De Nattergale, og de følgende år spillede bandet flittigt på mindre steder rundt om i landet.

I 1987 udgav bandet deres første album, og i 1988 fik de udgivet albummet Nu ka' det vist ik' bli' meget bedre, hvilket gav det succes hos et større publikum. Albummet indeholdt blandt andet det store hit fra samme år, "Uha, Da-Da", og gruppen avancerede efterfølgende til større spillesteder.

I 1989 fik han sammen med de to andre i gruppen en lille birolle i komediefilmen Walter & Carlo i Amerika instrueret af Jarl Friis-Mikkelsen.

Nogle få år senere lavede de i 1991 julekalenderen The Julekalender, som blev udsendt som TV 2's voksenjulekalender. Rørbæk spillede rollen som den undertrykte julenisse Hansi samt rollen som den københavnske nåsåer Benny Jensen, som får hugtænder og briller ved kontakt med alkohol og hader nisser. Serien blev en stor succes og blev set og købt af en masse danskere.

To år senere efter en lang turne i 1993 stoppede Rørbæk i gruppen, efter han havde fået tinnitus.

I 2001 fandt Rørbæk sammen med gutterne igen og lavede serien CWC Canal Wild Card, der supplerede The Julekalender. Programmet var en parodi på en kikset lokal tv-station, og Rørbæk spillede rollen som den forvirrede medvært Regnar Worm. To år senere lavede gruppen en ny version af CWC - denne gang med titlen CWC World. Dette er det foreløbigt sidste, Rørbæk har udgivet sammen med gruppen.

Øvrig karriere

[redigér | rediger kildetekst]

I 1997 instruerede han miniserien Fikumdik, med Claus Bue i hovedrollen. I 1999 skrev han manuskriptet til mockumentary-serien Hold da helt ferie, hvor han selv spillede rollen som tv-værten Leif. Serien var instrueret af Morten Rasmussen, der også havde hjulpet Rørbæk med at skrive manuskriptet.

Rørbæk har også spillet med i serien Mit liv som Bent fra 2001, kortfilmen Vimmersvej fra 2003 og serien Teatret ved Ringvejen fra 2006.

Som skuespiller

[redigér | rediger kildetekst]

Som manuskriptforfatter

[redigér | rediger kildetekst]

Som filminstruktør

[redigér | rediger kildetekst]
  • Fikumdik (1997)
  • Canal Wild Card (2001)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Artiklen om skuespilleren Uffe Rørbæk Madsen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. Eller du kan søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool.