Drenthe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Drenthe
Drenthe
Drenthes flag Drenthes våbenskjold
Flag Drenthe.svg Drenthe wapen.svg
Drenthe in the Netherlands.svg
Placering af Drenthe
Overblik
Land: Holland Holland
Kongens Kommissær Jetta Klijnsma (PvdA)
Hovedstaden: Assen
Demografi
Provins: 491.867 (1. januar 2017)
 - Areal: 2.683 km²
 - Befolkningstæthed: 180 pr. km²
Andet
Tidszone: UTC +1
Højde m.o.h.: 0 m
Hjemmeside: www.drenthe.nl

Drenthe er en nederlandsk provins, beliggende i den nordøstlige del af Nederlandene.

Provinsen grænser op til Overijssel mod syd, Friesland mod vest, Groningen mod nord og Tyskland mod øst. Drenthe har et samlet areal på 2.683 km2 og et indbyggertal på 491.867 (2017).[1][2]

Drenthe har været beboet i omkring 150.000 år. Området har skiftevis været underlagt Bispedømmet Utrecht, De Habsburgske Nederlande, De Forenede Nederlande, Den Bataviske Republik, Kongeriget Holland og nu Kongeriget Nederlandene. Drenthe har været en officiel nederlandsk provins siden 1796.

Drenthes provinshovedstad hedder Assen, hvor den lokale provinsadministration holder til. Kongens kommissær (nederlandsk: Commissaris van de Koning) i Drenthe er Jetta Klijnsma. Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VVD) er det største parti i provinsrådet, mens Arbejderpartiet (PvdA) og Kristendemokratisk Appel (CDA) er det henholdsvis andet og tredje største parti.

I modsætning til resten af Nederlandene er Drenthe et sparsomt befolket område. Langt størstedelen af provinsen er landbrugsland, men der findes dog en smule industri i Assen og Emmen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Papeloze Kerk: En stendysse (hunebed) nær Schoonoord

Navnet Drenthe menes at stamme fra Thrija-hantja, der betyder "Trælandet".

Der har boet mennesker i det nuværende Drenthe-område siden oldtiden. Man har i Drenthe fundet 150.000 år gamle artefakter, der er blandt de ældste i Nederlandene. Indtil bronzealderen var Drenthe et af Nederlandenes mest befolkede områder. Det vidner bl.a. de mange stendysser (nederlandsk: hunebedden) om, der blev opført omkring 3500 f.Kr. 53 af Nederlandenes i alt 54 stendysser kan findes i Drenthe, først og fremmest i den nordøstlige del af provinsen.

Drenthe nævnes første gang i et dokument fra 820, hvor det kaldes Pago Treanth ("Drenthe-distriktet"). I dokumenter fra perioden 1024-25 nævnes det, at kejser Henrik 2. skænker et grevskab ved navn Drenthe til biskop Adelbold 2. af Utrecht.

Kort over Drenthe, 1866.

Drenthe var længe underlagt bispedømmet i Utrecht, men i 1528 overdrog biskop Henrik af Wittelsbach Drenthe-området til kejser Karl 5., som straks indlemmede det i De Habsburgske Nederlande. Da De Forenede Nederlande blev udråbt i 1581, blev Drenthe en del af den nye statsdannelse, selvom området pga. udbredt fattigdom ikke opnåede provinsstatus. Drenthes indbyggere var så forarmede, at regeringen fritog dem fra at betale skat, hvilket dog betød, at de blev nægtet adgang til Generalstaterne. Den efterfølgende Bataviske Republik gav Drenthe officiel provinsstatus 1. januar 1796.

Kort før 2. verdenskrigs udbrud, opførte den nederlandske regering en flygtningelejr nær byen Hooghalen, der kunne huse de tysk-jødiske flygtninge i Nederlandene. Under 2. verdenskrig brugte den tyske besættelsesmagt lejren som en transitlejr (tysk: Durchgangslager) under navnet Westerbork. Mange nederlændere, Jehovas vidner, jøder, romaer, sintier, frihedskæmpere og politiske modstandere blev fængset her før de blev overført til koncentrationslejrene i Tyskland og det tyskbesatte Polen. Anne Frank blev deporteret på et tog fra Westerbork-lejren den 3. september 1944.

Drenthe var i 1970'erne skueplads for fire gidseltagninger, som blev udført af sydmolukkiske separatister. Terroristerne kaprede to toge i henholdsvis 1975 og 1977, og tog også gidsler på en folkeskole i Bovensmilde i 1977 og provinsrådsbygningen i Assen i 1978.[3][4]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Satellitbillede af Drenthe.
Topografisk kort over Drenthe, 2013.

Drenthe ligger i den nordøstlige del af Nederlandene. Den grænser op til provinsen Groningen i nord, Friesland i vest og Overijssel i syd. I øst grænser Drenthe op til de tyske landkreise Emsland og Bentheim i delstaten Niedersachsen.

Drenthe er Nederlandenes niende største provins. Den har et samlet areal på 2.683 km2, hvoraf 44 km2 udgøres af vand. 72 % af Drenthes samlede areal bruges som landbrugsjord.[1]

Store dele af Drenthe udgøres af hede. Provinsen har ingen nævneværdige søer eller floder. Nationalparkerne Drents-Friese Wold, Dwingeldervel og Drentsche Aa ligger alle i Drenthe.

Provinsens fem største byer er hovedstaden Assen i nord og Emmen, Meppel, Hoogeveen og Coevorden i syd.

Underinddelinger[redigér | redigér wikikode]

Drenthe er opdelt i tre COROP-områder: Norddrenthe, Sydøstdrenthe og Sydvestdrenthe. COROP-enhederne bruges af staten i forbindelse med statistik og analyse.[5]

Nationalparken Dwingeldervel.

Nederlandene har de seneste årtier gennemgået flere administrative sammenlægninger og Drenthe er ingen undtagelse. Den største sammenlægning fandt sted i 1998, da 32 kommuner blev slået sammen i 10 større kommuner.[6] Drenthe består i dag af 12 kommuner. Emmen er areal- så vel som befolkningsmæssigt provinsens største kommune. Westervel har det laveste indbyggertal, mens Meppel har det mindste areal.[7][8] Kommunerne Assen, Noordenveld og Tynaarlo er en del af den interprovinsielle region Groningen-Assen, mens kommunerne Aa en Hunze, Assen, Borger-Odoorn, Coevorden, Emmen, Midden-Drenthe, Noordenveld og Westerveld indgår i den internationale Ems-Dollart-region (EDR).[9][10]

Nationalparken Drentsche Aa.
Kommune Indbyggertal Befolkningstæthed Areal COROP-område
Aa en Hunze 25.333 93 pr. km2 278,88 km2 Norddrenthe
Assen 67.209 820 pr. km2 83,45 km2 Norddrenthe
Borger-Odoorn 25.633 94 pr. km2 277,89 km2 Sydøstdrenthe
Coevorden 35.771 121 pr. km2 299,69 km2 Sydøstdrenthe
Emmen 108.003 324 pr. km2 346,25 km2 Sydøstdrenthe
Hoogeveen 54.680 430 pr. km2 129,25 km2 Sydvestdrenthe
Meppel 32.875 585 pr. km2 57,03 km2 Sydvestdrenthe
Midden-Drenthe 33.368 98 pr. km2 345,87 km2 Norddrenthe
Noordenveld 31.110 154 pr. km2 205,32 km2 Norddrenthe
Tynaarlo 32.506 225 pr. km2 147,7 km2 Norddrenthe
Westerveld 18.902 69 pr. km2 282,74 km2 Sydvestdrenthe
De Wolden 23.592 106 pr. km2 226,35 km2 Sydvestdrenthe

De 12 kommuners placering i Drenthe:

  1. Aa en Hunze
  2. Assen
  3. Borger-Odoorn
  4. Coevorden
  5. Emmen
  6. Hoogeveen
  7. Meppel
  8. Midden-Drenthe
  9. Noordenveld
  10. Tynaarlo
  11. Westerveld
  12. De Wolden
Borger-Odoorn Emmen Coevorden Hoogeveen De Wolden Meppel Westerveld Midden-Drenthe Aa en Hunze Assen Tynaarlo NoordenveldKommuner i Drenthe
Om dette billede

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Drenthe har et indbyggertal på 491.867 (2017) og en befolkningstæthed på 180 pr. km2.[1][2] Det er Nederlandenes tredje mindste provins målt på antal indbyggere. Drenthe har desuden Nederlandenes laveste befolkningstæthed. Kun Flevoland og Zeeland har færre indbyggere. Emmen er provinsens folkerigeste kommune.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Over halvdelen af Drenthes indbyggere taler drentsk. Hver by og landsby har sin egen fonetiske særegenhed. Drentsk er et nederlandsk-nedersaksisk sprog. Den nederlandske regering anerkender nederlandsk-nedersaksisk som et officielt regionalt sprog, der beskyttes i henhold til Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog.

Sport[redigér | redigér wikikode]

FC Emmen er Drenthes eneste professionelle fodboldklub. Den spiller i 1. divisionen og har hjemmebane på JenS Vesting i Emmen.

Racerbanen TT Circuit Assen i Assen er vært for MotoGP og TT Assen.

Museer[redigér | redigér wikikode]

Drents Museum er et kunst- og kulturmuseum i Assen. I 2013 havde det 227.000 besøgende.[11]

Politik[redigér | redigér wikikode]

Provinsrådsbygningen i Assen.

Provinsrådet i Drenthe (nederlandsk: Staten van Drenthe) består af 41 medlemmer med kongens kommissær i spidsen. Den nuværende kommissær er Jetta Klijnsma fra Arbejderpartiet (PvdA). Drenthes provinsråd vælges af Drenthes indbyggere, mens kommissæren udpeges af kongen og den nederlandske regering. VVD og PvdA er med 7 sæder hver de to største partier i provinsrådet. Den daglige ledelse varetages af en lille styrelse (nederlandsk: Gedeputeerde Staten), hvis medlemmer (nederlandsk: gedeputeerden) kan sammenlignes med ministrene i en regering. Styrelsen ledes af kommissæren.

Transport[redigér | redigér wikikode]

Jernbanestationen i Meppel.

Motorvejene A28 (E232), A32 og A37 (E233), der går igennem Drenthe, vedligeholdes af staten. Det samme gør hovedvejene N33, N34 og N48.[12]

Fire jernbanestrækninger skærer sig delvist gennem provinsen Drenthe:

Strækning Stationer i Drenthe
Arnhem–Leeuwarden Overijssel – Meppel – Friesland
Gronau–Coevorden Tyskland – Coevorden
Meppel–Groningen Meppel – Hoogeveen – Beilen – Assen – Groningen
Zwolle–Emmen Overijssel – Coevorden – Dalen – Nieuw Amsterdam – Emmen Zuid – Emmen

Groningen Airport Eelde er en mindre international lufthavn i Eelde i provinsen Drenthe. Hoogeveen Flyveplads er en civil indenrigsflyveplads i byen Hoogeveen.

Videnskab[redigér | redigér wikikode]

Radioteleskoperne i Westerbork.

Det nederlandske institut for radioastronomi, ASTRON, ligger nær Dwingeloo. Instituttets radioteleskop, Dwingeloo Radioteleskop, blev bygget i 1956 og er i dag et officielt nationalmonument (nederlandsk: rijksmonument). Nær landsbyen Westerbork ligger yderligere fjorten radioteleskoper, WSRT, der blev bygget i 1970. Radioteleskopsnetværket Low-Frequency Array (LOFAR) har dets kerne nær Exloo. Den stod færdig i 2012.

Medier[redigér | redigér wikikode]

Den regionale radio- og tv-kanal RTV Drenthe holder til i Assen. Det regionale dagblad for provinserne Drenthe og Groningen er Dagblad van het Noorden, der har hovedsæde i Groningen.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Bodemgebruik; uitgebreide gebruiksvorm, per gemeente. Statistics Netherlands. 2013. Hentet 14. april 2014.
  2. ^ a b Bevolkingsontwikkeling; regio per maand. Statistics Netherlands. 2017. Hentet 13. februar 2017.
  3. ^ Marianne van Exel. "Molukse treinkaping bij Wijster". IS Geschiedenis. 2011. Hentet 8. april 2014.
  4. ^ Marnix Koolhaas. "Herdenking Molukse treinkaping 1977". Geschiedenis 24. 2007. Hentet 8. april 2014.
  5. ^ Indeling van Nederland in 40 COROP-gebieden. Statistics Netherlands. Hentet 2. april 2014.
  6. ^ Gemeentelijke indeling op 1 januari 1998. CBS. Hentet 2. april 2014.
  7. ^ Bevolkingsontwikkeling; regio per maand. CBS. 2014. Hentet 2. april 2014.
  8. ^ Kerncijfers wijken en buurten. CBS. 2012. Hentet 2. april 2014.
  9. ^ About us. Groningen-Assen Region. 2014. Hentet 6. april 2014.
  10. ^ Die Mitglieder der EDR. Ems Dollart Region. 2014. Hentet 6. april 2014.
  11. ^ 2013: Overzicht bezoekcijfers musea in Nederland. Metro. 2013. Hentet 20. juli 2014.
  12. ^ Wegenoverzicht. Rijkswaterstaat. 2014. Hentet 2. april 2014.

Koordinater: 52°55′01″N 6°34′59″Ø / 52.917°N 6.583°Ø / 52.917; 6.583