Ustaše

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ustaše symbol.svg
Ustaše-medlemmer saver hovedet af en serber fra landsbyen Grabovac
En kniv, "Srbosjek" eller "Serbcutter", til at spænde på hånden. Kniven blev benyttet af Ustašemilitsen til hurtig nedslagtning af indsatte i Jasenovac.

Ustaše (ûstaʃe; også kendt som Ustashe, Ustashas og Ustashi; fulde navn Ustaša - Croatians revolutionære bevægelse, kroatisk: Ustaša - Hrvatski revolucionarni pokret), var en kroatisk fascistisk,[1] ultranationalistisk og terrororganisation, aktiv, i sin oprindelige form, mellem 1929 og 1945. Dens medlemmer myrdede hundredtusindvis af serbere, jøder og romaer i Jugoslavien under 2. verdenskrig.[2][3][4]

Under 2. verdenskrig oprettede Ustaša Den Uafhængige Stat Kroatien (1941-1945), et marionetregime med Nazityskland i ryggen.

Ustasa etablerede flere koncentrationslejre, bl.a, Jasenovac hvor anslået mellem 85.000 og 100.000 blev myrdet.[5][6][7] og Sajmište koncentrationslejr. Det samlede antal ofre for NDH regimet i Kroatien mellem 1941 og 1945 er modstridende på grund af manglende dokumentation. Jad Vashemcentert mener, at antallet af ofre var 600.000, hovedsageligt serbere.[8] United States Holocaust Memorial Museum opgiver antallet af serbiske ofre i Jasenovac til så mange som 700.000.[9] Den kroatiske nationalistiske filosof, der blandt andet har gjort sig bemærket ved at påstå, at serbere stod for myrderierne i Sajmište koncentrationslejr, Anto Knežević, påstår at de høje dødstal er serbisk propaganda.[10]

Flugt[redigér | redigér wikikode]

Efter Anden Verdenskrig, gik mange af Ustašemedlemmer under jorden eller flygtede til blandt andet Canada, Australien, Tyskland og Sydamerika med hjælp fra Den romerskkatolske kirke og deres egne tilhængere.[11][11][12]

Gennem flere år forsøgte nogle Ustašemedlemmer at organisere en modstandgruppe kaldet korsfarerne, men blev stort set elimineret af de jugoslaviske myndigheder.[2]

Efter Den Uafhængige Stat Kroatiens nederlag, gik bevægelsen i dvale. Magtkampe fragmenterede efterfølgende Ustaše og Ante Pavelić, Ustašes tidligere leder, gemte sig i Østrig og Rom, med hjælp af katolske præster, og flygtede senere til Argentina,[13] men blev skudt nær Buenos Aires den 9. april 1957 af montengrineren Blagoje Jovović. Pavelić døde senere døde af sine kvæstelser.[14]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Ustasa (Croatian political movement). Britannica.com. Hentet 3 September 2012. 
  2. 2,0 2,1 Ladislaus Hory und Martin Broszat. Der kroatische Ustascha-Staat, Deutsche Verlag-Anstalt, Stuttgart, 2. Auflage 1965, pp. 13–38, 75–80. (Tysk)
  3. Croatian holocaust still stirs controversy. BBC News. 29 November 2001. Hentet 29 September 2010. 
  4. Balkan 'Auschwitz' haunts Croatia. BBC News. 25 April 2005. Hentet 29 September 2010. "No one really knows how many died here. Serbs talk of 700,000. Most estimates put the figure nearer 100,000." 
  5. Official website of the Jasenovac Memorial Site
  6. United States Holocaust Memorial Museum
  7. Guy Walters: Jakten på ondskapen (s. 120), forlaget Gyldendal, Oslo 2011, ISBN 978-82-525-7697-9
  8. Yad Vashem Center: Jasenovac (.pdf)
  9. USHMM: Jasenovac
  10. An Analysis of Serbian Propaganda – The Jasenovac Myth
  11. 11,0 11,1 US Army File: Krunoslav Draganović. jasenovac-info. Hentet 23 March 2015.  Arkiveret 8 October 2007.
  12. CIC Memorandum. jasenovac-info.com. 12 September 1983. Hentet 4 October 2007.  Arkiveret 8 October 2007.
  13. "Tied up in the Rat Lines", Haaretz, 17 January 2006.
  14. (PDF)Two Bullets for Pavelić. 2003.  Arkiveret 23 April 2009.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]