VM i curling 2021 (kvinder)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
VM i curling for kvinder 2021
Arrangement
Arrangør World Curling Federation
Mesterskab nr. 42
Dato(er) 30. april - 9. maj 2021
Værtsby(er) Calgary, Canada
Antal deltagere 14 hold
Resultat
Førsteplads Schweiz Schweiz  (8. titel)
Andenplads Rusland Rusland
Tredjeplads USA USA
Statistik
Frances Brodie Award Schweiz Alina Pätz

Verdensmesterskabet i curling for kvinder 2021 er det 42. VM i curling for kvinder gennem tiden. Mesterskabet blev arrangeret af World Curling Federation og afviklet i arenaen WinSport Arena i Calgary, Alberta, Canada i perioden 30. april - 9. maj 2021 med deltagelse af 14 hold. Canada var VM-værtsland for 17. gang, men det var første gang, at Calgary lagde is til kvindernes mesterskab. Det var også første gang, at VM havde deltagelse af 14 hold.

Mesterskabet blev for anden gang i træk vundet af Schweiz' hold bestående af Alina Pätz, skipper Silvana Tirinzoni, Esther Neuenschwander, Melanie Barbezat og reserven Carole Howald, der først vandt grundspillet, og som i finalen besejrede grundspillets nr. 2 fra Rusland under ledelse af Alina Kovaleva med 4-2. Det var Schweiz's ottende VM-titel for kvinder gennem tiden og den sjette titel siden 2012, og det var det andet VM-guld til Tirinzonis hold. Alina Pätz vandt sit fjerde verdensmesterskab, da hun også deltog på de schweiziske guldhold i 2012, 2015 og 2019. Rusland vandt VM-sølvmedaljer for anden gang i VM-historien og tangerede dermed holdets indtil da bedste resultat fra 2017.[1]

Bronzemedaljerne gik til USA, som dermed kunne rejse hjem med VM-medaljer for første gang siden 2006. I bronzekampen vandt amerikanerne med med 9-5 over de olympiske mestre fra Sverige.[2]

Canada tabte til Sverige i kvartfinalen og endte dermed på en delt femteplads, hvilket var den næstdårligste VM-placering indtil da for nordamerikanerne, der tidligere havde vundet VM-guld 17 gange, og som for blot ottende gang i VM-historien endte uden for medaljerækken. Canadierne sluttede på ottendepladsen ved det foregående VM, og det var første gang i VM-historien, at canadierne gik glip af medaljer ved to mesterskaber i træk.

Danmark blev repræsenteret af et hold under ledelse af Madeleine Dupont, der sluttede som nr. 4 i grundspillet efter otte sejre og fem nederlag.[3] Holdet table i kvartfinalen til USA og endte dermed mesterskabet på femtepladsen, hvilket var den bedste danske VM-placering siden fjerdepladsen i 2011.[4]

De seks bedste hold kvalificerede sig til den olympiske curlingturnering i 2022, og de olympiske billetter gik til Schweiz, Rusland, USA, Sverige, Canada og Danmark.[5]

Mesterskabet skulle egentlig have været afviklet i Schaffhausen, Schweiz i perioden 19. - 28. marts 2021, men den 8. februar 2021 meddelte World Curling Federation, at mesterskabet var blevet aflyst, fordi de schweiziske sundhedsmyndigheder på grund af smitterisikoen i forbindelse COVID-19-pandemien ikke gav tilladelse til, at begivenheden blev spillet i Schweiz.[6] En måneds tid senere kunne forbundet imidlertid offentliggøre, at mesterskabet ville blive afviklet i starten af maj i Calgary, Canada umiddelbart efter afholdelsen af mændenes VM samme sted.[7]

Hold[redigér | rediger kildetekst]

Mesterskabet skulle oprindeligt have haft deltagelse af 13 hold, men endte med at få deltagelse af 14 hold.

For at afgøre hvilke 13 hold, der skulle deltage i mesterskabet, havde World Curling Federation først og fremmest den udfording, at VM i 2020 blev aflyst pga. COVID-19-pandemien. Det betød, at fordelingen af de 13 pladser ved mesterskabet mellem de tre kontinenter ikke kunne fastslås ud fra resultatet fra VM 2020. Forbundet valgte derfor at allokere de 13 pladser ved VM som følger:

Den sidste plads ved VM skulle tildeles det højst placerede hold på verdensranglisten, der ikke blev kvalificeret som følge af ovenstående allokering af pladser.

Dernæst løb man ind i den udfordring, at EM i curling og Stillehavsmesterskabet i curling, som normalt fungerede som kvalifikationsstævner til VM, blev aflyst i 2020. Derfor valgte man at anvende resultaterne fra EM og Stillehavsmesterskabet i 2019 som kvalifikationskriterier. Fra Amerika-zonen valgte man de to højst placerede hold på verdensranglisten. Det medførte, at følgende hold kvalificerede sig til mesterskabet:[8]

Efterfølgende valgte World Curling Federation ekstraordinært at øge antallet af deltagende hold 14. Det skyldtes bl.a., at den sædvanlige VM-kvalifikation for hold, der ikke havde kvalificeret sig direkte til VM fra de kontinentale mesterskaber, var blevet aflyst. Forbundet havde derfor modtaget en anmodning om, at de hold, der havde kvalificeret sig til det aflyste VM i 2020, men som ikke blev tildelt en plads ved VM 2021, også blev medtaget i deltagerfeltet. Det medførte, at Italien blev inkluderet som turneringens 14. hold.[9]

Dermed endte mesterskabet med følgende deltagerfelt med holdenes placering på verdensranglisten inden VM angivet i parentes.

Europa Panamerika Asien og Oceanien
Danmark Danmark (10) Canada Canada (3) Japan Japan (5)
Estland Estland (19) USA USA (8) Kina Kina (9)
Italien Italien (13) Sydkorea Sydkorea (2)
Rusland RCF[10] (6)
Schweiz Schweiz (4)
Skotland Skotland (7)
Sverige Sverige (1)
Tjekkiet Tjekkiet (11)
Tyskland Tyskland (12)

Resultater[redigér | rediger kildetekst]

De fjorten deltagende hold spillede først et grundspil alle-mod-alle med tretten kampe til hvert hold. De seks bedste hold efter grundspillet gik videre til slutspillet om medaljer.

Grundspil[redigér | rediger kildetekst]

De fjorten hold spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav tretten kampe til hvert hold. De to bedste hold i grundspillet gik videre til semifinalerne, mens holdene, der endte på 3.- til 6.-pladsen gik videre til kvartfinalerne.

Kampene i session 7 blev udsat pga. en række positive COVID-19-test blandt medarbejderne i mesterskabets tv-produktionshold.[11] Kampene i session 7 blev i stedet afviklet efter session 23.

Session Dato Kl.[12] Bane A Bane B Bane C Bane D
1 30. april 9:00 Schweiz - Sydkorea 10–21 Italien - Tjekkiet 5–7 RCF - Tyskland 8–4 USA - Skotland 16–10
2 14:00 Danmark - Japan 4–9 Canada - Sverige 5–6 Estland - Kina 13–10 Italien - Schweiz 2–9
3 19:00 Tyskland - USA 8–7 Japan - Skotland 15–10 Canada - Tjekkiet 9–2 Sydkorea - RCF 7–8
4 1. maj 9:00 Sverige - Estland 7–4 Kina - Danmark 15–14 USA - Sydkorea 011–511 Skotland - Tyskland 7–6
5 14:00 Canada - Schweiz 5–8 RCF - Italien 8–5 Danmark - Sverige 3–9 Tjekkiet - Estland 8–7
6 19:00 Japan - Kina 2–5 Sydkorea - Tyskland 19–10 RCF - Canada 8–7 USA - Italien 7–5
7 2. maj 9:00 Tjekkiet - Danmark Udsat Skotland - Kina Udsat Schweiz - Estland Udsat Sverige - Japan Udsat
8 14:30 Sydkorea - Skotland 8–4 USA - Canada 7–6 Tyskland - Italien 16–10 Estland - RCF 6–8
9 19:30 Kina - Sverige 7–5 Sydkorea - Italien 7–6 Tjekkiet - Japan 2–9 Schweiz - Danmark 13–41
10 3. maj 9:00 Estland - USA 3–5 Schweiz - Japan 10–51 Sverige - Skotland 7–4 Tyskland - Canada 6–2
11 14:00 Italien - Skotland 6–9 Danmark - RCF 5–7 Canada - Sydkorea 8–4 Kina - Tjekkiet 7–2
12 19:00 Sverige - Tjekkiet 7–3 Tyskland - Estland 119–110 Kina - Schweiz 4–9 Danmark - USA 7–6
13 4. maj 9:30 Estland - Sydkorea 6–8 Italien - Canada 14–10 Japan - RCF 5–6 Schweiz - Sverige 3–8
14 14:30 Danmark - Tyskland 7–6 Japan - USA 7–8 Skotland - Tjekkiet 6–5 RCF - Kina 8–4
15 19:30 Skotland - Canada 5–6 Tjekkiet - Schweiz 1–9 Kina - USA 3–6 Estland - Italien 115–110
16 5. maj 9:00 RCF - Sverige 10–81 Estland - Canada 14–10 Japan - Tyskland 6–7 Danmark - Sydkorea 6–4
17 14:00 Japan - Sydkorea 8–9 USA - Sverige 14–10 Tjekkiet - RCF 7–5 Skotland - Schweiz 16–10
18 19:00 Skotland - Estland 8–5 Tyskland - Kina 7–5 Italien - Danmark 5–9 Tjekkiet - USA 113–110
19 6. maj 9:00 Schweiz - RCF 8–6 Italien - Japan 2–8 Sydkorea - Kina 7–1 Canada - Danmark 10–81
20 14:00 Canada - Japan 5–7 USA - Schweiz 5–6 Tyskland - Sverige 1–6
21 19:00 Kina - Italien 6–4 Sverige - Sydkorea 6–8 Estland - Danmark 6–9 RCF - Skotland 9–8
22 7. maj 9:00 USA - RCF 3–7 Danmark - Skotland 9–5 Tyskland - Tjekkiet 9–8 Kina - Canada 4–6
23 14:00 Sydkorea - Tjekkiet 7–4 Schweiz - Tyskland 8–3 Sverige - Italien 9–5 Japan - Estland 9–6
7 19:00 Tjekkiet - Danmark 5–6 Skotland - Kina 6–7 Schweiz - Estland 9–5 Sverige - Japan 7–5
Plac. Hold Kampe Vundne Tabte Indbyrdes DSC
1. Schweiz Schweiz 13 12 1
2. Rusland RCF[10] 13 11 2
3. Sverige Sverige 13 10 3
4. Danmark Danmark 13 8 5
5. USA USA 13 7 6 2 sejre
6. Canada Canada 13 7 6 1 sejr
7. Sydkorea Sydkorea 13 7 6 0 sejre
8. Skotland Skotland 13 6 7 1 sejr 55,39 cm
9. Tyskland Tyskland 13 6 7 1 sejr 58,78 cm
10. Kina Kina 13 6 7 1 sejr 59,06 cm
11. Japan Japan 13 5 8
12. Tjekkiet Tjekkiet 13 3 10
13. Italien Italien 13 2 11
14. Estland Estland 13 1 12

Slutspil[redigér | rediger kildetekst]

De seks bedste hold fra grundspillet spillede i slutspillet om medaljer. De to bedste hold i grundspillet, Schweiz og RCF, startede slutspillet i semifinalerne, mens de øvrige fire hold, Sverige, Danmark, USA og Canada, startede i kvartfinalerne, hvor de spillede om de sidste to ledige pladser i semifinalerne.

I kvartfinalerne mødtes holdene 3 vs. 6 og 4 vs. 5, mens vinderen af grundspillet, Schweiz, i semifinalen spillede mod den af kvartfinalevinderne, der sluttede på den dårligste placering i grundspillet, dvs. USA.

Kvartfinaler[redigér | rediger kildetekst]

Kvartfinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Canada Canada (6) 0 1 0 1 0 1 0 0 X X - 3
Sverige Sverige (3) WikiProject Geology.svg 1 0 2 0 2 0 2 1 X X - 8
Kvartfinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Danmark Danmark (4) WikiProject Geology.svg 1 1 0 1 0 0 2 0 2 0 - 7
USA USA (5) 0 0 1 0 0 3 0 3 0 1 - 8

Semifinaler[redigér | rediger kildetekst]

Semifinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
USA USA (5) 0 1 0 1 0 0 0 1 0 X - 3
Schweiz Schweiz (1) WikiProject Geology.svg 1 0 2 0 0 1 2 0 1 X - 7
Semifinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Rusland RCF (2) WikiProject Geology.svg 0 1 0 4 1 0 1 0 1 0 - 8
Sverige Sverige (3) 0 0 1 0 0 3 0 2 0 1 - 7

Bronzekamp[redigér | rediger kildetekst]

Bronzekamp 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
USA USA (5) 0 0 0 1 1 0 5 0 2 X - 9
Sverige Sverige (3) WikiProject Geology.svg 0 1 1 0 0 2 0 1 0 X - 5

Finale[redigér | rediger kildetekst]

Finale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Rusland RCF (2) 0 0 1 0 0 0 0 1 0 0 - 2
Schweiz Schweiz (1) WikiProject Geology.svg 1 0 0 2 0 0 0 0 0 1 - 4

Samlet rangering[redigér | rediger kildetekst]

Plac. Hold 4 3 2 1 Reserve Kvalifikation
Guld Schweiz Schweiz Alna Pätz Silvana Tirinzoni E. Neuenschwander Melanie Barbezat Nicole Howald Kvalificeret
til Vinter-OL 2022
Sølv Rusland RCF Alina Kovaleva Julija Portunova Galina Arsenkina Jekaterina Kuzmina Marija Komarova
Bronze USA USA Tabitha Peterson Nina Roth Becca Hamilton Tara Peterson Aileen Geving
4. Sverige Sverige Anna Hasselborg Sara McManus Agnes Knochenhauer Sofia Mabergs Johanna Heldin
5. Canada Canada Kerri Einarson Val Sweeting Shannon Birchard Briane Meilleur Krysten Karwacki
Danmark Danmark Madeleine Dupont Mathilde Halse Denise Dupont Lina Knudsen My Larsen
7. Sydkorea Sydkorea Kim Eun-Jung Kim Kyeong-Ae Kim Cho-Hi Kim Seon-Yeong Kim Yeong-Mi
8. Skotland Skotland Eve Muirhead Victoria Wright Jennifer Dodds Lauren Gray Sophie Sinclair
9. Tyskland Tyskland Daniela Jentsch Mia Höhne Klara-Hermine Fomm Analena Jentsch Emira Abbes
10. Kina Kina Han Yu Dong Ziqi Zhang Lijun Jiang Xindi Yan Hui
11. Japan Japan Sayaka Yoshimura Kaho Onodera Anna Ohmiya Yumie Funayama Ayami Ito
12. Tjekkiet Tjekkiet Anna Kubešková Alžbĕta Baudyšová Michaela Baudyšová Ežen Kolčevská Petra Vinšová
13. Italien Italien Stefania Constantini Marta Lo Deserto Angela Romei Giulia Zardini Lacedelli Elena Dami
14. Estland Estland Marie Turmann Liisa Turmann Heili Grossmann Erika Tuvike Kerli Laidsalu
Skippere er markeret med fed skrift.

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]