United Cup 2024

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
United Cup 2024
Arrangement
Arrangør Tennis Australia
Mesterskab nr. 2
Dato(er) 29. december 2023 - 7. januar 2024
Værtsland(e) Australien
Værtsby(er) Perth
Sydney
Antal deltagere 18 hold
Resultat
Førsteplads Tyskland Tyskland  (1. titel)
Andenplads Polen Polen

United Cup 2024 var en tennisturnering, der blev spillet udendørs på hardcourt-baner i Perth og Sydney i Australien i perioden 29. december 2023 - 7. januar 2024 med deltagelse af 18 mixed landshold. Det var den anden udgave af United Cup, og turneringen var en del af ATP Tour 2024 og WTA Tour 2024.

Turneringen blev vundet af det 16.-seedede hold, Tyskland, som i finalen besejrede topseedede Polen med 2-1 i kampe. Det tyske hold bestod af Alexander Zverev, Angelique Kerber og Laura Siegemund, og Zverev spillede både herresingle og mixed double i alle holdkampene.

Det tyske hold måtte i hele turneringen kæmpe sig til tilbage i holdkampene, og i både kvartfinalen, semifinalen og finalen vandt Siegemund og Zverev den afgørende mixed double-kamp for sejrherrerne. I semifinalen afværgede Angelique Kerber to matchbolde i damesinglekampen mod Ajla Tomljanović, og Siegemund og Zverev afværgede to matchbolde i mixed double-opgøret mod Matthew Ebden og Storm Hunter i en kamp, der endte efter kl. 02:15.

I finalen bragte Iga Świątek Polen foran med 1-0 ved at slå Angelique Kerber med 6-3, 6-0. Hubert Hurkacz havde muligheden for at afgøre finalen i herresinglekampen, da han efter at have vundet første sæt havde to matchbolde ved stillingen 6-4 i andet sæts tiebreak, men Alexander Zverev fik afværget nederlaget og tvunget opgøret ud i en afgørende mixed double, hvor Siegemund og Zverev vandt med 6-4, 5-7, [10-4] over Świątek og Hurkacz i en kamp, der for anden dag i træk sluttede efter midnat.[1]

De forsvarende mestre, USA, blev slået ud i gruppespillet.

Præmier[redigér | rediger kildetekst]

Den samlede præmiesum og startpenge for United Cup 2024 androg minimum $ 10.000.000, heraf mindst $ 5.000.000 til ATP-spillerne og mindst $ 5.000.000 til WTA-spillerne.[2]

Startpenge[redigér | rediger kildetekst]

Deltagerne modtog startpenge afhængig af deres placering på ATP's og WTA's verdensrangliste og deres placering på deres landshold, og var baseret på, at de deltog i to gruppespilskampe. For både mænd og kvinder fordelte startpengene sig som følger.

Placering på holdet Singlerangering
1-10 11-20 21-30 31-50 51-100 101-250 251+
Singlespiller nr. 1 $ 200.000 $ 100.000 $ 60.000 $ 40.000 $ 30.000 $ 25.000 $ 20.000
Singlespiller nr. 2 $ 200.000 $ 100.000 $ 50.000 $ 30.000 $ 20.000 $ 15.000 $ 10.000
Placering på holdet Single- eller doublerangering
Spiller nr. 3 $ 30.000 $ 30.000 $ 30.000 $ 15.000 $ 15.000 $ 7.500 $ 6.000

Vundne kampe[redigér | rediger kildetekst]

Spillerne modtog endvidere præmier for sejre i individuelle kampe. Præmier afhang af, om kampene blev vundet i gruppespillet, en kvartfinale, en semifinale eller i finalen, og præmierne var fordelt som følger.

Kamptype Nr. 1 Mixed double
Finale $ 251.000 $ 47.255
Semifinale $ 132.000 $ 24.750
Kvartfinale $ 69.500 $ 13.000
Gruppespil $ 38.325 $ 7.200

Vundne holdkampe[redigér | rediger kildetekst]

Spillerne modtog endvidere præmier for sejre i holdkampe. Præmierne afhang af, om holdkampene blev vundet i gruppespillet, en kvartfinale, en semifinale eller i finalen, og præmierne var fordelt som følger.

Kamptype Præmie
Finale $ 23.155
Semifinale $ 13.650
Kvartfinale $ 8.025
Gruppespil $ 5.000

Ranglistepoint[redigér | rediger kildetekst]

Spillerne opnåede point til ATP's og WTA's verdensrangliste i single, når de vandt deres singlekampe. Pointantallet afhang af om sejrene blev opnået i gruppespillet, kvartfinalen, semifinalen eller finalen, samt af modstanderens rangering. En spiller kunne højst opnå 500 point i løbet af turneringen.

Kamptype Modstanders rangering
1-10 11-20 21-30 31-50 51-100 101-250 251+
Finale 180 140 120 90 60 40 35
Semifinale 130 105 90 60 40 35 25
Kvartfinale 80 65 55 40 35 25 20
Gruppespil 55 45 40 35 25 20 15

Format[redigér | rediger kildetekst]

De 18 landshold var inddelt i seks puljer med tre hold i hver pulje, og hver værtsby var vært for tre puljer. I hver pulje spillede holdene en enkeltturnering alle-mod-alle, og i hver værtsby gik de tre gruppevindere og den bedste toer videre til kvartfinalerne, der blev spillet i samme værtsby som gruppespillet. Fra kvartfinalerne, to i hver værtsby, gik i alt fire hold videre til finalestævnet bestående af semifinaler og finale afviklet i Sydney.

Spillesteder[redigér | rediger kildetekst]

Turneringen blev afviklet på to spillesteder i hver sin by. Hver af spillestederne var vært for tre indledende grupper og to kvartfinaler. Semifinalerne og finalen blev spillet i Sydney.

Billede Arena Åbnet Kapacitet By Kampe
RAC Arena 2012 15.500 Perth,
Western Australia
Gruppe A
Gruppe C
Gruppe E
To kvartfinaler
Ken Rosewall Arena 1999 10.500 Sydney,
New South Wales
Gruppe B
Gruppe D
Gruppe F
To kvartfinaler
Semifinaler
Finale

Hold[redigér | rediger kildetekst]

Kvalifikation[redigér | rediger kildetekst]

Turneringen havde deltagelse af 18 landshold. 12 hold kvalificerede sig til United Cup 2024 baseret på placeringen på ATP's og WTA's verdensrangliste i single for landets bedste spiller, 6 fra ATP Tour og 6 fra WTA Tour. 6 pladser gik til de 6 lande, hvor den bedste spiller på de to singleranglister havde den laveste samlede rangering. Værtslandet Australien var garanteret et wildcard, hvis ikke holdet var blandt de 17 første kvalificerede lande.

Følgende seks lande kvalificerede sig til United Cup 2024 på baggrund af landets bedste spiller på ATP's verdensrangliste i single. De fem første lande blev afgjort pr. 19. oktober 2023, mens det sidste land blev afgjort den 20. november 2023 efter ATP Finals 2023.

Nr. Land Bedste spiller Rang.
1 Serbien Serbien Novak Djokovic 1
2 Norge Norge Casper Ruud 8
3 Tyskland Tyskland Alexander Zverev 9
4 Australien Australien Alex de Minaur 13
5 Canada Canada Félix Auger-Aliassime 17
6 Chile Chile Nicolás Jarry 19

Følgende seks lande kvalificerede sig til United Cup 2024 på baggrund af landets bedste spiller på WTA's verdensrangliste i single.

Nr. Land Bedste spiller Rang.
1 Polen Polen Iga Świątek 2
2 USA USA Jessica Pegula 4
3 Grækenland Grækenland Maria Sakkari 6
4 Tjekkiet Tjekkiet Markéta Vondroušová 8
5 Frankrig Frankrig Caroline Garcia 10
6 Brasilien Brasilien Beatriz Haddad Maia 11

Følgende seks lande kvalificerede sig til United Cup 2024 på baggrund af summen af rangeringen for landets bedste spiller på både ATP's og WTA's verdensrangliste i single.

Nr. Land Bedste spiller (ATP Tour) Rang. Bedste spiller (WTA Tour) Rang. Samlet rang.
1 Kroatien Kroatien Borna Ćorić 33 Donna Vekić 24 57
2 Storbritannien Storbritannien Cameron Norrie 18 Katie Boulter 53 71
3 Kina Kina Zhang Zhizhen 57 Zheng Qinwen 19 76
4 Holland Holland Tallon Griekspoor 25 Arantxa Rus 51 76
5 Spanien Spanien Alejandro Davidovich Fokina 26 Sara Sorribes Tormo 55 81
6 Italien Italien Lorenzo Sonego 55 Jasmine Paolini 30 85

Seedning og gruppeinddeling[redigér | rediger kildetekst]

Holdene blev seedet i henhold til summen af den bedste herresinglespillers placering på ATP's verdensrangliste og den bedste damesinglespillers placering på WTA's verdensrangliste. På seedningstidspunktet var de to sidste deltagerlande ikke kendt, og de blev derfor seedet i tredje seedningslag.

Seedningslag 1 Seedningslag 2 Seedningslag 3
Polen Polen (1) Canada Canada (7) Serbien Serbien (13)
Grækenland Grækenland (2) Storbritannien Storbritannien (8) Norge Norge (14)
USA USA (3) Kina Kina (9) Australien Australien (15)
Frankrig Frankrig (4) Holland Holland (10) Tyskland Tyskland (16)
Tjekkiet Tjekkiet (5) Spanien Spanien (11) Brasilien Brasilien (WTA 6)
Kroatien Kroatien (6) Italien Italien (12) Chile Chile (ATP 6)

Holdene blev ved lodtrækning inddelt i seks grupper med et hold fra hvert seedningslag.[3] Holdene, der endnu ikke var kendt på lodtrækningstidspunktet, blev efterfølgende placeret som tredje hold i gruppe A og B.[4]

Gruppe A Gruppe B Gruppe C Gruppe D Gruppe E Gruppe F
Polen Polen (1) Grækenland Grækenland (2) USA USA (3) Frankrig Frankrig (4) Tjekkiet Tjekkiet (5) Kroatien Kroatien (6)
Spanien Spanien (11) Canada Canada (7) Storbritannien Storbritannien (8) Italien Italien (12) Kina Kina (9) Holland Holland (10)
Brasilien Brasilien (WTA 6) Chile Chile (ATP 6) Australien Australien (15) Tyskland Tyskland (16) Serbien Serbien (13) Norge Norge (14)

Holdopstilling[redigér | rediger kildetekst]

De 18 hold stillede op med følgende spillere til United Cup.

Seedning Kval. Hold ATP-spiller 1 WTA-spiller 1 ATP-spiller 2 WTA-spiller 2 ATP-doublespiller WTA-doublespiller Holdkaptajn
1 WTA 1 Polen Polen Hubert Hurkacz Iga Świątek Daniel Michalski Katarzyna Kawa Jan Zieliński Katarzyna Piter Tomasz Wiktorowski
2 WTA 3 Grækenland Grækenland Stefanos Tsitsipas Maria Sakkari Stefanos Sakellaridis Despina Papamichail Petros Tsitsipas V. Grammatikopoulou Petros Tsitsipas
3 WTA 2 USA USA Taylor Fritz Jessica Pegula Denis Kudla Alycia Parks Rajeev Ram Desirae Krawczyk David Witt
4 WTA 5 Frankrig Frankrig Adrian Mannarino Caroline Garcia Antoine Escoffier Amandine Hesse Édouard Roger-Vasselin Elixane Lechemia Édouard Roger-Vasselin
5 WTA 4 Tjekkiet Tjekkiet Jiří Lehečka Markéta Vondroušová Vít Kopřiva Sára Bejlek Petr Nouza Miriam Kolodziejová David Škoch
6 Comb 1 Kroatien Kroatien Borna Ćorić Donna Vekić Nino Serdarušić Petra Marčinko Ivan Dodig Tena Lukas[5] Iva Majoli
7 ATP 5 Canada Canada Félix Auger-Aliassime Leylah Fernandez Alexis Galarneau Stacey Fung Adil Shamasdin - Adil Shamasdin
8 Comb 2 Storbritannien Storbritannien Cameron Norrie Katie Boulter Daniel Evans Francesca Jones Neal Skupski Maia Lumsden Colin Beecher
9 Comb 3 Kina Kina Zhang Zhizhen Zheng Qinwen Bu Yunchaokete You Xiaodi Sun Fajing - Wu Di
10 Comb 4 Holland Holland Tallon Griekspoor Arantxa Rus Thiemo de Bakker Arianne Hartono Wesley Koolhof Demi Schuurs Wesley Koolhof
11 Comb 5 Spanien Spanien A. Davidovich Fokina Sara Sorribes Tormo Roberto Carballés Baena Marina Bassols Ribera David Vega Hernández Rosa Vicens Mas[5] Jorge Aguirre
12 Comb 6 Italien Italien Lorenzo Sonego Jasmine Paolini Flavio Cobolli Nuria Brancaccio Andrea Pellegrino Angelica Moratelli Renzo Furlan
13 ATP 1 Serbien Serbien Novak Djokovic Olga Danilović Hamad Medjedovic Natalija Stevanović Nikola Ćaćić Dejana Radanović[5] Viktor Troicki
14 ATP 2 Norge Norge Casper Ruud Malene Helgø Andreja Petrovic Ulrikke Eikeri - - Christian Ruud
15 ATP 4 Australien Australien Alex de Minaur Ajla Tomljanović John Millman Storm Hunter Matthew Ebden Ellen Perez Lleyton Hewitt
16 ATP 3 Tyskland Tyskland Alexander Zverev Angelique Kerber Maximilian Marterer Tatjana Maria Kai Wehnelt Laura Siegemund Torben Beltz
17 WTA 6 Brasilien Brasilien Thiago Seyboth Wild Beatriz Haddad Maia Felipe Meligeni Alves Carolina Alvez Marcelo Melo - Rafael Paciaroni
18 ATP 6 Chile Chile Nicolás Jarry Daniela Seguel Tomás Barrios Vera Fernanda Labraña Gonzalo Lama[5] - Jaime Fillol

Indledende runde[redigér | rediger kildetekst]

Gruppe A[redigér | rediger kildetekst]

Kampene i gruppe A blev spillet i RAC Arena i Perth.

Stilling[redigér | rediger kildetekst]

Plac. Hold Holdkampe (V-T) Kampe (V-T) Sæt (V-T) Partier (V-T)
1. Polen Polen (1) 2–0 5–1 (83,33 %) 11–3 (78,57 %) 79–41 (65,83 %)
2. Spanien Spanien (11) 1–1 3–3 (50 %) 6–7 (46,15 %) 51–63 (44,74 %)
3. Brasilien Brasilien (17) 0–2 1–5 (16,67 %) 3–10 (23,08 %) 49–75 (39,52 %)

Holdkampe[redigér | rediger kildetekst]

Gruppe B[redigér | rediger kildetekst]

Kampene i gruppe B blev spillet i Ken Rosewall Arena i Sydney.

Stilling[redigér | rediger kildetekst]

Plac. Hold Holdkampe (V-T) Kampe (V-T) Sæt (V-T) Partier (V-T)
1. Grækenland Grækenland (2) 1–1 4–2 (66,67 %) 10–4 (71,43 %) 74–53 (58,27 %)
2. Chile Chile (18) 1–1 3–3 (50 %) 7–8 (46,67 %) 59–69 (46,09 %)
3. Canada Canada (7) 1–1 2–4 (33,33 %) 4–9 (30,77 %) 56–67 (45,53 %)

Holdkampe[redigér | rediger kildetekst]

Gruppe C[redigér | rediger kildetekst]

Kampene i gruppe C blev spillet i RAC Arena i Perth.

Stilling[redigér | rediger kildetekst]

Plac. Hold Holdkampe (V-T) Kampe (V-T) Sæt (V-T) Partier (V-T)
1. Australien Australien (15) 1–1 3–3 (50 %) 7–6 (53,85 %) 68–59 (53,54 %)
2. USA USA (3) 1–1 3–3 (50 %) 7–7 (50 %) 60–72 (45,45 %)
3. Storbritannien Storbritannien (8) 1–1 3–3 (50 %) 7–8 (46,67 %) 75–72 (51,02 %)

Holdkampe[redigér | rediger kildetekst]

Gruppe D[redigér | rediger kildetekst]

Kampene i gruppe D blev spillet i Ken Rosewall Arena i Sydney

Stilling[redigér | rediger kildetekst]

Plac. Hold Holdkampe (V-T) Kampe (V-T) Sæt (V-T) Partier (V-T)
1. Frankrig Frankrig (4) 2–0 5–1 (83,33 %) 11–5 (68,75 %) 78–71 (52,35 %)
2. Tyskland Tyskland (16) 1–1 3–3 (50 %) 8–8 (50 %) 77–66 (53,85 %)
3. Italien Italien (12) 0–2 1–5 (16,67 %) 4–10 (28,57 %) 63–81 (43,75 %)

Holdkampe[redigér | rediger kildetekst]

Gruppe E[redigér | rediger kildetekst]

Kampene i gruppe E blev spillet i RAC Arena i Perth.

Stilling[redigér | rediger kildetekst]

Plac. Hold Holdkampe (V-T) Kampe (V-T) Sæt (V-T) Partier (V-T)
1. Serbien Serbien (13) 2–0 4–2 (66,67 %) 9–7 (56,25 %) 66–63 (51,16 %)
2. Kina Kina (9) 1–1 4–2 (66,67 %) 9–6 (60 %) 70–51 (57,85 %)
3. Tjekkiet Tjekkiet (5) 0–2 1–5 (16,67 %) 6–11 (35,29 %) 61–83 (42,36 %)

Holdkampe[redigér | rediger kildetekst]

Gruppe F[redigér | rediger kildetekst]

Kampene i gruppe F blev spillet i Ken Rosewall Arena i Sydney.

Stilling[redigér | rediger kildetekst]

Plac. Hold Holdkampe (V-T) Kampe (V-T) Sæt (V-T) Partier (V-T)
1. Norge Norge (14) 1–1 3–3 (50 %) 7–7 (50 %) 66–63 (51,16 %)
2. Kroatien Kroatien (6) 1–1 3–3 (50 %) 8–8 (50 %) 67–68 (49,63 %)
3. Holland Holland (10) 1–1 3–3 (50 %) 7–7 (50 %) 66–68 (49,25 %)

Holdkampe[redigér | rediger kildetekst]

Slutspil[redigér | rediger kildetekst]

Kvartfinaler[redigér | rediger kildetekst]

De to første kvartfinaler blev spillet den 3. januar i RAC Arena i Perth og havde deltagelse af vinderne af gruppe A, C og E, Polen, Australien og Serbien, samt den bedste toer fra de tre grupper, Kina.

De to sidste kvartfinaler blev spillet den 4. og 5. januar i Ken Rosewall Arena i Sydney og havde deltagelse af vinderne af gruppe B, D og F, Grækenland, Frankrig og Norge, samt den bedste toer fra de tre grupper, Tyskland.

Semifinaler[redigér | rediger kildetekst]

Semifinalerne blev spillet den 6. januar i Ken Rosewall Arena i Sydney.

Finale[redigér | rediger kildetekst]

Finalen blev spillet den 7. januar i Ken Rosewall Arena i Sydney.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]