VM i snooker 2008

VM i snooker 2008 (officielt: 888.com World snooker Championship) fandt sted i perioden 19. april-5. maj 2008 i Crucible Theatre i Sheffield, England. Ronnie O'Sullivan blev verdensmester for tredje gang efter sejr over Ali Carter på 18-8 i finalen.

Præmiesum[redigér | rediger kildetekst]

Turneringen omfattede præmier som følger:

Vinder: £250.000
Tabende finalist: £125.000
Semifinalist: £52.000
Kvartfinalist: £22.000
De sidste 16: £14.000
De sidste 32: £10.600
De sidste 48: £7.400
De sidste 64: £4.500

Højeste break i kval-turneringen: £1.000
Højeste break i hovedturneringen: £10.000
Maksimum-break i kval-turneringen: £5.000
Maksimum-break i hovedturneringen: £147.000

Total præmiesum: £1.050.000 ^[1]

Resultater[redigér | rediger kildetekst]

Nedenfor er vist resultaterne for hver runde af hovedturneringen. Numrene i parentes ved siden af nogle af spillernes navne henviser til deres seedning (ved hvert VM deltager 16 seedede spillere og 16 kvalifikationsspillere).

Første runde

Anden runde

Kvartfinaler

Semifinaler

Bedst af 19 frames

Bedst af 25 frames

Bedst af 33 frames

19. april

John Higgins (1)

10

24. – 26. april

Matthew Stevens

5

John Higgins(1)

9

20. – 21. april

Ryan Day (16)

13

Ryan Day (16)

10

29. – 30. april

Michael Judge

6

Ryan Day (16)

7

22. april

Stephen Hendry (8)

13

Ding Junhui (9)

10

25. – 25. april

Marco Fu

9

Ding Junhui (9)

7

20. – 21. april

Stephen Hendry (8)

13

Stephen Hendry (8)

10

1. – 2. maj

Mark Allen

9

Stephen Hendry (8)

6

23. – 24. april

Ronnie O'Sullivan (5)

17

Ronnie O'Sullivan (5)

10

26. – 28. april

Liu Chuang

5

Ronnie O'Sullivan (5)

13

21. – 22. april

Mark Williams (12)

7

Mark Williams (12)

10

29. – 30. april

Mark Davis

3

Ronnie O'Sullivan (5)

13

19. – 20. april

Liang Wenbo

7

Stephen Lee (13)

4

27. – 28. april

Joe Swail

10

Joe Swail

12

23. april

Liang Wenbo

13

Ken Doherty (4)

5

Liang Wenbo

10

22. – 23. april

Shaun Murphy (3)

10

25. – 26. april

Dave Harold

3

Shaun Murphy (3)

4

19. – 20. april

Ali Carter (14)

13

Ali Carter (14)

10

29. – 30. april

Barry Hawkins

9

Ali Carter (14)

13

21. – 22. april

Peter Ebdon (6)

9

Mark Selby (11)

8

24. – 25. april

Mark King

10

Mark King

9

19. – 20. april

Peter Ebdon (6)

13

Peter Ebdon (6)

10

1. – 2. maj

Jamie Cope

9

Ali Carter (14)

17

19. – 20. april

Joe Perry

15

Neil Robertson (7)

10

26. – 28. april

Nigel Bond

4

Neil Robertson (7)

7

23. – 24. april

Stephen Maguire (10)

13

Stephen Maguire (10)

10

29. – 30. april

Anthony Hamilton

3

Stephen Maguire (10)

12

21. april

Joe Perry

13

Steve Davis (15)

8

27. – 28. april

Stuart Bingham

10

Stuart Bingham

9

22. – 23. april

Joe Perry

13

Graeme Dott (2)

7

Joe Perry

10

Finale (Bedst af 35 frames) Crucible Theatre, Sheffield, 4. – 5. maj 2008. Dommer: Jan Verhaas
Ronnie O'Sullivan (5)	18 – 8	Ali Carter (14)
81-56, 127-0, 99-0, 0-104, 86-4, 62-76, 65-18, 73-0, 78-0, 36-60, 86-4, 28-93, 45-80, 123-0, 77-32, 110-5, 66-48, 74-0, 25-64, 85-0, 0-84, 58-42, 4-89, 68-39, 75-32, 62-16	2 100-breaks: 1 (Carter), 1 (O'Sullivan) Højeste break af O'Sullivan: 106 Højeste break af Carter: 104	81-56, 127-0, 99-0, 0-104, 86-4, 62-76, 65-18, 73-0, 78-0, 36-60, 86-4, 28-93, 45-80, 123-0, 77-32, 110-5, 66-48, 74-0, 25-64, 85-0, 0-84, 58-42, 4-89, 68-39, 75-32, 62-16
Ronnie O'Sullivan verdensmester 2008

Liste over 100-breaks[redigér | rediger kildetekst]

Dette er en liste over 100-breaks, der blev lavet under den tv-transmitterede hovedturnering. Det højeste break udløste en præmie på 10.000 £ og et 147-break udløste en præmie på 147.000 £ – i alt 157.000 £, der blev delt, da der var to spillere, der præsterede et break på 147. I alt blev der lavet 63 100-breaks.

147, 140, 138, 135, 133, 126, 123, 109,
106, 102, 102, 100 Ronnie O'Sullivan
147, 128, 128, 106, 104, 100 Ali Carter
143, 113, 109, 103 Peter Ebdon
140, 124, 112, 112, 110 Stephen Hendry
137 Stuart Bingham
133, 105 Joe Swail
132, 127, 121, 110, 104, 102 Joe Perry
131, 118, 112, 110, 100 Stephen Maguire
126, 101 Jamie Cope
126 Graeme Dott
125 Nigel Bond

123, 104 Liang Wenbo
121, 116, 112 Mark King
120, 103 John Higgins
114, 113 Ding Junhui
112 Matthew Stevens
108 Mark Selby
104 Ryan Day
104 Michael Judge
103, 100 Marco Fu
102 Mark Allen
102 Anthony Hamilton
102 Shaun Murphy

Indledende kvalifikationsturnering[redigér | rediger kildetekst]

Den indledende kvalifikationsturnering fandt sted i Pontin's Prestatyn i Wales mellem den 3. januar og den 5. januar 2008.

Runde 1[redigér | rediger kildetekst]

Phil Seaton

5-2

Donald Newcombe

Runde 2[redigér | rediger kildetekst]

Colin Mitchell	5-4	Phil Seaton
Les Dodd	1-5	David Singh
Adam Osbourne	0-5	Sean Storey
Tony Knowles	5-1	Ali Bassiri
Neil Selman	5-1	John Wilson
Ian Stark	5-4	Del Smith
Tony Brown	5-1	Christopher Flight
Stephen Ormerod	w/o	Paul Wykes

Runde 3[redigér | rediger kildetekst]

Colin Mitchell	5-3	David Singh
Sean Storey	5-0	Tony Knowles
Neil Selman	4-5	Ian Stark
Tony Brown	3-5	Stephen Ormerod

Kvalifikationsturnering[redigér | rediger kildetekst]

Kvalifikationsturneringen fandt sted i Pontin's Prestatyn i Wales i perioden 6.-11. januar 2008. De afgørende runder fandt sted på English Institute of Sport in Sheffield i perioden 7.-10. marts 2008.

Runde 1[redigér | rediger kildetekst]

Patrick Wallace	10-1	Sean Storey
Jimmy Robertson	10-5	Stephen Ormerod
Rodney Goggins	10-4	Ian Stark
Liu Chuang	10-0	Colin Mitchell

Runde 2-5[redigér | rediger kildetekst]

Runde 2 (19 frames)	Runde 3 (19 frames)	Runde 4 (19 frames)	Runde 5 (19 frames)
Alex Davis 10-2 Dave Mifsud	Ian Preece 10-9 Alex Davis	Adrian Gunnell 10-9 Alex Davis	Stuart Bingham 10-3 Adran Gunnell
Mark Joyce 10-8 Patrick Wallace	Jimmy Michie 10-4 Mark Joyce	Michael Judge 10-6 Jimmy Michie	Michael Judge 10-6 Michael Holt
James McBain 10-2 Kevin Van Hove	James McBain 10-9 Marcus Campell	Fergal O'Bien 10-4 James McBain	Jamie Cope 10-5 Fergal O'Bien
Tiang Pengfei 10-4 Ashley Wright	Mike Dunn 10-2 Tian Pengfei	Mike Dunn 10-2 Andrew Norman	Dave Harold 10-4 Mike Dunn
Xiao Guodong 10-8 Muraj Pal	David Roe 10-5 Xiao Guodong	Andy Hicks 10-5 David Roe	Barry Hawkins 10-8 Andy Hicks
Matthew Selt 10-6 Fraser Patrick	Jimmy White 10-4 Matthew Selt	Jimmy White 10-7 Andrew Higginson	Mark King 10-3 Jimmy White
Liu Song 10-6 Jimmy Robertson	Scott MacKenzie 10-5 Liu Song	Scott MacKenzie 10-8 James Wattana	Anthony Hamilton 10-2 Scott MacKenzie
Gareth Coppack 10-9 Kurt Maflin	Gareth Coppack 10-8 Poul Davis	John Parrot 10-3 Gareth Coppack	Joe Perry 10-8 John Parrot
Michael White 10-4 Shailesh Jogia	Barry Pinches 10-4 Michael White	Barry Pinches 10-4 Robert Milkins	Nigel Bond 10-7 Barry Pinches
Rodney Goggins 10-9 Lee Spick	Judd Trump 10-4 Rodney Goggins	Judd Trump 10-2 Jamie Burnett	Joe Swail 10-9 Judd Trump
Martin Gould 10- 8 Jamie O'Niell	Martin Gould 10-4 Stuart Pettman	Rory McLeod 10-8 Martin Gould	Matthew Stevens 10-5 Rory McLeod
Liang Wenbo 10-3 Ben Wollaston	Liang Wenbo 10-6 Rod Lawler	Liang Wenbo 10-3 David Gilbert	Liang Wenbo 10-5 Ian McCulloch
Liu Chuang 10-9 Lee Walker	Liu Chuang 10-5 Joe Delaney	Liu Chuang 10-5 David Gray	Liu Chuang 10-9 Dominic Dale
Leo Fernandez 10-4 Alfred Burden	Leo Fernandez 10-2 Drew Hendry	Mark Davis 10-9 Leo Fernandez	Mark Davis 10-2 Gerrad Greene
Supoj Saenla 10-9 David Morris	Supoj Saenla w- Robin Hull	Alan McManus 10-2 Supoj Saenla	Marco Fu 10-3 Alan McManus
I Kachaiwong 10-9 Tony Drago	I Kachaiwong 10-5 Tom Ford	Ricky Walden 10-4 I Kachaiwong	Mark Allen 10-6 Ricky Walden

Kvalificerede spillere[redigér | rediger kildetekst]

Statistik[redigér | rediger kildetekst]

Første runde[redigér | rediger kildetekst]

Debutanter i the Crucible dette år var Jamie Cope, Liu Chuang og Liang Wenbo.
Steve Davis blev den første spiller på over 50 år, som spillede i the Crucible siden Doug Mountjoy in 1993.
Den tabende finalist fra det foregående VM, Mark Selby, blev slået ud af kvalifikationsspilleren Mark King 10–8.
Matthew Stevens' 10–5 nederlag til John Higgins var hans første i en førsterundekamp. Matthew Stevens forsøgte et 147 efter en meget heldig sort i midterhullet, men fejlede ved 112.
Ding Junhuis 10–9 sejr over Marco Fu var hans første sejr i the Crucible nogensinde. Marco Fu forsøgte også et 147-break, men fejlede, da hvid røg i hul.
Ken Dohertys 10–5 nederlag til kvalifikationsspilleren Liang Wenbo betød, at han for første gang siden sæsonen 1992/93 måtte forlade top 16 på verdensranglisten.
Trods fem sejre i kvalifikationen måtte Liu Chuang forlade hovedturneringen efter et nederlag til Ronnie O'Sullivan i første runde.
Debutanten Liang Wenbo blev hurtigt publikumsfavorit, da han ved en fejl ankom til arenaen sammen med kampdommerne i sin kamp mod Ken Doherty og måtte skynde sig ud igen for at blive introduceret ordentligt.
Stephen Maguire vandt de første otte frames i den første session i sin førsterundekamp mod Anthony Hamilton. Hamilton vandt den sidste frame i sessionen og undgik total ydmygelse.

Anden runde[redigér | rediger kildetekst]

Ryan Day nåede kvartfinalerne i VM for første gang ved at slå den forsvarende mester John Higgins 13–9.
Stephen Hendry nåede kvartfinalerne for 17. gang i sin karriere, men for første gang siden 2005.
Liang Wenbo blev årsag til ny underholdning i sin andenrundekamp mod Joe Swail ved at sætte sig efter et stød, hvor han ikke opdagede, at han havde heldigt havde puttet en rød i hjørnehullet. Liang blev senere ramt af nemesis, da han for tidligt fejrede, hvad han troede var en 13-10 sejr over Swail. Swail fik en snooker og vandt framen. Swail kom på 12-12, men missede brun, da han skulle rydde farverne i den sidste frame og tabte 13-12. Resultatet betød, at Swail ikke kom i top 16 på verdensranglisten i den efterfølgende sæson. Efter kampen beklagede Swail, at dommeren havde genplaceret hvid i den sidste frame efter at have dømt miss og dermed givet Liang en større chance for at komme ud af en snooker. Han beskyldte også Liang for usportslig optræden ved ikke at gøre dommeren opmærksom på dette.^[2]
Ronnie O'Sullivan lavede et 147-break mod Mark Williams i den sidste frame af deres kamp. Det var O'Sullivans 9. officielle 147-break i karrieren, hvorved han slog Stephen Hendrys rekord på 8. Det var endvidere hans tredje i the Crucible. Ironisk nok var Mark Williams det seneste spiller, der havde lavet et maksimum-break i the Crucible, hvilket skete i 2005.
Efter sit nederlag til Ronnie O'Sullivan måtte Mark Williams forlade top 16 på verdensranglisten efter 12 sæsoner.
Stephen Maguire gentog sin succes fra første runde ved at vinde de første otte frames mod Neil Robertson.

Kvartfinaler[redigér | rediger kildetekst]

Ali Carter lavede sæsonens tredje maksimum-break. Dette kom dagen efter Ronnie O'Sullivans maksimum-break. Det var første gang, at der var blevet lavet to 147-breaks i den samme ranglisteturnering. Peter Ebdon var tæt på at lave 147-break i framen forinden, men missede den 15. sorte. På bordet ved siden af forsøgte Stephen Hendry også et maksimum-break, men missede den 15. røde.
Stephen Hendry nåede sin karrieres 12. semifinale i the Crucible (første gang siden 2004) og slog dermed Steve Davis' rekord på 11.
Liang Wenbo blev den første kineser, der havde nået kvartfinalen ved VM.

Semifinaler[redigér | rediger kildetekst]

Ronnie O'Sullivan ydmygede Stephen Hendry 8-0 i deres anden session og vandt dermed 12 frames i træk, da han også vandt den første frame i tredje session. Det var første gang, at Hendry havde tabt en hel session i the Crucible. Efter kampen sagde Hendry, at han betragtede O'Sullivans præstation som: "the best that anyone has played against me".^[3]
Ali Carter nåede sin første finale i en ranglisteturnering ved at slå Joe Perry 17-15.

Finale[redigér | rediger kildetekst]

For første gang i turneringens historie havde begge finalister lavet 147 tidligere i turneringen. Ingen andre spillere havde præsteret et 147-break.
For første gang siden 1991 spillede to englændere i finalen. Ved 1991 slog John Parrott Jimmy White med 18-11.
Ronnie O'Sullivan blev den blot tredje spiller, der havde vundet mere end to titler i the Crucible efter Steve Davis og Stephen Hendry.
Starten af den sidste session blev kort afbrudt af en streaker.^[4] Det samme skete i finalen i 2004.
I interview efter kampen indrømmede begge spillere at de ikke havde spillet deres bedste. Ronnie O'Sullivan udtalte: "Ali and I are disappointed not to put on a better performance". Carters præstation blev beskrevet som "sløv".