Wagnergruppens oprør

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Wagner-gruppens oprør
Del af Ruslands invasion af Ukraine 2022
Kort over Wagner-gruppens fremskridt under oprøret
Kort over Wagner-gruppens fremskridt under oprøret
Dato 23. juni 2023 – 24. juni 2023
(1 dag)
Sted Rusland Rusland
Resultat Wagner-styrkerne standsede fremrykningen den 24. juni og begynder at trække sig tilbage kl. 23.00.
Parter
Ruslands regering
  • Russiske forsvarsministerium
  • FSB
  • Russiske nationalgarde
    • Kadyrovitter
Ledere
Jevgenij Prigosjin
Styrke
Ukendt Lavere estimat ifølge The Daily Telegraph, der citerer anonyme kilder fra britiske sikkerhedstjenester 8.000–25.000[note 1]
Tab
13–29 dræbte[3][4]
1–6 helikopter(e) skudt
1 Il-22M fly skudt ned
2 køretøjer mistet[note 2] 		2 dræbte,[note 3] flere sårede[6]
5 køretøjer ødelagt[note 4]

Wagner-gruppens oprør var en kortvarig politisk og militær krise i Rusland, som blev indledt den 23. juni 2023 og afsluttet ca. et døgn senere d. 24. juni 2023. Wagner-gruppens leder, Jevgenij Prigosjin, navngav og beskrev selv oprøret som en "march for retfærdighed".

Oprøret fandt sted efter en periode med stigende spændinger mellem Wagner-gruppen – en statsfinansieret russisk paramilitært organisation og ofte blot beskrevet som en de facto privat hær – og det russiske forsvarsministerium. Særligt Wagner-gruppens leder Jevgenij Prigosjin havde offentligt ydret sig negativt om den russiske forsvarsminister Sergej Sjojgu og chefen for generalstaben Valerij Gerasimov. Prigosjin havde støttet den russiske invasion af Ukraine,[7] hvor Wagner-gruppen og ham selv havde gjort sig bemærket ved deres bedrifter ved frontlinjen – herunder særligt i forbindelse med Slaget om Bakhmut. Samtidig havde Prigosjin dog offentligt kritiseret Sjojgu og Gerasimov for deres lederskab og håndtering af krigen i Ukraine. Her havde han bl.a. beskyldt dem for korruption og for at tilbageholde våbenleverancer til soldaterne ved fronten. Ligeledes havde han beskyldt dem for at overdrage "russiske territorier" til Ukraine.[8]

Wagnergruppens oprør blev indledt efter en video – hvori Prigosjin optrådte – blev delt og cirkulerede d. 23. juni på det sociale medie Telegram. Videoen viste angiveligt en af Wagner-gruppens lejre efter et missilangreb. Prigosjin anklagede i denne forbindelse det russiske forsvarsministerium for at udføre missilangrebet, som han hævdede havde dræbte 2.000 af hans krigere.[9][10][11][12] Det russiske forsvarsministerium afviste anklagerne og anfægtede rigtigheden af videoen.[13] Andre observatører har ligeledes betvivlet, hvorvidt videoen var autentisk – herunder den amerikanske tænketank Institute for the Study of War og mediet Meduza.[9][14] Efter denne episode annoncerede Prigosjin begyndelsen på en væbnet konflikt mod det russiske forsvarsministerium på sin Telegram-kanal. Her tilskyndede han personer til at deltage i konflikten mod forsvarsministeriet, og fremstillede oprøret som et modsvar på det påståede angreb på hans mænd. Prigosjin krævede samtidig, at Sjojgu og Gerasimov blev overdraget til ham.[15]

Prigosjins styrker indledte deres oprør med indtage og tage kontrollen over Rostov ved Don, herunder hovedkvarteret for det sydlige militærdistrikt. Herefter rykkede en pansret kolonne af Wagner-tropper frem gennem Voronezj oblast mod Moskva. Bevæbnet med mobile antiluftskytssystemer afviste oprørerne nogle luftangreb fra det russiske militær. Samtidig koncentrerede og opbyggede det russiske militær sine forsvarsstillinger omkring Moskva. Den hviderussiske præsident Aleksandr Lukasjenko havde dog i mellemtiden mæglet et forlig med Prigosjin, der afsluttede oprøret, inden Wagner-gruppen nåede forsvarslinjerne omkring Moskva. I de sene aftentimer den 24. juni vendte Wagner-styrkerne derfor om, og de, der stadig var i Rostov ved Don, begyndte at trække sig tilbage.

Den russiske præsident Vladimir Putin havde i en tv-tale den 24 juni fordømt Wagner-gruppens handlinger som forræderi og lovet at få sat en stopper for oprøret.

I henhold til den aftale, der blev mæglet, lukkede og frafaldt FSB d. 27. juni 2023 sine anklager om væbnet oprør (artikel 279 i straffeloven). Mindst tretten soldater fra det russiske militær blev dræbt under oprøret. På oprørernes side blev flere Wagner-medlemmer rapporteret såret, og to militære afhoppere blev dræbt ifølge Prigosjin.[6] Præcis to måneder efter oprøret døde Prigosjin sammen med ni andre i forbindelse med et flystyrt.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Det lave estimat er per The Daily Telegraph, der citerer anonyme kilder fra britiske sikkerhedstjenester,[1] mens det øvre estimat er per Prigosjin.[2]
  2. ^ 1 Tigr og 1 Kamaz-435029[5]
  3. ^ 2 russiske militære afhoppere i henhold til Prigosjin.[6]
  4. ^ To UAZ-23632-148-64, en AMN-590951, en Kamaz 6x6 og en Ural-4320.[5]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Riley-Smith, Ben; Freeman, Colin; Kilner, James (26. juni 2023). "Russian agents' threat to family made Prigozhin call off Moscow advance". The Daily Telegraph. Arkiveret fra originalen 25. juni 2023. Hentet 26. juni 2023. It has also been assessed that the mercenary force had only 8,000 fighters rather than the 25,000 claimed
  2. ^ Williams, Tom; Nancarrow, Dan (24. juni 2023). "Live: Wagner fighters allegedly march into Russia, with leader vowing to go 'all the way' against military". ABC News (australsk engelsk). Arkiveret fra originalen 26. juni 2023. Hentet 24. juni 2023. Wagner is meant to be 25,000 with another 25,000 in Russia.
  3. ^ "LIVE — Wagner chief 'humiliated' Putin, Ukraine says". Deutsche Welle (engelsk). 25. juni 2023. Arkiveret fra originalen 25. juni 2023. Hentet 25. juni 2023. At least 13 Russian servicemen perished in the Wagner mercenary uprising, according to pro-Kremlin military bloggers. The number may have actually been more than 20, independent commentators reported on Sunday, citing the downing of six helicopters and a reconnaissance plane ...
  4. ^ Jennings, Gareth (26. juni 2023). "Russian Air Force suffers significant losses in Wagner mutiny". Janes. Hentet 27. juni 2023. If correct, these aircraft losses would amount to about 29 VKS crew members killed (two for the Ka-52, three for each Mi-8 and the Mi-35, and 12 for the Il-22).
  5. ^ a b "Chef's Special – Documenting Equipment Losses During The 2023 Wagner Group Mutiny". Oryxspioenkop. 24. juni 2023. Arkiveret fra originalen 26. juni 2023.
  6. ^ a b c Prigozhin, Yevgeny (26. juni 2023). "'We did not want to spill Russian blood': Prigozhin makes statement on Wagner Group's mutiny attempt". Novaya Gazeta Europe. Novoya Gazeta Europe. Arkiveret fra originalen 26. juni 2023. Hentet 26. juni 2023. Several PMC Wagner fighters were injured. Two were killed — they were Russian Defence Ministry soldiers who joined us voluntarily.
  7. ^ John, Tara (24. juni 2023). "Wagner chief to leave Russia for Belarus in deal that ends armed insurrection, Kremlin says". CNN. Arkiveret fra originalen 29. juni 2023. Hentet 26. juni 2023.
  8. ^ Khaled, Fatma (23. juni 2023). "Prigozhin Accuses Putin's Military Leaders of 'Genocide' Against Russians". Newsweek. Arkiveret fra originalen 29. juni 2023. Hentet 26. juni 2023.
  9. ^ a b Hird, Karolina; Bailey, Riley; Mappes, Grace; Evans, Angelica; Clark, Mason (d. 23 juni 2023). "Russian Offensive Campaign Assessment, June 23, 2023". Institute for the Study of War. Arkiveret fra originalen d. 24. juni 2023. Hentet d. 25 juni 2023
  10. ^ "Prigozhin zayavil, chto Minoborony RF udarilo po pozitsiyam CHVK Vagnera. "Eta tvar' budet ostanovlena", — skazal Prigozhin o Shoygu" Пригожин заявил, что Минобороны РФ ударило по позициям ЧВК Вагнера. «Эта тварь будет остановлена», — сказал Пригожин о Шойгу [Prigozhin said that the Russian Defense Ministry hit the positions of the Wagner PMC. "This creature will be stopped," said Prigozhin about Shoigu]. Meduza (på russisk). Arkiveret fra originalen d. 29. jun 2023. Hentet d. 23 juni 2023.
  11. ^ Jones, Andrew; Knodel, Jamie; McCausland, Phil (d. 24. juni 2023). "Mercenary chief vows retaliation after he says Russia killed 2,000 fighters, Kremlin alleges mutiny". NBC News. Arkiveret fra originalen d. 27 juni 2023. Hentet d. 26 juni 2023.
  12. ^ "Wagner chief rejects Putin's accusations of treason". Al-Jazeera. 23 June 2023. Arkiveret fra originalen d. 24. juni 2023. Hentet d. 26 juni 2023.
  13. ^ "FSB vozbudila protiv Yevgeniya Prigozhina delo o prizyvakh k myatezhu" ФСБ возбудила против Евгения Пригожина дело о призывах к мятежу [FSB opened a case against Yevgeny Prigozhin for incitement to rebellion]. Радио Свобода (på russisk). 23 juni 2023. Arkiveret fra originalen d. 23. juni 2023. Hentet d. 23 juni 2023.
  14. ^ "Пригожин начал свой «мятеж» после того, как российская армия якобы нанесла удар по лагерю его наёмников «Медуза» внимательно посмотрела видео с «последствиями удара» и уверена: это наверняка фейк" [Prigozhin started his "mutiny" after the Russian army allegedly attacked the camp of his mercenaries Medusa carefully watched the video showing the "consequences of the strike" and is convinced that it is probably a fake]. Meduza (på russisk). 24 juni 2023. Arkiveret fra originalen d. 29. juni 2023. Hentet d. 24 juni 2023.
  15. ^ O'Brien, Phillips (24. juni 2023). "Prigozhin Planned This". The Atlantic. Arkiveret fra originalen 29. juni 2023. Hentet 26. juni 2023.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Wagnergruppens_oprør&oldid=11551900"