Jevgenij Prigosjin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jevgenij Prigosjin
Prigosjin i 2023
Prigosjin i 2023
Født 1. juni 1961
Sankt Petersborg
Død 23. august 2023 (62 år)
Kuzjenkino
Begravet ved Porokhovskoje Kirkegård
Troskab Rusland
Værn Wagner-gruppen
Militære slag og krige
Udmærkelser Russiske Føderations Helt
Ægtefælle Ljubov Prigozjina (til 2023)

Jevgenij Viktorovitsj Prigosjin (russisk: Евгений Викторович Пригожин; født 1. juni 1961, død 23. august 2023) var en russisk oligark,[1] leder af den paramilitære organisation Wagner-gruppen og tidligere nær fortrolig af den russiske præsident Vladimir Putin.[2] Prigosjin blev undertiden omtalt som "Putins kok", fordi han ejede forskellige restauranter og cateringfirmaer, der leverer tjenester til Kreml.[3]

Han tilbragte det meste af perioden 1979-1990 i fængsel i Sovjetunionen, som følge af forskellige domme for bl.a. røveri, tyveri og bedrageri.[4][5][6][7][8] Efter sin løsladelse i 1990 begyndte han at sælge hotdogs sammen med sin mor og stedfar i Leningrad.[8] Efter Sovjetunionens sammenbrud fulgte Prigosjin tidens iværksætterånd og grundlagde og/eller blev involveret i mange nye virksomheder, herunder bl.a. Contrast (den første dagligvarebutikskæde i Sankt Petersborg) og Spectrum CJSC (første kasinoer i Sankt Petersborg).[9][10][11]

Prigosjin er ligeledes stifter af selskabet Concord Management and Consulting, som agerer moderselskaber for flere andre selskaber (herunder Concord Catering).[12] Dette konsortium af selskaber har været beskæftiget med forskellige aktiviteter, herunder catering, og bl.a. været leverandør til det russiske forsvarsministerium.[12][13] Den 20. juni 2017 tilføjede det amerikanske finansministerium Concord Management and Consulting til listen over virksomheder, der var sanktioneret som følge af Ruslands militære interventioner på Krim og Ukraine.[14]

Som del af Robert Muellers Ruslands-undersøgelse blev både Concord Management and Consulting, Concord Catering og selskabet Internet Research Agency tiltalt for at have blandet sig i det amerikanske præsidentvalg i 2016, der blev vundet af Donald Trump.[15][16] Prigosjin blev også personligt selv tiltalt af Mueller for at have blandet sig i præsidentvalget. Internet Research Agency – som ligeledes var grundlagt af Prigosjin – blev af den russiske journalist Andrey Zakharov i 2016 beskrevet som en "troll-fabrik" (selskabet blev undertiden også omtalt på engelsk som en "troll farm").[17] Selskabet beskæftigede angiveligt op mod 1.000 medarbejder, som ved hjælp af falske konti både spredte forskellige budskaber – som angiveligt fremmede Kremls interesser – og trollede folk på sociale medier, diskussionsfora, mediesider m.m.[18][19]

I februar 2021 blev Prigosjin tilføjet til FBI's Wanted List, hvor FBI samtidig udloddede en dusør på $250.000 for oplysninger, der ville lede til hans anholdelse.[20]

Prigosjin var leder af Wagner-gruppen, der som privat militærorganisation har deltaget i en række krigshandlinger i Syrien, Afrika og Ukraine. Prigosjin stod i juni 2023 bag Wagnergruppens oprør (omtalt som en "march for retfærdighed" af Prigosjin selv), hvor Wagner-gruppen truede med at bevæge sig mod Moskva i protest mod den russiske regerings håndtering af krigen i Ukraine. Han omkom to måneder senere, da han var ombord på et privatfly, der styrtede ned mellem Moskva og Sankt Petersborg.[21]

Biografi[redigér | rediger kildetekst]

Prigosjin var en tidligere straffefange i Sovjetunionen,[22] men kontrollerede, op til sin død, et netværk af indflydelsesrige virksomheder i Rusland. Han var særligt kendt for at være grundlæggeren og lederen af den statsstøttede paramilitære hær Wagner-gruppen.

Efter flere års benægtelse af sine forbindelser til Wagner-gruppen, bekræftede han til sidst, at han var grundlæggeren den 26. september 2022.[23][24][25] Han erklærede, at han grundlagde det i maj 2014 for at støtte russiske styrker i krigen i Donbass. Denne indrømmelse blev foranlediget af en viral video, hvor Prigosjin blev vist i et Mari El-fængsel, hvor han rekrutterede fanger, og lovede dem frihed, hvis de tjente seks måneder i Wagner-gruppen.[26]

Prigosjin var som leder af Wagner-gruppen ved Ruslands invasion af Ukraine i 2022 en støtte for Ruslands regering, men der udviklede sig hurtigt en splid mellem Prigosjin og Ruslands forsvarsminister Sergej Sjojgu. Den 23. juni 2023 meddelte Prigosjin, at Wagner-gruppen ville udføre en "March for retfærdighed" (Wagnergruppens oprør) mod Moskva. Wagner-gruppen indtog herefter det militære hovedkvarter i Rostov ved Don i Rusland og sendte tropper mod Moskva i et åbent oprør mod præsident Putin. Oprøret blev dog afblæst allerede den 24. juni, hvor Wagner-gruppens tropper trak sig tilbage til deres baser, og den russiske regerings straffesag mod Prigosjin blev opgivet mod at han forlod den Russiske føderation og i stedet bosatte sig i Hviderusland.[27]

Forhold til USA[redigér | rediger kildetekst]

Endvidere har tre af hans virksomheder været anklaget for indblanding i de amerikanske valg i 2016 og 2018.[28] Ifølge en undersøgelse fra 2022 foretaget af Bellingcat, The Insider og Der Spiegel, er Progozijns aktiviteter "snævert integreret med Ruslands forsvarsministerium og dets efterretningsarm, GRU ".[29]

Prigosjin har længe benægtet at have medvirket i operationer, der havde til hensigt at blande sig i de amerikanske valg. I november 2022 indrømmede han sin rolle i sådanne operationer og sagde, at de ville fortsætte.[30] I februar 2023 erklærede han, at han var grundlægger og mangeårig leder af Internet Research Agency, et russisk firma anklaget for online propagandaoperationer.

Prigosjin, hans virksomheder og associerede er underlagt økonomiske sanktioner og strafferetlige anklager i USA.[28] Han er ligeledes underlagt sanktioner i Storbritannien.[31] FBI har tilbudt en dusør på op til $250.000 for information, der fører til anholdelse af Prigosjin.[32][33]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "The oil field carnage that Moscow doesn't want to talk about". CNN. 18. februar 2018. Arkiveret fra originalen 18. februar 2018. Hentet 24. februar 2018.
  2. ^ "Navalny asks FSB to investigate Putin's cook". Crime Russia. Arkiveret fra originalen 1. marts 2019. Hentet 16. februar 2018.
  3. ^ "Thousands of Russian private contractors fighting in Syria". AP News. Arkiveret fra originalen 29. december 2021. Hentet 12. december 2017.
  4. ^ Davlyatchin, Ilya (21. september 2018). "Бурная молодость «кремлевского ресторатора»". Росбалт (russisk). Arkiveret fra originalen 9. august 2023. Hentet 2023-06-30.
  5. ^ Yushko, Lazar (13. juni 2023). "Биография Евгения Пригожина: от продавца хот‑догов до хозяина ЧВК «Вагнер» и взятия Бахмута". РИАМО. Arkiveret fra originalen 17. juni 2023. Hentet 30. juni 2023.
  6. ^ Speri, Alice (2023-03-02). "Hacked Private Documents Shed New Light on Unlikely Rise of 'Putin's Chef' From the Shadows of the Kremlin". The Intercept (amerikansk engelsk). Arkiveret fra originalen 24. juni 2023. Hentet 2023-06-29.
  7. ^ Breazeale, Sam (29. juni 2021). "Prigozhin's criminal past, straight from the source". Meduza. Arkiveret fra originalen 10. februar 2022. Hentet 10. februar 2022.
  8. ^ a b Zhegulev, Ilya (13. juni 2016). "Evgeny Prigozhin's right to be forgotten: What does Vladimir Putin's favorite chef want to hide from the Internet?". Meduza (engelsk). Oversat af Kevin Rothrock. Moscow. Arkiveret fra originalen 17. februar 2018. Hentet 16. februar 2018.
  9. ^ Barshad, Amos (2022-08-18). "Yevgeny Prigozhin, the Man Known as 'Putin's Chef,' Explained". Eater (engelsk). Arkiveret fra originalen 29. august 2023. Hentet 2023-08-29.
  10. ^ "Пригожин Евгений Викторович" [Prigozhin Evgeny Viktorovich]. Zampolit (russisk). Arkiveret fra originalen 21. september 2020. Hentet 8. januar 2020.
  11. ^ Охотин (Okhotin), Николай (Nikolay) (10. oktober 2010). "Опригоживание Трезини" [Trezzini Nailing]. NevaVersia (russisk). Arkiveret fra originalen 1. maj 2021. Hentet 8. januar 2020.
  12. ^ a b "Media: Wagner Group commander becomes CEO of Putin's friend's catering business". UAWIRE. 16. november 2017. Hentet 16. februar 2018.
  13. ^ ""Konkord" nasleduet "Oboronservisu"" «Конкорд» наследует «Оборонсервису» [Concord inherits Oboronservice]. Fantanka.ru (russisk). 10. juni 2014. Hentet 19. februar 2018.
  14. ^ Office of Foreign Assets Control (2018), CHANGES TO THE Specially Designated Nationals and Blocked Persons List SINCE JANUARY 1, 2017 (PDF), hentet 18. februar 2018
  15. ^ Sommerfeldt, Chris. "Russian oligarch dubbed 'Putin's chef' was the brain behind his country's meddling in the 2016 U.S. election". nydailynews.com.
  16. ^ U.S. v. Internet Research Agency, et al, [1] (D.C. Dist. 16. februar 2018). “Indictment”
  17. ^ "Журналист BBC Андрей Захаров, написавший о любовнице и дочери Путина, уехал из России" (russisk). severreal.org. 27. december 2021. Hentet 19. februar 2023.
  18. ^ Tim Lister; Jim Sciutto; Mary Ilyushina (17. oktober 2017). "Putin's 'chef,' the man behind the troll factory". CNN.
  19. ^ By early 2018, Facebook suspended 70 accounts linked to the Internet Research Agency: Adi Robertson (3. april 2018). "Facebook suspends 273 accounts and pages linked to Russian misinformation agency". The Verge. Hentet 30. august 2018.
  20. ^ The Moscow Times (d. 27. februar 2021): "FBI Adds ‘Putin’s Chef’ to Wanted List, Offers $250K Reward". Hentet 30-08-2023
  21. ^ The Guardian om flystyrtet
  22. ^ "Право на забвение Евгения Пригожина: Что хочет скрыть о себе ресторатор, обслуживавший президентов России — Meduza". Meduza (russisk). Arkiveret fra originalen 29. december 2021. Hentet 25. oktober 2017.
  23. ^ "Sanctioned Putin Ally Says He Created Russian Mercenary Group". Bloomberg. 26. september 2022. Arkiveret fra originalen 27. september 2022. Hentet 26. september 2022.
  24. ^ "Russian oligarch Yevgeny Prigozhin admits he created the mercenary Wagner Group". Politico. 26. september 2022. Arkiveret fra originalen 26. september 2022. Hentet 26. september 2022.
  25. ^ "Putin's 'chef' Prigozhin admits creating Wagner mercenary outfit in 2014". CNN. 26. september 2022. Arkiveret fra originalen 16. januar 2023. Hentet 26. september 2022.
  26. ^ "Russia's Wagner boss: It's prisoners fighting in Ukraine, or your children". BBC News. 16. september 2022. Arkiveret fra originalen 4. oktober 2022. Hentet 19. september 2022.
  27. ^ Песков: уголовное дело в отношении Пригожина будет прекращено, он "уйдет в Белоруссию", tass.ru
  28. ^ a b William Echols (4. oktober 2019). "New Sanctions Against 'Putin's Chef' Prompt Latest Russian Election Meddling Denial". Polygraph.info. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2019. Hentet 5. oktober 2019.
  29. ^ Bellingcat Investigation Team (14. august 2020). "Putin Chef's Kisses of Death: Russia's Shadow Army's State-Run Structure Exposed". Bellingcat. Arkiveret fra originalen 14. august 2020. Hentet 23. august 2020.
  30. ^ "Russia's Prigozhin admits interfering in U.S. Elections". Reuters. 7. november 2022. Arkiveret fra originalen 17. november 2022. Hentet 17. november 2022.
  31. ^ Fitzpatrick, Jim (7. februar 2023). "MPs grill minister over decision to let warlord sue reporter". openDemocracy. Hentet 9. februar 2023.
  32. ^ "Yevgeniy Vicktorovich Prigozhin - Federal Bureau of Investigation". Federal Bureau of Investigation. 2021-07-09. Arkiveret fra originalen 16. januar 2023. Hentet 2023-01-16.
  33. ^ "Archived copy" (PDF). Arkiveret fra originalen 27. november 2022. Hentet 16. januar 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Arkivtitel brugt (link)
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Jevgenij_Prigosjin&oldid=11693750"