Romaer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Romaer
romani: Rromane dźene
Flag of the Romani people.svg
Romani flag skabt i 1933.
Vedtaget af "Første verdenskongres for Romaer" i 1971
Romaer i Istanbul
Romaer i Istanbul
Antal

2 millioner ~ 12 millioner[1][2][3]

Områder med store befolkninger
USA United States 1.000.000 (0.32%) [4]
Brasilien Brasilien 800.000 (0.41%) [5]
Spanien Spanien 650.000 (1.62%) [6]
Rumænien Rumænien 621.573 (3.3%) [7]
Tyrkiet Tyrkiet 500.000 (0.72%) [8]
Frankrig Frankrig 500.000 (0.79%) [9]
Bulgarien Bulgarien 370.908 (4.67%) [10]
Ungarn Ungarn 205.720 (2.02%) [11]
Grækenland Grækenland 200.000 (1.82%) [12]
Slovakiet Slovakiet 189.920 (1.71%) [13]
Rusland Rusland 182.766 (0.13%) [14]
Serbien Serbien 147.604 (2.05%) [15]
Italien Italien 130.000 (0.22%)
Tyskland Tyskland 120.000 (0.15%) [16]
Storbritannien UK 90.000 (0.15%) [17]
Makedonien Makedonien 53.879 (2.85%) [18]
Mexico Mexico 53.000 (0.05%) [19]
Sverige Sverige 50.000 – 100.000 [20]
Ukraine Ukraine 47.587 (0.098%) [21]
Portugal Portugal 30.000 – 50.000 (0.3%)
Finland Finland 10.000 – 15.000 (0.3%)
Sprog
Romani, hjemegnens sprog.
Religion
Kristendom[22]
Islam[22]
Shaktisme[22]
Relaterede etniske grupper
Dom, Lom, Domba; andre Indoiranske folkeslag
Fordeling af romaer i Europa
(Europarådets skøn i 2007, i alt 9,8 mio)[23]
Opdelingen af romaer med indoarisk oprindelse i Europa.

Romaer (romani: Rromane dźene, eksonym: sigøjnere[24]) er et folkeslag, der fra Europa eller Asien har bredt sig til hele verden. De har ikke deres egen stat og agerer på tværs af landegrænser.

Romaerne nedstammer sandsynligvis fra et nomadefolk fra det nordlige Indien, hvilket dog ikke er bevist, muligvis relateret til Domari-folket, der udvandrede til Byzans før 1000-tallet og derfra spredtes ind i Europa via Balkan. Blandt de mange romagrupper findes Sinti-romaerne i Nordeuropa, Manuš-gruppen i Frankrig, Bugurdži i Tyrkiet og på Balkan og Xaladitka i Rusland. I dag er mange Roma-grupper fastboende, men lever ofte adskilt fra majoritetsbefolkningerne i de lande, hvor de er bosat. Historisk fandtes Romagrupper i hele Europa. Traditionelt har omrejsende Romaer især ernæret sig ved musik, håndværk og forefaldende arbejde. Romamusik er ofte blevet så populært, at det har dannet grundlag for nye musikgenrer, såsom Flamenco i Spanien, og Jazz Manouche i Frankrig og bryllupsmusik i Bulgarien. Mange Romaer er blevet verdenskendte musikere.

I middelalderen var det en almindelig opfattelse, at romaerne kom fra Ægypten, hvorfor de ofte blev kaldt "ægyptere" eller "gypsies". En anden betegnelse er "sigøjner" baseret på den tyrkiske betegnelse "činganeler". I dag foretrækkes endonymet på romani: "Roma", og andre betegnelser anses for upassende.

I dag bor de fleste romaer på Balkan og i Østeuropa med store befolkningsgrupper i Makedonien, Bulgarien, Rumænien og Ungarn. Roma-folkeslag er historisk blevet udsat for diskrimination i de lande, hvor de har været bosat, og under anden Verdenskrig forfulgt under Nazitysklands okkupation, der, som en del af racepolitikken, sendte flere hundrede tusinde romaer i koncentrationslejre, hvor mange døde. I dag diskrimineres romaer stadig i mange lande, og anses af majoritetsbefolkningerne for at være kriminelle og farlige, mens romaerne i Vesteuropa i stor udstrækning nu er integreret i majoritetsbefolkningen.

Mange østeuropæiske romaer taler en dialekt af romani, et indoarisk sprog under den indoeuropæiske sprogfamilie. Romani er tæt beslægtet med hindi med påvirkning fra sprogene farsi, tyrkisk, græsk og sydslavisk, der taltes i de lande, romaerne har været bosat i. I Spanien, Frankrig, England og Skandinavien taler de fleste romaer para-romani, der er en variant af majoritetessprogene med mange låneord fra romani.[25]

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

romani er rom et maskulint navneord, der betyder "mand, ægtemand", med flertalsbøjningen roma. Romano er det maskuline adjektiv, mens romani er det feminine adjektiv. Nogle romaer bruger rom eller roma som en etnisk betegnelse, mens andre, såsom Sintier eller Romanichaler, ikke bruger udtrykket som endonym for hele den etniske gruppe.[26]

Rom staves også romani med dobbelt r, dvs. rrom og rromani. I disse tilfælde bruges rr til at repræsentere lyden /ʀ/ (også skrevet som ř og rh), som i nogle romadialekter er forskelligt fra det enkelt skrevne r. 'rr'-stavningen er almindelig især i Rumænien, for at skelne fra endonymet for rumænere (engelsk roman, pl. romani).[26]

På anbefaling af den "Internationale Roma Unions (IRU)" besluttede FNs sprogkommission at anerkende "Roma" (og på engelsk også: "Romani"). som betegnelsen for alle mennesker med roma-oprindelse.[27] Den første verdenskongres for internationale borgerrettigheder for romaerne i London i 1971 slog fast at udtrykket "Roma" er den officielle samlede betegnelse for de forskellige undergrupper. Også den anden international paraplyorganisation af romaorganisationer, "Roma National Congress (RNC)", anvender begrebet "Roma" som en samlebetegnelse.[28]

Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) anbefalde i 1998 med sin generelle henstilling nr. 3 ("Bekæmpelse af racisme og intolerance over for romaer/sintier") medlemsstaterne i Europarådet at sikre, at staterne brugte det navn, de forskellige grupper af romaer "ønsker at blive omtalt med.".[29]

For romaer er vigtige kriterier for selvopfattelse af gruppetilhørsforhold, afgrænsningen fra andre grupper og selvbetegnelse:

  • faggrupper, f.eks. kalderash (dansk: ~ smed) og lovara (dansk: ~ hestehandler)
  • sprog, f.eks. tyrkisktalende romaer i Sydøsteuropa
  • religiøse tilhørsforhold, f.eks. xoraxane roma, muslimske romaer i Bulgarien
  • geografiske oprindelse, f.eks. egjiptian (dansk: egyptere, ~ albaniserede romaer) og sinti extraixaria (dansk: ~ østrigske sinti).
Roma i Transylvanien, 1865

Historie[redigér | redigér wikikode]

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Undersøgelser tyder på en indisk oprindelse for romaer.[30][31] Da roma-grupperne ikke har nogen nedskreven historie eller mundtlige overleveringer, bygger de fleste hypoteser om romernes tidlige migrationshistorie på lingvistiks forskning.[32] Der er samtidigt ingen kendt registrering af en migration fra Indien til Europa under middelalderen, der kan ubestrideligt kan tilskrives Romaerne.[33]

Shahnameh-legenden[redigér | redigér wikikode]

En illustration med "Bahram V Gor og den indiske prinsesse i den sorte pavilion."

Ifølge en legende omtalt i Shahnameh og gentaget af flere moderne forfattere, opdagede den sasanidiske konge Bahram V Gor mod slutningen af hans regeringstid (421-39), at de fattige ikke havde råd til at nyde musik, og han anmodede kongen af Indien om at sende ham ti tusind luris, mandlige og kvindelige lutspillere. Da lutspillerne ankom, gav Bahram hver en okse og et æsel og en æsellast af hvede, så de kunne leve af landbrug og spille gratis musik for de fattige. Men lutspillerne spiste okserne og hveden og kom tilbage et år senere med deres kinder udhulede med sult. Kongen, der var vred over at de havde spildt, det han havde givet dem, beordrede dem til at pakke deres tasker på deres æsler og vandre rundt i verden.[34]

Sproglige beviser[redigér | redigér wikikode]

Den sprogligeforskning beviser ubestrideligt, at rødderne til romani skal findes i Indien:. Sproget har grammatiske karakteristika som indiske sprog og deler en stor del af det grundlæggende ordforråd om f.eks kropsdele eller daglige rutiner med indiske sprog.[35]

Romani deler grundlæggende ordforråd med hindi og punjabi. Det deler mange fonetiske funktioner med marvari, mens dets grammatik er tættest på bengalsk.[36]

Romani og domari deler flere ligheder: sammensætningen af forholdsordene til ordstammerne, samme markører for datid, navneordenes køn neutraliseres i flertalsformen og anvendelse af kasusformen oblik ved akkusativ.[37][38] Det har medført megen diskussion om forholdet mellem de to sprog. Domari blev engang anset for at være den "søster sprog" romani, og at de to sprog blev sepereret efter udvandringen fra det indiske subkontinent, men nyere forskning tyder på, at forskellene mellem dem er betydelige nok til at behandle dem som to adskilte sprog fra den Centrale sproggruppe. Romani og domari har derfor sandsynligvis rødder i to forskellige migrationsbølger fra Indien, adskilt af flere hundrede år.[39][40]

Talordromani, domari og lomavren sprog, sammenlignet med hindi og persiske former.[note 1] Bemærk romani talord for syv til ni er lånt fra græsk.

hindi romani domari lomavren persisk
1 ek ekh, jekh yika yak, yek yak, yek
2 do duj lui du, do
3 tīn trin tærən tərin se
4 cār štar štar išdör čahār
5 pāñc pandž pandž pendž pandž
6 che šov šaš šeš šaš, šeš
7 sāt ifta xaut haft haft
8 āţh oxto xaišt hašt hašt
9 nau inja na nu nuh, noh
10 das deš des las dah
20 bīs biš wīs vist bist
100 sau šel saj saj sad
Note:


Genetisk beviser[redigér | redigér wikikode]

Genetiske fund i 2012 antyder at romaerne stammer fra det nordvestlige Indien og migrerede som en gruppe.[30][31][41] Ifølge en genetisk undersøgelse i 2012 er forfædrene til de nuværende stammer og kaster i det nordlige Indien, der oprindeligt blev betragtet som beslægtede med Doma-folket, mere sandsynlige forfædre til moderne europæiske romaer.[42] I december 2012 syntes yderligere fund at bekræfte "at romaer kom fra en enkelt gruppe, der forlod det nordvestlige Indien for omkring 1.500 år siden,"[31] De nåede til Balkan for omkring 900 år siden,[30] og derefter har spredt sig over hele Europa. Holdet fandt, at trods en vis isolation, lignede romaerne "genetisk ... andre europæere."[30][31]

Genetisk forskning offentliggjort i European Journal of Human Genetics "har vist, at over 70% af mændene tilhører en enkelt slægt, der er unikke for romaerne".[43]

Genetisk beviser understøtter den middelalderlige migration fra Indien. Romaerne er blevet beskrevet som "et konglomerat af genetisk isolerede elementer fra stampopulationen",[44] mens en række fælles mendelske lidelser blandt romaer fra hele Europa viser "en fælles oprindelse og grundlæggervirkning". [95] [96] En undersøgelse fra 2001 af Gresham et al. foreslår "et begrænset antal relaterede stamfædre, foreneligt med en lille gruppe indvandrere fra en særskilt kaste eller stamme".[45] Den samme undersøgelse fandt, at "en enkelt slægt, ... der findes i hele roma-befolkningen, tegner sig for næsten hver tredje mandlig roma."[45] En undersøgelse fra 2004 af Morar et al. konkluderede, at romabefolkning "blev grundlagt ca. 32-40 generationer siden, med sekundære og tertiære grundlægger-begivenheder for ca. 16-25 generationer siden."[46]

Mulig migrationsrute[redigér | redigér wikikode]

Migrationen af romaer gennem Mellemøsten og Nordafrika til Europa

Det menes at romaerne stammer fra den moderne indiske delstat Rajasthan,[47] og migrerede mod nordvest (Sindh, Punjab, og Baluchistandet indiske subkontinent) omkring 250 f.v.t. Deres efterfølgende vestlige migration, eventuelt i bølger, menes nu at være indledt omkring 500 e.v.t.[31] Det er også blevet foreslået, at emigration fra Indien kan have fundet sted som følge af Mahmud af Ghaznis angreb ind i den nordvestlige del af det indiske subkontinent.[48] Da forsvarerne blev besejret, blev de flyttet vest på med deres familier ind i det byzantinske rige. Flytningen eller migrationen kan tidligst være sket i 1000-tallet da romani viser utvetydige træk af moderne Indoariske sprog, der først opstod efter omkring år 1000.,[49]


Myter om Romafolkets oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Forestillingen om, at romaerne altid har været omvandrende, er en myte. Det er en forestiling, som europæiske forskere har været med til at skabe. Som historikeren Henrich von Gotlleib Grellmann i afhandlingen "Zigeuner ein historischer Versuch" fra 1783.

Hvor romaer kommer fra vides ikke med sikkerhed, men sprogstudier viser, at deres sprog, romani, stammer fra det oldindiske sprog sanskrit.

En teori inden for den nutidige romaforskning siger, at romaerne først efter udvandringen af Indien fik deres identitet som en del af den hinduistiske hær uden for Indien. I forbindelse med den muslimske erobring af Indien omkring år 1000 samlede de indiske konger en hinduistisk hær ved rekrutteringen af soldater fra forskellige folkeslag og egne. Omkring år 1010 blev hæren tvunget ud af Indien, vandrede gennem Afghanistan og Iran og nåede Anatolien flere årtier senere. I 1322 blev romaerne for først gang omtalt på Kreta. Herfra spredtes de til hele Europa. Romaerne har altid, lige så langt der er historiske kilder, været både bofaste og omvandrende. Størstedelen har været bosiddende, og de omvandrende grupper har været seminormadiske med vandringer i kortere eller længere perioder, alt efter de politiske og økonomiske forhold.

Tre grupper af romaer[redigér | redigér wikikode]

Den ene hovedgren stammer fra dem, der rejste til Ægypten og videre gennem Nordafrika til Spanien og Frankrig. De to øvrige nedstammer fra den gruppe, der rejste via Mellemøsten gennem Tyrkiet til Østeuropa. I Rumænien splitter denne gren sig op i to. En gruppe rejste via Ungarn til Vesteuropa, mens en anden via Ukraine, Polen og Baltikum fortsatte til Rusland og Norden (via Finland).

Grupperne kan stadig skelnes på grund af forskelle i deres ordforråd.

Forfølgelserne[redigér | redigér wikikode]

Romaer har været forfulgt i mange hundrede år.

I 1300-tallet blev mange gjort til slaver eller livegne. Livegne blev først frie i Rusland i 1861.

Omkring 1500 var andre anerkendt og havde forskellige privilegier som kristne pilgrimme, men mistede privilegierne og blev sat i forbindelse med trolddom og spionage og "forræderi mod kristendommen". Den organiserede forfølgelse af romaerne blev indledt i Tyskland i 1498, da Rigsdagen vedtog at udvise dem som forrædere mod kristendommen. Mange lande fulgte i Tysklands fodspor.

Også roma-folket blev forfulgt i Hitlers Nazityskland. Romaerne og jøderne var de etniske grupper, nazisterne udvalgte til udryddelse. Allerede fra 1933 blev romaer samlet og sendt til tyske koncentrationslejre. Det vides ikke hvor mange romaer blev dræbt, fordi mange blev dræbt af "Einsatzgruppen" uden for kz-lejrene. I 1972 vurderede en forsker, at 250.000 var blevet dræbt. Andre har hævet det til 500.000. Senere vurderinger ligger på over 1,5 millioner. Men nazisterne i Tyskland forsøgte utvivlsomt at eliminere hele folket. Nogle overlevende har fået erstatning.

Romaerne kom til Europa[redigér | redigér wikikode]

En græsk munk fra Kreta skriver, at romaerne kom til Kreta i 1322, og at de altid var på rejse og sjældent blev mere end 30 dage på samme sted. De boede i små sorte telte.

Søndag den 17. august 1427 ankom de første romaere til Paris. De kom som kristne pilgrimme; en lille gruppe på 12: en hertug, en greve og 10 mand alle til hest. De fortalte, at de kom fra Lille Ægypten, et område ved den græsk/tyrkiske grænse.

Romaerne blev venligt modtaget som pilgrimme, der var på vandring som bod og afsoning af deres synd: at have fornægtet troen på Gud, da de blev angrebet af muslimske tyrkere og tvunget til at konvertere til islam. Senere fandt de tilbage til troen på den kristne Gud.

Fordomme blomstrer[redigér | redigér wikikode]

Beboerne i Paris kom hurtigt med nedsættende tanker om romaerne.

Øjenvidneberetninger fra 1427 fra Paris beskriver, at børnene havde flere huller i ørerne med store ørenringe. Mændene var meget mørke i huden med krøllet hår. Kvinderne var så "grimme og sorte, som man kan tænke sig". De var troldkvinder, der kunne spå. Det gav ofte splid i familierne, når "sandheden kom frem". De blev også anklaget for tyveri. Et øjenvidne kontaktede romaerne og oplevede ikke, at rygterne var sande, tværtimod.

Men romaerne var ilde set af den katolske kirke, og ærkebiskoppen i Paris satte med en straffeprædiken i kirkerne romaerne i dårligt lys. De blev bandlyst af kirken sammen med de franskmænd, de havde spået. Til sidst måtte de forlade Paris.[Kilde mangler]

Romaer i Skandinavien[redigér | redigér wikikode]

De første romaer ankom til Danmark i 1505 fra Skotland. De havde et anbefalingsbrev (engelsk: letter of recommendation), med fra kong Jakob 4. af Skotland til hans onkel kong Hans af Danmark. Senere samme år kom romaer til Danmark fra Tyskland. Junker Jørger af Ægypten ankom til Jylland og modtog et lejdebrev fra prins Frederik.

Romaer i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Allerede i 1533 kom de første angreb fra den danske konge Christian 2., der befalede, at alle romaer skulle udvises fra riget inden tre måneder.

Enkelte gange har kongen beordret dødsstraf til de illegale indvandrere. Han udsendte et brev, hvori han beskyldte mange adelsmænd for at have hjulpet romaerne. I brevet stod der, at alle, der hjalp romaer, skulle straffes – samt at de, der dræbte en roma, kunne beholde hans ejendele. Hvis kongens mænd ikke adlød loven og anholdt romaer, kunne de stilles til ansvar og afkræves erstatning for de "skader romaerne lavede i deres område".

Romaerne rejste nu rundt i små grupper, så de ikke var så nemme at finde. Kong Frederik 2. skrev et nyt brev om romaerne med en noget mildere tone end Christian 2. Peder Oxe blev sendt fra København til Jylland for at hente romaerne til København, hvor de skulle arbejde som smede og som matroser på galejerne.

I 1578 skrev biskoppen i Odense til sine præster, at de ikke måtte ægtevie romaer, og at de skulle begraves uden for kirkegården, som om de var tyrkere, dvs. ikke kristne. I 1589 blev loven om udvisning fra Danmark igen taget op. Nu med økonomisk straf til de romaer, som ikke rejste ud af landet.

De fleste historiske optegnelser om romaer i Danmark er gentagne kongelige ordrer om, at de skal udvises, og det fremgår deraf, at det lykkedes en del at forblive i landet.

Fra 1740 er kilderne ret beskedne. Først i 1824 udgav N.V. Dorph, St.St. Blichers ven, i Viborg et "Rotwelsk Lexicon" over taternes sprog med mange romaniord.

Ti romafamilier fra Slesvig-Holsten blev boende i Jylland, da Bismarck vandt krigen i 1864. Deres særprægede navne i telefonbogen viser, at der er mellem 4.500 og 6.000 efterkommere. Der er over 20.000 i hele Danmark.

I 1858 ophævedes livegenskabet i Rumænien. Mange romaer havde været livegne på de store godser, og blev "sat på porten" uden mulighed for at ernære sig. En del endte som proletariat i de rumænske storbyer, hvor industrialiseringen tog fart. Andre vandrede bort i søgen efter indtægt, og nogle kom til Danmark.

I 1930'erne og under 2. Verdenskrig udsattes romaerne for forfølgelse særligt i Tyskland og Østeuropa. Ofte blev romaerne henrettet uden videre, og hele landsbyer blev udslettet. Andre blev sendt i koncentrationslejr – mellem ½ og 1 million romaer menes dræbt under "Porajmos" – "fortæringen". Der findes stadig overlevende romaer fra kz-lejrene, og der arrangeres udstillinger i forbindelse med den årlige Auschwitz-dag i Danmark.

Romaflygtninge udvist til koncentrationslejre[redigér | redigér wikikode]

I 1875 indførtes en fremmedlov i Danmark, der forbød "tatere" og andre "rejsende" at opholde sig inden for rigets grænser. Loven medførte at mange romaer, der forsøgte at komme til Danmark, blev afvist ved grænsen af det danske politi.

I 1933, da romaerne flygtede fra forfølgelserne i Nazityskland, dannede loven grundlag for tilbagesendelse af flygtende romaer til de nazistiske myndigheder. En af de flygtende, Joseph Czardas, kom med en gruppe på 68 personer fra Spanien. Deres mål var Norge, da de erfarede om nazisternes grusomheder mod romaerne. Mange af dem blev sendt retur til Tyskland og omkom i de tyske koncentrationslejre.

Loven blev først ophævet i 1953.

Omkring 1970 var der en romalejr ved Islands Brygge i København. Den blev brugt af romaer, der rejste rundt i Skandinavien.

Romaernes kultur[redigér | redigér wikikode]

Romakulturen kendes først og fremmest via romamusikken. Optegnelser fra Balkan viser, at romaer i 1400-tallet opfattede det som den fineste opnåelige karriere at blive en dygtig musiker. Der fandtes stjernemusikere og sangere, hvis navne er indskrevet i historien.

Der findes flere gode romaorkestre i Danmark i forskellige stilarter.

Der findes et par ungdomsteatergrupper, som spiller stykker både på romani og på dansk. Der er også en levende tradition med digtning, og der arrangeres poesi-cafer.

Internt fejrer romaernes vigtige mærkedage i familien med store fester, hvor familie og venner, som kommer fra nær og fjern, synger og danser og spiser god mad.

Underholdning og håndværk[redigér | redigér wikikode]

De fortsatte med at bruge deres musik og dans til fest i de byer, de kom til. De er også kendt for at være dygtige til at arbejde med kobber og messing, og de er eksperter i at sko heste, opdrætte og sælge dem samt bearbejde træ og fremstille smykker. Romaernes musik blev videreført gennem flamenco i Andalusien i det sydlige Spanien: det er sang, musik og dans. Oprindelig bestod flamenco af sang uden musik (cante). Senere blev sangene akkompagneret af guitar (toque), håndklap palmas og baile. Toque og baile kan også bruges uden sang (cante), selv om sangen er hjertet i flamenco. I nyere tid er andre instrumenter som cajón, en kasse, der bruges som slaginstrument fra Peru, palillos, kastagnetter og basguitar.

Romaernes religion[redigér | redigér wikikode]

Romaer har ikke en fælles religion. De har ofte taget den "lokale religion" til sig, hvor de kom frem. De var katolikker og protestanter, muslimer, jøder, hinduer, hvor det var nødvendigt.

Romaerne fejrer en gang om året i slutningen af maj den Sorte Sarah i den sydfranske by Saintes-Maries de la Mer ved Middelhavets kyst. Primo september fejrer de Sankta Maria med optog og musik i byen Lourdes, hvor Bernadette – ifølge traditionen – i et syn så Maria.

Romaer i Danmark i dag[redigér | redigér wikikode]

Der er ingen nøjagtig opgørelse over hvor mange romaer der lever i Danmark. Det skyldes primært, at det i Danmark er ulovligt at registrere folk efter etnicitet ifølge diskriminationsloven fra 1996. Regeringens skøn lød i december 2002 på 1500.[50]. Regeringen har siden udtalt, at det ikke er muligt at opgøre det eksakte antal romaer i Danmark[51], men danske romaorganisationer skønner dog, at det virkelige tal er over 10.000.[52]

I Helsingør boede der, ifølge Per Tærsbøl, omkring 1.000 romaer i begyndelse af 2000-tallet.[53] Mange danske Romaer er velintegrerede i det Danske samfund. En del skjuler deres roma-identitet for omverdenen for at undgå fordomme og diskrimination.[54]

I 1999-2000 kom en hel del romaflygtninge fra Slovakiet efter store forfølgelser.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Rom. Encyclopædia Britannica Online. Hentet 2010-09-15. "According to Encyclopaedia Britannica, estimates of the total world Romani population range from two million to five million." 
  2. Online version. Hentet 2010-09-15. "Lewis, M. Paul (ed.), 2009. Ethnologue: Languages of the World, Sixteenth edition. Dallas, Tex.: SIL International. Ian Hancock's 1987 estimate for "all Gypsies in the world" was 6 to 11 million." 
  3. "EU demands action to tackle Roma poverty". BBC News. 2011-04-05. 
  4. Webley, Kayla (October 13, 2010). Hounded in Europe, Roma in the U.S. Keep a Low Profile. "Today, estimates put the number of Roma in the U.S. at about one million." 
  5. The Special Secretariat for the Promotion of Racial Equality estimates the number of "ciganos" (Romanis) in Brazil at 800,000 (2011). The 2010 IBGE Brazilian National Census encountered gypsy camps in 291 of Brazil's 5,565 municipalities.Falta de políticas públicas para ciganos é desafio para o governo. R7. 2011. Hentet 2012-01-22. 
  6. (PDF)The Situation of Roma in Spain. Open Society Institute. 2002. Hentet 2010-09-15. "The Spanish government estimates the number of Gitanos at a maximum of 650,000."  Arkiveret 2007-12-01.
  7. (på Romanian)Rezultatele finale ale Recensământului din 2011 - Tab8. Populaţia stabilă după etnie – judeţe, municipii, oraşe, comune. National Institute of Statistics (Romania). 5 July 2013. Hentet 18 December 2013.  However, various organizations claim that there are 2 million Romanis in Romania. See [1]
  8. Roma rights organizations work to ease prejudice in Turkey. EurasiaNet. 22 July 2005. Hentet 2010-09-15. "There are officially about 500,000 Roma in Turkey." 
  9. Situation of Roma in France at crisis proportions. EurActiv Network. 7 December 2005. Hentet 2010-09-15. "The Romani population in France is officially estimated at around 500,000." 
  10. Population By Districts And Ethnic Group As Of 01.03.2001. Hentet 2010-09-15. "Census 2001 in Bulgaria: 370,908 Roma" 
  11. Population by national/ethnic groups. Hungarian Central Statistical Office. Hentet 2010-09-15. "Census 2001 in Hungary: 205,720 Roma/Bea" 
  12. The Romani population in Greece is officially estimated at 200,000. Hellenic Republic National Commission For Human Rights. Hentet 2010-09-15. "Census 2001 in Hungary: 205,720 Roma/Bea" 
  13. Census 2001 in Slovakia
  14. (Excel)National Composition Of Population And Citizenship. perepis2002.ru. Hentet 2010-09-16. "Census 2002 in Russia: 182,766 Roma." 
  15. Folketællings- og Boligstyrelsen i Republikken Serbien (2011): Natiolnalt tilhørsforhold, hentet den 8. april 2015
  16. Berlin-Institut für Bevölkerung und Entwicklung: Roma in Deutschland, hentet den 8. april 2015
  17. [2] Ethnologue.com
  18. The 2002-census reported 53,879 Roma and 3,843 'Egyptians'. Republic of Macedonia, State Statistical Office. Hentet 2010-09-17. 
  19. Catemaco gypsies. Catemaco.info. Hentet 2013-03-12. 
  20. Sametingen. Information about minorities in Sweden (Swedish)
  21. State statistics committee of Ukraine - National composition of population, 2001 census (Ukrainian)
  22. 22,0 22,1 22,2 Gall, Timothy L. (ed). Worldmark Encyclopedia of Culture & Daily Life: Vol. 4 - Europe. Cleveland, OH: Eastword Publications Development (1998); pp. 316, 318 : "Religion: An underlay of Hinduism with an overlay of either Christianity or Islam (host country religion) "; "Roma religious beliefs are rooted in Hinduism. Roma believe in a universal balance, called kuntari... Despite a 1,000-year separation from India, Roma still practice 'shaktism', the worship of a god through his female consort... "
  23. "Council of Europe website" fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret februar 21, 2009). European Roma and Travellers Forum (ERTF). 2007. Archived from the original on 2007-07-06.
  24. Ældre stavemåde fra tysk: "Zigeuner". Se: Ordbog over det danske Sprog: zigeunere
  25. Yaron Matras (2002): Romani: A Linguistic Introduction Cambridge University Press, ISBN 0-521-63165-3
  26. 26,0 26,1 Hancock, Ian F (2002). We Are the Romani People, p. XIX. ISBN 978-1-902806-19-8. Hentet 2008-07-31. .
  27. Presseerklärung von Dr. Jan Cibula, des Präsidenten der RIU: Da das Romanes eine vor allem gesprochene Sprache ist, finden sich selbst bei zentralen Begriffen gelegentlich abweichende, jeweils dialektbezogene Schreibweisen wie „rroma“, „romma“ oder „rommenes“. (PDF; 11 kB).
  28. Universität Graz: Neue internationale Impulse.
  29. Europäische Kommission gegen Rassismus und Intoleranz (marts 1998):Bekämpfung von Rassismus und Intoleranz gegen Roma/Sinti (PDF; 830 kB), hentet 8. april 2015, (Tysk)
  30. 30,0 30,1 30,2 30,3 Isabel Mendizabal and 21 others, "Reconstructing the Population History of European Romani from Genome-wide Data", Current Biology, Available online 6 December 2012, accessed 12 December 2012
  31. 31,0 31,1 31,2 31,3 31,4 "Genomic Study Traces Roma to Northern India", New York Times, 11 December 2012. Findings recently reported also in Current Biology.
  32. Milena Hübschmannová (2002). Origin of Roma. Karl-Franzens-Universität Graz. Hentet 3 September 2013. 
  33. Yaron Matras (2002). Romani: a linguistic introduction. Cambridge University Press. s. 14. ISBN 978-0-521-63165-5. Hentet 2009-07-16. "There is no known record of a migration from India to Europe in medieval times that can be connected indisputably with the ancestors of today’s Romani-speaking population." 
  34. Digard, Jean-Pierre "GYPSY i. Gypies of Persia". Encyclopædia Iranica. Hentet 2013-07-22. 
  35. Šebková, Hana; Žlnayová, Edita (1998). Nástin mluvnice slovenské romštiny (pro pedagogické účely). Ústí nad Labem: Pedagogická fakulta Univerzity J. E. Purkyně v Ústí nad Labem: p. 4. ISBN 80-7044-205-0.
  36. Hübschmannová, Milena (1995). "Romaňi čhib – romština: Několik základních informací o romském jazyku". Bulletin Muzea romské kultury (Brno: Muzeum romské kultury) (4/1995). "Zatímco romská lexika je bližší hindštině, marvárštině, pandžábštině atd., v gramatické sféře nacházíme mnoho shod s východoindickým jazykem, s bengálštinou.". 
  37. . p. 48. "Striking nonetheless are the grammatical similarities between Romani and Domari: the synthetisation of Layer ii affixes, the emergence of new concord markers for the past tense, the neutralisation of gender marking in the plural, and the use of the oblique case as an accusative." 
  38. Matras, Yaron (2006). "Domari". Encyclopedia of Languages and Linguistics (Second). Red. Keith Brown. Oxford: Elsevier. “The morphology of the two languages is similar in other respects: Both retain the old present conjugation in the verb (Domari kar-ami ‘I do’), and consonantal endings of the oblique nominal case (Domari mans-as ‘man.OBL’, mans-an ‘men.OBL’), and both show agglutination of secondary (Layer II) case endings (Domari mans-as-ka ‘for the man’). It had therefore been assumed that Romani and Domari derived form the same ancestor idiom, and split only after leaving the Indian subcontinent.” 
  39. What is Domari?. University of Manchester. Hentet 2008-07-23 
  40. On romani origins and identity. Hentet 2008-07-23 
  41. http://www.livescience.com/40652-facts-about-roma-romani-gypsies.html
  42. Rai N, Chaubey G, Tamang R, Pathak AK, Singh VK, et al. (2012) "The Phylogeography of Y-Chromosome Haplogroup H1a1a-M82 Reveals the Likely Indian Origin of the European Romani Populations", PLoS ONE 7(11): e48477. doi:10.1371/journal.pone.0048477
  43. Authors = Luba Kalaydjieva, Francesc Calafell, Mark A Jobling, Dora Angelicheva, Peter de Knijff,Zoe H Rosser, Matthew Hurles, Peter Underhill, Ivailo Tournev, Elena Marushiakova, Vesselin Popov.Title = Patterns of inter- and intra-group genetic diversity in the Vlax Roma as revealed by Y chromosome and mitochondrial DNA lineages Journal = European Journal Of Human Genetics http://genetics.stanford.edu/hpgl/publications/EJHG_2001_v9_p97.pdf
  44. Luba Kalaydjieva; Gresham, David; Calafell, Francesc (2001). "Genetic studies of the Roma (Gypsies): A review". BMC Medical Genetics 2: 5. doi:10.1186/1471-2350-2-5. PMID 11299048. PMC: 31389. Hentet 2008-06-16. 
  45. 45,0 45,1 Gresham, D; Morar, B; Underhill, PA; Passarino, G; Lin, AA; Wise, C; Angelicheva, D; Calafell, F; et al. (2001). "Origins and Divergence of the Roma (Gypsies)". American Journal of Human Genetics 69 (6): 1314–31. doi:10.1086/324681. PMID 11704928 .
  46. Mutation history of the Roma-Gypsies. Hentet 2008-06-16 .
  47. McDougall, Dan (17 Aug 2008). "'Why do the Italians hate us?'". The Guardian. Hentet 2013-05-10. 
  48. Ian F. Hancock, Siobhan Dowd, Rajko Djurić (2004). The Roads of the Roma: a PEN anthology of Gypsy Writers.. Hatfield, United Kingdom: University of Hertfordshire Press. pp. 14–15. ISBN 0-900458-90-9. 
  49. "Romani" (PDF). Encyclopedia of Language and Linguistics (Oxford: Elsevier). Hentet 2009-08-30. 
  50. Danmarks første rapport i henhold til den europæisk pagt om regionale sprog og mindretalssprog  (Websted ikke længere tilgængeligt)
  51. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2010): Danmarks tredje rapport i henhold til den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog, hentet 8. april 2015
  52. dr.dk/P1: Hvem-hvad-hvor - Temaer/Romaer, hentet 8. april 2015
  53. Carsten Fenger-Grøndahl og Malene Fenger-Grøndahl (2008): Sigøjnere – 1000 år på kanten af Europa, Aarhus Universitetsforlag, ISBN 978 87 7934 445 7, side 333
  54. Kommunernes Landsforening og Boligselskabernes Landsforening: Brikker til et fællesskab, hentet 8. april 2015

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]