Vágs kommuna er en kommune på Færøerne. Den ligger på den sydlige del af Suðuroy og omfatter bygden Vágur og grenden Nes. Vágs kommuna blev udskilt fra Suðuroyar prestagjalds kommuna i 1906, og Nes blev overført til Vágur fra Porkeris kommuna i 1928.[1] Den 1. januar 2014 havde Vágs kommuna 1320 indbyggere.
Seneste kommunalvalg blev afholdt den 13. november 2012, hvor byrådet for perioden 2013–2016 valgtes:[2] Valgdeltagelsen var 81,9%, og samfundsforskeren Dennis Holm fra Tjóðveldi kunne efterfølgende overtage borgmesterposten i koalition med Javnaðarflokkurin, hvis bedst placerede kandidat Eydis Kjærbo blev viceborgmester.