Vladimir Arnold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Vladimir Arnold

Vladimir Arnold-1.jpg

Personlig information
Født 12. juni 1937Rediger på Wikidata
OdessaRediger på Wikidata
Død 3. juni 2010 (72 år)Rediger på Wikidata
ParisRediger på Wikidata
Dødsårsag BughindebetændelseRediger på Wikidata
Gravsted NovodevitjekirkegårdenRediger på Wikidata
Bopæl OdessaRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Fakultet for mekanik og matematik ved Statsuniversitetet i MoskvaRediger på Wikidata
Elev af Andrej KolmogorovRediger på Wikidata
Akademisk grad doktor nauk i fysik og matematikRediger på Wikidata
Medlem af Royal Society,
Académie des sciences,
Sovjetunionens videnskabsakademi,
National Academy of Sciences,
Academia Europaea (fra 1990) med flereRediger på Wikidata
Beskæftigelse Professor, universitetslærer, matematiker, topologRediger på Wikidata
Fagområde Differentialregning, mekanik, topologi, matematisk analyseRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Moskvas statsuniversitet (1963-1987), université Paris-Dauphine, Utrecht Universitet (1990-1990), Steklov Institut for MatematikRediger på Wikidata
Elever Alexander Givental, Viktor VasiljevRediger på Wikidata
Kendte værker faselåsning, Arnold diffusion, Arnold–Givental formodning, Kolmogorov–Arnold–Moser theorem, Hilberts trettende problemRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Æresdoktor (1994),
Dannie Heineman-prisen for matematisk fysik (2001),
Foreign Member of the Royal Society,
Harvey-prisen (1994),
Fædrelandets fortjenstordens fjerde grad med flereRediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Vladimir Arnolds hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Vladimir Igorevitj Arnold (På russisk: Влади́мир И́горевич Арно́льд) (født 12. juni 1937 i Odessa i USSR, død 3. juni 2010) var en af de mest produktive matematikere nogensinde.

Han er bedst kendt for Kolmogorov-Arnold-Moser læresætningen om stabiliteten af integrable Hamiltoninian systemer, han har gjort masser af fund i forskellige områder af matematikken: “Dynamiske Systemer teorien”, “Katastrofe teorien”, “Topologi” og “Algebraisk Geometri” samt “Dolerist Aktanten”i en karriere der har varet i over 45 år siden hans første resultat – løsningen af " Hilbert’s 13 problem " i 1957.

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: