Spring til indhold

VM i curling 2019 (mænd)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
VM i curling for mænd 2019
Arrangement
ArrangørWorld Curling Federation
Mesterskab nr.61
Dato(er)30. marts - 7. april 2019
Værtsby(er)Lethbridge, Alberta, Canada
Antal deltagere13 hold
Resultat
FørstepladsSverige Sverige  (9. titel)
AndenpladsCanada Canada
TredjepladsSchweiz Schweiz
Statistik
Collie Campbell AwardSydkorea Kim Soo-Hyuk

Verdensmesterskabet i curling for mænd 2019 var det 61. VM i curling for mænd gennem tiden. Mesterskabet blev arrangeret af World Curling Federation og afviklet i arenaen Enmax Centre i Lethbridge, Alberta, Canada i perioden 30. marts - 7. april 2019.[1] Canada var VM-værtsland for 24. gang, men det var første gang at mesterskabet blev afholdt i Lethbridge.

Mesterskabet blev vundet af Sveriges hold bestående af Niklas Edin, Oskar Eriksson, Rasmus Wranå, Christoffer Sundgren og reserven Daniel Magnusson med Fredrik Lindberg som træner, som kun tabte én kamp i hele mesterskabet, og som i finalen besejrede Canadas hold, anført af Kevin Koe, med 7−2. Kampen blev afgjort i ottende og niende ende, hvor svenskerne formåede at stjæle hhv to og tre point. Det var niende gang i alt og andet år i træk, at det svenske hold vandt VM-titlen. Det var fjerde gang, at skipper Niklas Edin førte et hold til guldmedaljer ved VM, og det var tredje år i træk, at VM-finalen var et opgør mellem Sverige og Canada.[2] Bronzemedaljerne blev vundet af Schweiz' hold anført af Peter de Cruz, som i bronzekampen vandt med 8−4 over Japan, der dermed tangerede fjerdepladsen fra 2016, der var holdets indtil da bedste VM-resultat. Det var tredje gang, at de Cruz' hold vandt VM-medaljer, og de to første gange, i 2014 og 2017, havde udbyttet ligeledes været bronzemedaljer.[3]

Finalen blev overværet af 4.495 tilskuere, og mesterskabsstævnet havde i løbet af de ni dage i alt besøg af 69.077 tilskuere.

Danmark var for tredje år i træk ikke kvalificeret til mesterskabet.

Mesterskabet havde deltagelse af 13 hold, og for første gang er den nye kvalifikationsprocedure for VM i kraft. Elleve af holdene fandtes i de kontinentale mesterskaber, mens de sidste to hold blev fundet ved VM-kvalifikationen med deltagelse af otte hold.

Europa   Panamerika Asien og Oceanien
Sverige Sverige Tyskland Tyskland Canada Canada Kina Kina
Skotland Skotland Schweiz Schweiz USA USA Japan Japan
Italien Italien Rusland Rusland Sydkorea Sydkorea
Norge Norge Holland Holland

De tretten deltagende hold spillede først et grundspil alle-mod-alle med tolv kampe til hvert hold. De seks bedste hold efter grundspillet gik videre til slutspillet om medaljer.

De tretten hold spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav tolv kampe til hvert hold. De to bedste hold gik videre til semifinalerne, mens holdene, der endte på 3.- til 6.-pladsen gik videre til kvartfinalerne.

Dato Kl. Bane A Bane B Bane C Bane D
30. marts 14:00 Canada - Sydkorea 6-5 Japan - Italien 6-4 Holland - USA 6-5 Skotland - Rusland 8-2
19:00 Norge - Schweiz 4-10 Canada - Rusland 11-3 Sverige - Kina 9-4 Tyskland - Italien 3-9
31. marts 9:00 Kina - Japan 6-9 Schweiz - Skotland 5-4 Sydkorea - Tyskland 9-10 Sverige - Holland 9-4
14:00 Skotland - Holland 4-5 USA - Sydkorea 6-3 Italien - Canada 5-9 Japan - Norge 9-6
19:00 Tyskland - USA 6-8 Norge - Sverige 5-11 Rusland - Schweiz 7-9 Kina - Canada 6-8
1. april 9:00 Sydkorea - Rusland 4-6 Holland - Japan 7-9 Sverige - Tyskland 2-8
14:00 Holland - Schweiz 6-7 Italien - Kina 8-2 Canada - Norge 10-2 USA - Skotland 9-8
19:00 Sverige - Japan 8-3 Rusland - USA 3-10 Kina - Sydkorea 9-8 Schweiz - Tyskland 9-6
2. april 9:00 Japan - Sydkorea 8-7 Skotland - Sverige 6-5 Norge - Italien 4-10
14:00 Schweiz - USA 7-4 Tyskland - Canada 4-7 Norge - Holland 9-4 Rusland - Kina 7-1
19:00 Italien - Rusland 5-3 Sverige - Schweiz 9-4 Japan - Tyskland 6-4 Sydkorea - Skotland 3-7
3. april 9:00 Kina - Holland 5-10 Skotland - Norge 8-4 USA - Italien 8-3 Canada - Japan 3-9
14:00 Tyskland - Norge 3-5 Kina - USA 5-7 Schweiz - Sydkorea 11-2 Rusland - Sverige 5-9
19:00 Japan - Skotland 8-6 Sydkorea - Italien 4-9 Sverige - Canada 9-4 Holland - Tyskland 6-7
4. april 9:00 USA - Canada 3-6 Rusland - Holland 7-4 Norge - Kina 3-8 Italien - Schweiz 6-5
14:00 Sydkorea - Sverige 5-7 Schweiz - Japan 6-5 Tyskland - Rusland 12-6 Skotland - Kina 9-6
19:00 Holland - Italien 4-6 Canada - Skotland 6-8 USA - Japan 10-4 Norge - Sydkorea 5-8
5. april 9:00 Rusland - Norge 8-5 Kina - Tyskland 4-6 Canada - Schweiz 10-3 Sverige - USA 8-4
14:00 Skotland - Tyskland 9-2 Italien - Sverige 4-7 Sydkorea - Holland 7-8 Japan - Rusland 7-5
19:00 Schweiz - Kina 8-4 USA - Norge 8-4 Italien - Skotland 5-9 Holland - Canada 5-6
Plac. Hold Kampe Vundne Tabte Indbyrdes DSC
1. Sverige Sverige 12 11 1
2. Schweiz Schweiz 12 9 3 1 sejr 22,95 cm
3. Canada Canada 12 9 3 1 sejr 30,92 cm
4. Japan Japan 12 9 3 1 sejr 36,60 cm
5. USA USA 12 8 4 1 sejr
6. Skotland Skotland 12 8 4 0 sejre
7. Italien Italien 12 7 5
8. Tyskland Tyskland 12 4 8 2 sejre
9. Rusland Rusland 12 4 8 1 sejr
10. Holland Holland 12 4 8 0 sejre
11. Kina Kina 12 2 10 1 sejr
12. Norge Norge 12 2 10 0 sejre
13. Sydkorea Sydkorea 12 1 11

De seks bedste hold fra grundspillet spillede i slutspillet om medaljer. De to bedste hold i grundspillet startede slutspillet i semifinalerne, mens de øvrige fire hold startede i kvartfinalerne, hvor de spillede om de sidste to ledige pladser i semifinalerne.

I kvartfinalerne mødtes holdene 3 vs. 6 og 4 vs. 5, mens vinderen af grundspillet i semifinalen spillede mod den af kvartfinalevinderne, der sluttede på den dårligste placering i grundspillet.

Kvartfinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Skotland Skotland (4) 0 1 0 2 0 0 0 1 0 1 - 5
Canada Canada (3) 2 0 2 0 0 0 1 0 1 0 - 6
Kvartfinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Japan Japan (4) 2 0 0 2 0 0 1 0 1 0 1 7
USA USA (5) 0 1 1 0 1 1 0 0 0 2 0 6
Semifinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Sverige Sverige (1) 2 0 0 3 0 0 2 1 X X - 8
Japan Japan (4) 0 1 0 0 0 1 0 0 X X - 2
Semifinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Schweiz Schweiz (2) 0 0 1 0 1 0 0 2 0 1 0 5
Canada Canada (3) 0 2 0 0 0 1 0 0 2 0 1 6
Bronzekamp 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Japan Japan (4) 0 0 0 3 0 1 0 0 0 X - 4
Schweiz Schweiz (3) 0 0 1 0 1 0 4 1 1 X - 8
Finale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Sverige Sverige (1) 0 0 0 1 0 1 0 2 3 X - 7
Canada Canada (3) 0 0 1 0 1 0 0 0 0 X - 2

Samlet rangering

[redigér | rediger kildetekst]
Plac. Hold 4 3 2 1 Reserve
Guld Sverige Sverige Niklas Edin Oskar Erikkson Rasmus Wranå Chirstoffer Sundgren Daniel Magnusson
Sølv Canada Canada Kevin Koe B.J. Neufeld Colton Flasch Ben Hebert Ted Appelman
Bronze Schweiz Schweiz Benoît Schwarz Sven Michel Peter de Cruz Valentin Tanner Claudio Pätz
4. Japan Japan Yuta Matsumura Tetsuro Shimizu Yasumasa Tanida Shinya Abe Kosuke Aita
5. Skotland Skotland Bruce Mouat Grant Hardie Bobby Lammie Hammy McMillan Jr. Ross Whyte
6. USA USA John Shuster Christopher Plys Matt Hamilton John Landsteiner Korey Dropkin
7. Italien Italien Joël Retornaz Amos Mosaner Sebastiano Arman Simone Gonin Alberto Pimpini
8. Tyskland Tyskland Marc Muskatewitz Daniel Neuner Ryan Sherrard Dominik Greindl Benjamin Kapp
9. Rusland Rusland Sergej Glukhov Artur Ali Dmitrij Mironov Anton Kalalb Jevgenij Kilmov
10. Holland Holland Wouter Gösgens Jaap van Dorp Laurens Hoekman Carlo Glasbergen Bart Klomp
11. Kina Kina Zou Qiang Wang Zhiyu Shao Zhilin Xu Jingtao Ba Dexin
12. Norge Norge Magnus Ramsfjell Michael Mellemseter Jørgen Myran Andreas Hårstad Steffen Walstad
13. Sydkorea Sydkorea Kim Soo-Hyuk Lee Jeong-Jae Hwang Hyeon-Jun Jeong Byeong-Jin Lee Dong-Hyeong

Kilder / eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]