Spring til indhold

VM i curling 2024 (mænd)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
VM i curling for mænd 2024
Arrangement
ArrangørWorld Curling Federation
Mesterskab nr.65
Dato(er)30. marts - 7. april 2024
Værtsby(er)Schaffhausen, Schweiz
Antal deltagere13 hold
Resultat
FørstepladsSverige Sverige  (12. titel)
AndenpladsCanada Canada
TredjepladsItalien Italien

Verdensmesterskabet i curling for mænd 2024 var det 65. VM i curling for mænd gennem tiden. Mesterskabet blev arrangeret af World Curling Federation og afviklet i IWC Arena i Schaffhausen, Schweiz i perioden 30. marts - 7. april 2024 med deltagelse af 13 hold. Schweiz var VM-værtsland for niende gang, men det var første gang, at Schaffhausen lagde is til mændenes VM.

Mesterskabet blev vundet af Sveriges hold bestående af Niklas Edin, Oskar Eriksson, Rasmus Wranå, Christoffer Sundgren og reserven Daniel Magnusson, som i finalen besejrede Canadas hold, anført af Brad Gushue, med 6−5. Finaleopgøret var helt lige og stod 5-5 efter niende ende, inden svenskerne afgjorde kampen med et point i tiende ende. Det var 12. gang i alt og femte gang siden 2018, at det svenske hold vandt VM-titlen. Det var syvende gang, at skipper Niklas Edin førte et hold til guldmedaljer ved VM, og dermed blev Edin den første skipper nogensinde med syv VM-titler. Canada vandt VM-sølvmedaljer for 14. gang, og det var femte gang inden for de seneste seks mesterskaber, at canadierne besatte andenpladsen. Det var tredje gang, at VM-finalen var et opgør mellem Niklas Edin og Brad Gushue, og ligesom de to første finaleopgør i 2018 og 2022 blev det svensk sejr.[1] Bronzemedaljerne blev vundet af Italiens hold anført af Joël Retornaz, som i bronzekampen vandt med 7−6 over de forsvarende mestre fra Skotland efter en ekstra ende, og som dermed vand VM-medaljer til Italien for anden gang nogensinde.[2] Dermed gik medaljerne til de samme tre lande og samme tre skippere som ved VM i curling 2022.

Deltagerne i mesterskabet valgte USA's Chris Plys som modtager af Collie Campbell Memorial Award.[1]

Mesterskabet havde deltagelse 13 hold, der bliver fundet gennem kontinentale kvalifikationer, og de 13 pladser ved VM var allokeret som følger:

  • Europa: 8 pladser (herunder værtslandet Schweiz).
  • Resten af verden: 5 pladser.

Følgende hold kvalificerede sig til mesterskabet:

Dermed endte mesterskabet med følgende deltagerfelt med holdenes placering på verdensranglisten inden VM angivet i parentes.

Europa Resten af verden
Schweiz Schweiz (4) Canada Canada (3)
Sverige Sverige (1) Sydkorea Sydkorea (10)
Skotland Skotland (2) Japan Japan (8)
Italien Italien (5) USA USA (6)
Norge Norge (7) New Zealand New Zealand (21)
Tyskland Tyskland (9)
Holland Holland (14)
Tjekkiet Tjekkiet (12)

De tretten deltagende hold spillede først et grundspil alle-mod-alle med tolv kampe til hvert hold. De seks bedste hold efter gik videre til slutspillet om medaljer.

De tretten hold spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav tolv kampe til hvert hold. De to bedste hold gik videre til semifinalerne, mens holdene, der endte på 3.- til 6.-pladsen gik videre til kvartfinalerne.

Session Dato Kl.[3] Bane A Bane B Bane C Bane D
1 30. marts 14:00 Skotland - Sydkorea 10–3 Tjekkiet - Canada 8–9 Sverige - Holland 8–1 Schweiz - USA 3–5
2 19:00 New Zealand - Norge 5–9 Skotland - USA 10–3 Japan - Italien 4–6 Tyskland - Canada 5–8
3 31. marts 9:00 Italien - Tjekkiet 8–7 Norge - Schweiz 5–10 Sydkorea - Tyskland 6–8 Japan - Sverige 5–9
4 14:00 Schweiz - Sverige 7–8 Holland - Sydkorea 9–4 Canada - Skotland 8–4 Tjekkiet - New Zealand 7–4
5 19:00 Tyskland - Holland 9–4 New Zealand - Japan 3–8 USA - Norge 9–3 Italien - Skotland 3–8
6 1. april 9:00 Sydkorea - USA 4–9 Sverige - Tjekkiet 8–6 Tyskland - Japan 8–1
7 14:00 Sverige - Norge 10–8 Canada - Italien 6–7 Skotland - New Zealand 8–2 Holland - Schweiz 5–8
8 19:00 Japan - Tjekkiet 6–8 USA - Holland 6–7 Italien - Sydkorea 8–5 Norge - Tyskland 8–6
9 2. april 9:00 Tjekkiet - Sydkorea 10–6 Schweiz - Japan 10–4 New Zealand - Canada 4–7
10 14:00 Norge - Holland 8–6 Tyskland - Skotland 8–7 New Zealand - Sverige 7–11 USA- Italien 5–4
11 19:00 Canada - USA 8–2 Japan - Norge 7–4 Tjekkiet - Tyskland 4–6 Sydkorea - Schweiz 7–9
12 3. april 9:00 Italien - Sverige 5–7 Schweiz - New Zealand 8–3 Holland - Canada 4–7 Skotland - Tjekkiet 6–3
13 14:00 Tyskland - New Zealand 9–2 Italien - Holland 8–5 Norge - Sydkorea 8–7 USA - Japan 5–6
14 19:00 Tjekkiet - Schweiz 4–7 Sydkorea - Canada 4–7 Japan - Skotland 5–7 Sverige - Tyskland 8–5
15 4. april 9:00 Holland - Skotland 3–5 USA - Sverige 4–6 New Zealand - Italien 4–10 Canada - Norge 7–4
16 14:00 Sydkorea - Japan 11–10 Norge - Tjekkiet 8–10 Tyskland - USA 2–10 Schweiz - Italien 5–6
17 19:00 Sverige - Canada 6–5 Skotland - Schweiz 8–7 Holland - Tjekkiet 8–5 New Zealand - Sydkorea 2–5
18 5. april 9:00 USA - New Zealand 10–4 Italien - Tyskland 7–8 Skotland - Norge 9–8 Japan - Holland 5–7
19 14:00 Schweiz - Tyskland 6–7 Canada - Japan 9–3 Sydkorea - Sverige 4–7 Tjekkiet - USA 3–6
20 19:00 Norge - Italien 2–8 Holland - New Zealand 7–5 Canada - Schweiz 8–1 Sverige - Skotland 6–8
Plac. Hold Kampe Vundne Tabte Indbyrdes DSC
1. Sverige Sverige 12 11 1
2. Canada Canada 12 10 2 1 sejr
3. Skotland Skotland 12 10 2 0 sejre
4. Tyskland Tyskland 12 8 4 1 sejr
5. Italien Italien 12 8 4 0 sejre
6. USA USA 12 7 5
7. Schweiz Schweiz 12 6 6
8. Holland Holland 12 5 7
9. Tjekkiet Tjekkiet 12 4 8 1 sejr
10. Norge Norge 12 4 8 0 sejre
11. Japan Japan 12 3 9
12. Sydkorea Sydkorea 12 2 10
13. New Zealand New Zealand 12 0 12

De seks bedste hold fra grundspillet spillede i slutspillet om medaljer. De to bedste hold i grundspillet, Sverige og Canada, startede slutspillet i semifinalerne, mens de øvrige fire hold, Skotland, Tyskland, Italien og USA, startede i kvartfinalerne, hvor de spillede om de sidste to ledige pladser i semifinalerne.

I kvartfinalerne mødtes holdene 3 vs. 6 og 4 vs. 5, mens vinderen af grundspillet, Sverige, i semifinalen spillede mod den af kvartfinalevinderne, der sluttede på den dårligste placering i grundspillet, dvs. Italien.

Kvartfinalerne blev afviklet den 6. april kl. 10:00.[3]

Kvartfinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Skotland Skotland (3) 2 0 0 0 3 0 0 0 3 X - 8
USA USA (6) 0 0 0 2 0 2 0 0 0 X - 4
Kvartfinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Tyskland Tyskland (4) 1 0 0 0 0 0 1 1 0 X - 3
Italien Italien (5) 0 0 2 1 1 1 0 0 3 X - 8

Semifinalerne blev spillet den 6. april kl. 16:00.[3]

Semifinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Italien Italien (5) 0 0 0 1 0 0 0 1 1 X - 3
Sverige Sverige (1) 0 0 2 0 0 0 3 0 0 X - 5
Semifinale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Canada Canada (2) 2 0 0 0 1 3 0 3 X X - 9
Skotland Skotland (3) 0 2 0 1 0 0 1 0 X X - 4

Kvartfinalerne løb af stablen den 7. april kl. 10:00.[3]

Bronzekamp 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Skotland Skotland (3) 1 0 1 0 2 0 0 0 2 0 0 6
Italien Italien (5) 0 1 0 1 0 0 1 0 0 3 1 7

Finalen blev afviklet den 7. april kl. 15:00.[3]

Finale 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 EE Total
Canada Canada (2) 0 0 0 2 0 0 1 0 2 0 - 5
Sverige Sverige (1) 0 2 1 0 0 1 0 1 0 1 - 6

Samlet rangering

[redigér | rediger kildetekst]
Plac. Hold 4 3 2 1 Reserve
Guld Sverige Sverige Niklas Edin Oskar Eriksson Rasmus Wranå Christoffer Sundgren Daniel Magnusson
Sølv Canada Canada Brad Gushue Mark Nichols E. J. Harnden Geoff Walker Kyle Doering
Bronze Italien Italien Joël Retornaz Amos Mosaner Sebastiano Arman Mattia Giovanella Francesco De Zanna
4. Skotland Skotland Bruce Mouat Grant Hardie Bobby Lammie Hammy McMillan Jr. Kyle Waddell
5. Tyskland Tyskland Marc Muskatewitz Benjamin Kapp Felix Messenzehl Johannes Scheuerl Mario Trevisiol
6. USA USA John Shuster Chris Plys Colin Hufman John Landsteiner Matthew Hamilton
7. Schweiz Schweiz Benoît Schwarz Yannick Schwaller Sven Michel Pablo Lachat Tom Winkelhausen
8. Holland Holland Wouter Gösgens Laurens Hoekman Jaap van Dorp Tobias van den Hurk Alexander Magan
9. Tjekkiet Tjekkiet Lukáš Klíma Marek Černovský Martin Jurík Lukáš Klípa Radek Boháč
10. Norge Norge Magnus Ramsfjell Martin Sesaker Bendik Ramsfjell Gaute Nepstad Wilhelm Næss
11. Japan Japan Tetsuro Shimizu Shinya Abe Haruto Ouchi Sota Tsuruga Asei Nakahara
12. Sydkorea Sydkorea Park Jong-duk Jeong Yeong-seok Oh Seung-hoon Seong Ji-hoon Lee Ki-bok
13. New Zealand New Zealand Anton Hood Ben Smith Brett Sargon Hunter Walker Peter de Boer
Skippere er markeret med fed skrift.

Kilder / eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]