Vinbjergsnegl

Vinbjergsnegl
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Mollusca (Bløddyr)
Klasse	Gastropoda (Snegle)
Orden	Stylommatophora (Landlungesnegle)
Familie	Helicidae
Slægt	Helix
Art	H. pomatia
Videnskabeligt artsnavn
Helix pomatia Linnaeus, 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Helix pomatia.

Vinbjergsneglen (Helix pomatia) er en spiselig snegleart og Europas største skalbærende landsnegl. Som fuldvoksen kan den opnå en højde på 4,5 cm og en bredde på 4 cm. Særligt i Sydeuropa anses den for at være en stor delikatesse.

At sneglen er spiselig, har haft betydning for dens udbredelse i Danmark: I middelalderen blev snegle ikke betragtet som kød og måtte derfor gerne spises under fasten. Således opdrættede såvel klostre som herregårde disse snegle, hvilket i dag kan ses ved, at koncentrationen af vinbjergsnegle ofte er højere omkring gamle herregårde og klostre – eller disses ruiner.

Vinbjergsneglen er fredet i det omfang, at kommerciel indsamling af sneglen i naturen ikke er tilladt. Det er således tilladt at indsamle den til eget forbrug, men det tilskyndes, at denne indsamling spredes, så man undgår for store indgreb i de enkelte habitater.

I naturen når den typisk en alder på 6-8 år, men det er ikke usædvanligt at opleve endnu ældre eksemplarer.

Vinbjergsneglen og den almindelige havesnegl kommer frem i stort tal efter et stort regnvejr i foråret.

Dens parring finder sted i maj eller juni. Da sneglen er tvekønnet befrugter de hinanden: Selve parringen foregår ved, at de to snegle "rejser sig op" og trykker deres fodsåler mod hinanden og fører en form for stav af kalk ud til hinanden. Det nærmere formål med denne stav er endnu ikke kendt, da selve formeringen først sker efterfølgende ved, at de begge fører et lem ud, der overfører sædcellerne. Efter parringens afslutning graver sneglen sig ned i jorden, hvor den lægger omkring 60 æg.

De naturlige leveområder er på større og mindre bakker, samt i åbne kratområder og mere sjældent i folks haver. Her lever den mest af forrådnede plantedele og døde dyr. Ræve og grævlinger betragtes som vinbjergsneglens naturlige fjender.

Midt i november lukker vinbjergsneglen sit hus med en kalkforsegling for at overvintre.

Eksterne kilder

• Naturstyrelsen (Webside ikke længere tilgængelig)
• Artikel om vinbjergsnegle i haven Arkiveret 29. juni 2009 hos Wayback Machine

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Vinbjergsnegl