VM i snooker 2009

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

VM i snooker 2009 (officielt: Betfred.com World snooker Championship) fandt sted i perioden 18. april-4. maj 2009 i Crucible Theatre i Sheffield, England. John Higgins blev verdensmester for tredje gang efter sejr over Shaun Murphy på 18-9 i finalen.

Præmiesum[redigér | redigér wikikode]

Turneringen omfattede præmier som følger:

Resultater[redigér | redigér wikikode]

Første runde Anden runde Kvartfinaler Semifinaler
Bedst af 19 frames Bedst af 25 frames Bedst af 25 frames Bedst af 33 frames
                           
18. april            
 England Ronnie O'Sullivan (1)   10
23., 24. og 25. april
 England Stuart Bingham   5  
 England Ronnie O'Sullivan (1)   11
19. – 20. april
   Nordirland Mark Allen (16)   13  
 Nordirland Mark Allen (16)   10
28. – 29. april
 England Martin Gould   6  
 Nordirland Mark Allen (16)   13
21. april
   Wales Ryan Day (8)   11  
 England Peter Ebdon(9)   5
24. – 25. april
 England Nigel Bond   10  
 Wales Ryan Day (8)   13
22. april
   England Nigel Bond   5  
 Wales Ryan Day (8)   10
30. april, 1. og 2. maj
 England Stephen Lee   4  
 Nordirland Mark Allen (16)   13
22. – 23. april
   Skotland John Higgins (5)   17
 Skotland John Higgins (5)   10
25., 26. og 27. april
 England Michael Holt   5  
 Skotland John Higgins (5)   13
20. – 21. april
   England Jamie Cope   12  
 England Joe Perry(12)   6
28. – 29. april
 England Jamie Cope   10  
 Skotland John Higgins (5)   13
18. – 19. april
   England Mark Selby (4)   12  
 Skotland Graeme Dott (13)   10
26. – 27. april
 England Barry Hawkins   8  
 Skotland Graeme Dott (13)   10
19. – 20. april
   England Mark Selby (4)   13  
 England Mark Selby (4)   10
 England Ricky Walden   6  
21. – 22. april            
 England Shaun Murphy (3)   10
24. – 25. april
 England Andrew Higginson   8  
 England Shaun Murphy (3)   13
20. april
   Hongkong Marco Fu (14)   3  
 Hongkong Marco Fu (14)   10
28. – 29. april
 Nordirland Joe Swail   4  
 England Shaun Murphy (3)   13
20. – 21. april
   Skotland Stephen Hendry (6)   11  
 Kina Ding Junhui (11)   10
23. – 24. april
 Kina Liang Wenbo   8  
 Kina Ding Junhui (11)   10
18. – 19. april
   Skotland Stephen Hendry (6)   13  
 Skotland Stephen Hendry (6)   10
30. april, 1. og 2. maj
 Wales Mark Williams   7  
 England Shaun Murphy (3)   17
18. – 19. april
   Australien Niel Robertson (10)   14
 England Ali Carter (7)   10
25., 26. og 27. april
 Nordirland Gerrard Greene   5  
 England Ali Carter (7)   7
21. – 22. april
   Australien Niel Robertson (10)   13  
 Australien Niel Robertson (10)   10
29. – 30. april
 England AntSteve Davis   2  
 Australien Niel Robertson (10)   13
18. – 19. april
   Skotland Stephen Maguire (2)   8  
 England Mark King (15)   10
26. – 27. april
 England Rory McLeod   6  
 England Mark King (15)   6
22. – 23. april
   Skotland Stephen Maguire (2)   13  
 Skotland Stephen Maguire (2)   10
 Skotland Jamie Burnett   5  
Finale (Bedst af 35 frames) Crucible Theatre, Sheffield, 3. – 4. maj 2008. Dommer: Michaela Tabb
Skotland John Higgins (5) 18 – 9 Shaun Murphy (3) England
83–0, 85–6, 79–20, 7–83, 50–96, 4–114, 49–63, 69–34, 98–1, 12–87, 70–51, 95–11, 70–45, 132–0, 82–0, 128–6, 64–42, 0–91, 60–49, 76–43, 28–70, 49–79, 94–26, 80–59, 106–21, 0–78, 105–0 3 100-breaks: 2 (Higgins), 1 (Murphy)

Højeste break af Higgins: 128
Højeste break af Murphy: 109

83–0, 85–6, 79–20, 7–83, 50–96, 4–114, 49–63, 69–34, 98–1, 12–87, 70–51, 95–11, 70–45, 132–0, 82–0, 128–6, 64–42, 0–91, 60–49, 76–43, 28–70, 49–79, 94–26, 80–59, 106–21, 0–78, 105–0
John Higgins verdensmester 2009

Liste over 100-breaks[redigér | redigér wikikode]

Dette er den komplette liste over 100-breaks ved kvalifikations- og hovedturnering

Kvalifikationsturnering[redigér | redigér wikikode]

Hovedturnering[redigér | redigér wikikode]

Der blev lavet 83 100-breaks ved VM i 2009, hvilket slog rekorden fra 2002 og 2007 der lød på 68

Indledende kvalifikationsturnering[redigér | redigér wikikode]

De indledende kvalifikationsrunde fandt sted den. 25. februar 2009 på the English Institute of Sport i Sheffield.

Runde 1[redigér | redigér wikikode]

Bill Kelly 1–5 David Singh
Neil Selman 5–3 Paul Cavney
Barry Stark 5–3 Les Dodd
Stephen Ormerod 5–0 Christopher Flight
Del Smith 5–0 Adam Osbourne
Phil Seaton 5–2 Philip Minchin
Ali Bassiri 1–5 Tony Knowles

Runde 2[redigér | redigér wikikode]

Colin Mitchell 5–1 David Singh
Neil Selman 5–1 Barry Stark
Stephen Ormerod 1–5 Del Smith
Phil Seaton 2–5 Tony Knowles

Kvalifikationsturnering[redigér | redigér wikikode]

Kvalifikationsrunderne 1–4 fandt sted mellem den 26. februar og den 4. marts 2009 på the English Institute of Sport i Sheffield. Sidste runde fandt sted mellem 8. marts og 10. marts 2009 samme sted.

Runde 1[redigér | redigér wikikode]

Li Hang 10–2 Colin Mitchell
Declan Hughes wd-wo Neil Selman
Chris McBreen 10–8 Del Smith
Stefan Mazrocis 9–10 Tony Knowles

Runde 2-5[redigér | redigér wikikode]

Runde 2 (19 frames) Runde 3 (19 frames) Runde 4 (19 frames) Runde 5 (19 frames)
Matthew Couch 10-8 Michael Georgiou Matthew Couch 10-4 Andrew Norman Matthew Couch 10-3 John Parrot Joe Swail 10-1 Matthew Couch
Lee Spick 10-5 Stephen Craigie Lee Spick 10-5 Barry Pinches Lee Spick 10-2 Adrian Gunnell Steve Davis 10-8 Lee Spick
Jimmy White 10-8 Vincent Muldoon Andy Hicks 10-8 Jimmy White Rory McLeod 10-8 Andy Hicks Rory McLeod 10-7 Ian McCulloch
Daniel Wells 10-9 Li Hang Daniel Wells 10-9 Ian Preece Daniel Wells 10-9 Marcus Campell Barry Hawkins 10-9 Daniel Wells
Supoj Saenla 10-5 Liu Chuang Liu Song 10-9 Supoj Saenla Gerrad Greene 10-6 Liu Song Gerrad Greene 10-5 Ken Doherty
Wayne Cooper 10-9 Scott MacKenzie Joe Delaney 10-8 Wayne Cooper Judd Trump 10-1 Joe Delaney Stephen Lee 10-8 Judd Trump
Patrick Wallace 10-2 Niel Selman Patrick Wallace 10-6 Mark Joyce Tom Ford 10-8 Patrick Wallace Mark Williams 10-5 Tom Ford
Matthew Selt 10-3 Robert Stephen Rod Lawler 10-5 Matthew Selt Ricky Walden 10-1 Rod Lawler Ricky Walden 10-5 Anthony Hamilton
James McBain 10-2 Chris McBreen David Morris 10-3 James McBain Liang Wenbo 10-8 David Morris Liang Wenbo 10-3 Dave Harold
Simon Bedford 10-6 David Grace Simon Bedford 10-7 david roe Jamie Burnett 10-8 Simon Bedford Jamie Burnett 10-6 Fergal O'Brien
Jamie Jones 10- 9 Atthasit Mahitthi Jamie Jones 10-7 Robert Milkins Andrew Higginson 10-8 Jamie Jones Andrew Higginson 10-4 Michael Judge
Lewis Roberts 10-8 Aditya Mehta Poul Davis 10-7 Lewis Roberts Poul Davis 10-6 Jimmy Michie Jamie Cope 10-5 Poul Davis
Jin Long 10-8 Kuldesh Johal Jin Long 10-8 David Gray Mike Dunn 10-7 Jin Long Nigel Bond 10-7 Mike Dunn
Peter Lines 10-8 Andy Lee Mark Davis 10-6 Peter Lines Michael Holt 10-9 Mark Davis Michael Holt 10-7 Dominic Dale
Andrew Pagget 10-5 Paul Davison Stuart Pettman 10-3 Andrew Pagget Alan McManus 10-8 Stuart Pettman Stuart Bingham 10-6 Alan McManus
Rodney Goggins 10-4 Tony Knowles Martin Gould 10-7 Rodney Goggins Martin Gould 10-8 David Gilbert Martin Gould 10-4 Matthew Stevens

Kvalificerede spillere[redigér | redigér wikikode]

Statistik[redigér | redigér wikikode]

Første runde[redigér | redigér wikikode]

  • Rory McLeod blev den første sorte spille i the Crucible.

Anden runde[redigér | redigér wikikode]

  • Under sin kamp mod Ding Junhui, vandt Stephen Hendry sin 1000. frame i Crucible Theatre. I denne frame lavede Hendry et 140-break. I alt havde Hendry på det tidspunkt spillet over 1700 frames at Crucible, mere end nogen anden. Hendry vandt 13–10 og kvalificerede sig til kvartfinalerne for 18. gang – rekord.
  • John Higgins slog Jamie Cope 13–12 efter stillingen var 10–12. De sidste frames var så spændende at to fra publikum besvimede.
  • DurUnder kampen mellem Mark Selby og Graeme Dott skete en kontroversiel hendelse. Dott stoppede den hvide med hånden fra at ryge lommen. Mark Selby var nu overbevist om at han fik bal i hånd og flyttede den hvide ind i d'et og skulle til at støde, da dommeren dømte fejl mod Selby, pga. han havde flyttet ballen. En regel ingen af spillerne kendte.

Kvartfinaler[redigér | redigér wikikode]

  • John Higgins nåede semifinalerne ved at slå Mark Selby 13-12. Denne gang fra at have været bagud 11-12. Den sidste frame krævede to re-racks.

Semifinaler[redigér | redigér wikikode]

  • Begge semifinaler indeholdt imponerende comebacks fra de tilsyneladende tabere. Mark Allen kom fra 3–13 mod John Higgins til 12–15 før han tabte kampen 17–13. På samme måde kom Neil Robertson tilbage fra 7–14 og kom på 14–14 mod Shaun Murphy, men tabte de efterfølgende tre frames.

Finale[redigér | redigér wikikode]

  • Finalen blev dømt af Michaela Tabb, som blev den første kvinde til at dømme en VM-finale nogensinde.
  • Det var den første finale siden 2003, hvr to tidligere mestre mødtes i finalen.
  • Efter uafgjort i første session 4-4, kom John Higgins foran 11-5 mod Murphy, da han vandt anden session 7-1.
  • John Higgins blev den blot niende spiller til at vinde trofæet mere end to gange.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Liste over verdensmestre i snooker

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

Kilder og referencer[redigér | redigér wikikode]