Parentes

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Tegnsætning

apostrof ( ' ) ( )
bindestreg ( - ) ( )
citationstegn ( ‘ ’ ) ( “ ” ) m.fl.
kolon ( : )
komma ( , )
mellemrum (   )
parenteser ( ( ) ) ( [ ] ) ( { } ) ( 〈 〉 )
punktum ( . )
semikolon ( ; )
skråstreg ( / )
spørgsmålstegn ( ? )
tankestreg ( ) ( ) ( ) ( )
udeladelsesprikker ( ) ( ... )
udråbstegn ( ! )

Andre typografiske tegn

asterisk ( * )
bundstreg ( _ )
dagger ( † ‡ )
gradtegn ( ° )
lighedstegn ( = )
lodret streg ( | )
mindre end-tegn ( < )
nummertegn ( # )
og-tegn ( & )
omvendt skråstreg ( \ )
primtegn ( )
punkt ( med mere )
snabel-a ( @ )
større end-tegn ( > )
tilde ( ~ )

Andre specialtegn

afsnitstegn ( )
cirkumfleks ( ^ )
copyrightmærket ( © )
dollartegn ( $ )
eurosymbol ( )
generisk valutategn ( ¤ )
paragraftegn ( § )
procenttegn ( % )
pundtegn ( £ )
varemærke ( ® ) ()

Parenteser i Arial

Parenteser (både (), [], {} og 〈〉) bruges i tegnsætning, matematik, datalogi og wiki til en lang række formål.

I retorisk sammenhæng bruges udtrykket en parentes om en indskudt (ofte lidt drilsk) bemærkning, der ikke egentlig indgår i argumentationen, men derimod omhandler en supplerende bemærkning. Man kan f.eks. sige sådan noget som: "I parentes bemærket, så har regeringen allerede gjort adskilligt, netop ... osv. osv." eller "I parentes bemærket, så er det et ubestrideligt faktum, at ... osv. osv."

Typer[redigér | redigér wikikode]

De er 4 grundlæggende typer parenteser – hvert par med hver deres anvendelse og (øge)navne:

() 
Almindelige (runde) parenteser
[] 
(Fir)kantede parenteser, klammer, brackets (fra engelsk)
{} 
Krøllede parenteser, krøllede klammer, kapsler, tuborgklamme, curly brackets, braces, akkolade
〈〉 
Vinkelparenteser, vinkelklammer, angle brackets

Brug i tegnsætning[redigér | redigér wikikode]

I dansk tegnsætning bruges nogle typer parenteser mere end andre. Især de krøllede bruges kun meget sparsomt.

Runde parenteser[redigér | redigér wikikode]

Runde parenteser bruges ofte til at indskyde forklaringer:

Margrethe II (Danmarks dronning) ankom til kirken.

Hele sætninger kan også indskydes:

Frank Grevil (efterretningsofficeren, der offentliggjorde hemmelige dokumenter) ankom også til kirken.

Et sådant indskud ville også kunne laves ved bruges af tankestreger eller kommaer. I sidstnævnte eksempel ses det, at tegnsætningen i parenteserne er uafhængige af tegnsætningen udenfor.

Ligeledes bruges parenteserne til at angive partitilhørsforhold:

Anders Fogh Rasmussen (V) ankom lidt senere til kirken.

Firkantede parenteser[redigér | redigér wikikode]

Firkantede parenteser bruges ofte i citater til at markere udeladte passager eller specificere nærmere detaljer:

Han gik hen til bageren, [...], for at købe brød.

Her er en indskudt sætning, der ikke er betydningsfuld for citatet i denne kontekst, udeladt. I dens sted er placeret nogle udeladelsesprikker omkranset af firkantede parenteser.

I det følgende præciseres et personligt stedord, da det ude af kontekst (som citatet jo er) kan være svært at tolke:

Ja, jeg troede jeg kunne vinde over ham [Andre Agassi], men den gik ikke.

Krøllede parenteser[redigér | redigér wikikode]

Se også særskilt artikel: tuborgklamme

Krøllede parenteser bruges så godt som aldrig i tegnsætning i almindeligt dansk.

Vinkelparenteser[redigér | redigér wikikode]

Vinkelparenteser bruges nogle gange som citationstegn, hvis de "rigtige" citationstegn (‹, ›) ikke er tilgængelige:

Han sagde:
› Lad der blive lys! ‹

Eller eventuelt den dobbelte variant («, »):

Han sagde derefter:
» Lad der blive duft! «

Brug i matematik[redigér | redigér wikikode]

Parenteser i matematik markerer, at det der står inde i parentesen, skal regnes ud før andet. Et eksempel på det kunne være:

2\cdot(2+3)=10

Hvis man fjernede parentesen, ville resultatet blive 7 i stedet for 10:

2\cdot2+3=7

Den krøllede parentes, eller tuborgklammen bruges også i matematik ved listeformer.

Eksempel på fuldstændig listeform: M=\{1,2,3,4,5,6,7,8,9\}

Eksempel på ufuldstændig listeform (her med brug af udeladelsesprikker): M=\{1,2,3,...,9\}

Brug i datalogi[redigér | redigér wikikode]

De forskellige parenteser findes (undtaget vinkelparenteserne) på et tastatur. De bruges også i programmering på forskellig vis.

Tegnsæt[redigér | redigér wikikode]

Runde, firkantede og krøllede parenteser findes i ASCII-tegnsættet – og har derfor de samme koder Unicode. Vinkelparenteser findes kun i Unicode, men kan erstattes af større end- og mindre end-tegn ( <> ), der findes i ASCII:

Parenteser i ASCII og Unicode
  Start-parentes Slut-parentes Start i ASCII Slut i ASCII Start i Unicode Slut i Unicode
Runde ( ) 40 41 U+0028 U+0029
Firkantede [ ] 91 93 U+005B U+005D
Krøllede { } 123 125 U+007B U+007D
Vinkler U+2329 U+232A
Større end/mindre end < > 60 62 U+003C U+003E
Mathematical angle bracket U+27E8 U+27E9
Angle bracket U+3008 U+3009
Curved angle bracket U+29FC U+29FD

Tekst mangler

Brug i wiki[redigér | redigér wikikode]

I denne MediaWiki og i andre wikier bruges parenteser til at linke eller inkludere sider.

Læs mere om, hvordan du redigerer en side.

Firkantede parenteser[redigér | redigér wikikode]

Firkantede parenteser bruges til at lave henvisninger til interne eller eksterne sider.

Et enkelt sæt firkantede parenteser bruges til at lave links til en ekstern URL:

[http://www.google.dk Gå til Googles hjemmeside]

Bliver til:

Gå til Googles hjemmeside

Dobbelte firkantede parenteser laver interne links til andre Wikipedia-sider (eller sider i et af søsterprojekterne):

Jeg vil gerne være [[statsminister]].

Bliver til:

Jeg vil gerne være statsminister.

Krøllede parenteser[redigér | redigér wikikode]

Krøllede parenteser bruges til at inkludere en side. For eksempel er skabelonen til højre med alle tegnene inkluderet som:

{{Tegn}}

Hvilket automatisk inkluderer skabelonen, der ligger i Skabelon:Tegn.