Wernher von Braun

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Wernher von Braun
Wernher von Braun.jpg
Wernher von Braun i sit kontor på Marshall Space Flight Center i maj 1964, med modeller af Saturn-serien.
Personlig information
Navn Wernher von Braun
Født 23. marts 1912Rediger på Wikidata
Fødested Wirsitz, provinsen Posen, kongeriget Preussen, det Tyske Kejserrige (nuværende Wyrzysk, Polen)
Død 16. juni 1977 (65 år)
Dødssted Alexandria, Virginia, USA
Gravsted Ivy Hill CemeteryRediger på Wikidata
Statsborger Tyskland,
USARediger på Wikidata
Nationalitet Det Tyske Kejserrige/Nazi-Tyskland (1912–45)
USA (1945-77)
Bopæl Peenemünde, Washington D.C., Berlin, HuntsvilleRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Technische Universität Berlin
Forskningsområde Luft- og rumfartsteknik
Kendt for sit arbejde som rumfartspionér
Nomineringer og priser
Betydningsfulde priser Elliott Cresson-medaljen (1962)
National Medal of Science (1975)
Underskrift VonBraun-sig.png
Eksterne henvisninger
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Dr. Wernher Magnus Maximilian friherre von Braun (23. marts 1912, Wirsitz i Posen, Tyskland16. juni 1977, Alexandria, Virginia) var en tysk raketforsker og rumfartspionér. Han var en af de ledende forskere både i det tyske raketprogram og senere for USAs rumforskning. Under 2. verdenskrig arbejdede han med de tyske V2-raketter, som var verdens første SRBM brugt i krig. I USA er han kendt som hjernen bag det amerikanske rumprogram.

Liv og karriere[redigér | redigér wikikode]

Han blev født i Wirsitz i Posen i Tyskland, og hans mor gav ham et teleskop til hans konfirmation. Hans interesse for astronomi og verdensrummet motiverede ham hele livet. Da Wirsitz blev afstået til Polen efter 1. verdenskrig, måtte familien Braun flytte. De fandt et nyt liv i Berlin. Braun klarede sig først godt i fysik og matematik, da han fik fat i et eksemplar af bogen Die Rakete zu den Planetenräumen af raketpioneren Hermann Oberth. Fra da af satte han alt ind på at forstå matematik og viste sig at være meget begavet i faget.

I 1930 begyndte han at studere ved Technische Universität Berlin. Han blev medlem af Verein für Raumschiffahrt (VfR) og assisterede Hermann Oberth i forskellige forsøg. Efter eksamen fra det teknologiske institut begyndte han at studere ved Humboldt-Universität zu Berlin.

Under kaptajn Walter Dornberger blev der oprettet et forskningsstipendium for Braun, som udførte forsøg ved Dornbergers raketforsøgssted i Kummersdorf. Braun tog en doktorgrad i fysik to år senere. Ved slutningen af 1934 var det lykkedes Brauns gruppe at sende to raketter mere end 2,4 km op i luften. På det tidspunkt var der imidlertid ikke længere noget tysk raketselskab, efter at VfR var nedlagt, og den nye regering forbød rakettestforsøg. Kun militære forsøg blev tilladt, og en større facilitet blev bygget ved Peenemünde i det nordøstlige Tyskland ved Østersøen. Dornberger blev militær kommandant og Braun blev teknisk direktør. De prøvede med held benzindrevne fly og jetdrevne flyvninger. De udviklede også et langtrækkende ballistisk missil, A4, og supersoniske luftværnsmissiler kaldet Wasserfall. A-4 blev videreudviklet til V2-raketten.

Von Braun blev medlem af det tyske nazistparti, NSDAP, i november 1937 (andre kilder siger: 1. december 1932). Han var Sturmbannführer à la suite i Waffen-SS.

Efter 1945 blev Braun rådgiver for det amerikanske raketprogram. 1. marts 1947 giftede den 35-årige Braun sig med sin kusine, den 18-årige Maria von Quirstorp. De fik deres første datter december året efter. Han arbejdede som leder for Redstone-programmet i Huntsville fra 1950. I 1960 blev han direktør for Marshall Space Flight Center i Alabama og ledede udviklingen af Saturn V-raketterne; han anses som måneraketternes far. Med den første månelanding i 1969 gik Brauns langvarige drøm i opfyldelse. Efter at USA's kongres vedtog omfattende budgetnedskæringer af organisationen, besluttede han at forlade den. Han blev vicepræsident for Fairchild, et luft- og rumfartsfirma.

Wernher von Braun døde 16. juni 1977 af kræft i bugspytkirtlen i Alexandria, Virginia.

I populærkultur[redigér | redigér wikikode]

Hans dobbeltkarrière, først for nazisterne, siden for amerikanerne, inspirerede Stanley Kubrick til den satiriske figur Doktor Merkwürdigliebe/Dr. Strangelove i filmen Dr. Strangelove.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg