Westerlauwersfrisisk
| Vestfrisisk (Frysk) | ||
|---|---|---|
| Talt i: | Nederlandene | |
| Region: | Fryslân | |
| Talere i alt: | 500.000 | |
| Sprogstamme: | Indoeuropæisk Germansk Vestgermansk Anglo-Frisisk Frisisk Vestfrisisk | |
| Officiel status | ||
| Officielt sprog i: |  Fryslân | |
| Reguleret af: | Fryske Akademy | |
| Sprogkoder | ||
| ISO 639-1: | fy | |
| ISO 639-2: | fry | |
| ISO 639-3: | fry | |
 | ||
Westerlauwersfrisisk eller vestfrisisk er det ene af de officielle forvaltningssprog i Nederland. I Frisland (frisisk: Fryslân) bor godt 664.000 mennesker (2025), hvoraf 95 % forstår sproget. Godt 350.000 har frisisk som modersmål.
Ud over westerlauwersfrisisk tales på den slesvigske vestkyst mellem Husum og Vidåen samt på øerne udenfor en anden variant af frisisk: nordfrisisk. Saterfrisisk er et frisisk sprog, der tales i Saterland i den tyske delstat Niedersachsen. Både Tyskland og Nederland har anerkendt frisisk som minoritetssprog. Derfor er sproget beskyttet af den europæiske pagt for minoritetssprog.
Frisisk er et valgfag i Frisland, og man kan vælge at gå til eksamen i sproget ved de nederlandske undervisningsinstitutioner. Derudover er der også frisiske studieretninger ved universitet i Amsterdam og universitetet i Groningen.
Geografisk fordeling
[redigér | rediger kildetekst]De fleste vestfrisiske talere bor i provinsen Fryslân (Frisland) i Holland. I 1997 ændrede provinsparlamentet provinsens navn, som siden officielt har heddet Fryslân. Provinsen Fryslân havde 664.234 indbyggere i 2025. Af disse kan 94 % forstå vestfrisisk, 74 % tale det, 75 % læse det og 27 % skrive det. [1] Størstedelen af indbyggerne i provinsen Fryslân (55 % af befolkningen) betragter vestfrisisk som deres modersmål.
Frisisk tales som hverdagssprog af omkring 75 % af befolkningen i den nordøstlige del af provinsen Fryslân, herunder i kommunerne Noardeast Fryslân (en), Dantumadiel, Achtkarspelen og Tytsjerksteradiel (en). I disse kommuner taler også mange unge mennesker frisisk. I kommunerne Harlingen, Leeuwarden og Weststellingwerf tales frisisk af omkring 20–30 % af befolkningen. Omtrent 120.000 mennesker i provinsen Fryslân har lært frisisk som fremmedsprog.
I den vestlige del af provinsen Groningen findes der yderligere 4.000–6.000 vestfrisiske talere i byerne Marum (vestfrisisk: Mearum (fy)), De Wilp (De Wylp (fy)) og Opende (De Grinzer Pein (fy)).[2]
I dag bor et betydeligt antal frisisktalende uden for provinsen Fryslân. I slutningen af det 19. århundrede og i tiden kort efter Anden Verdenskrig fandt der store emigrationsbølger sted. I disse perioder flyttede mange frisere til andre hollandske provinser eller emigrerede til lande som USA, Canada, Australien og New Zealand. Uden for provinsen fandtes der i 1976 omkring 300.000 yderligere talere.
Standardfrisisk og dialekter
[redigér | rediger kildetekst]Der skelnes mellem syv dialekter inden for vestfrisisk. Af disse regnes fire som hoveddialekter, der tales af mange tusinde mennesker. De øvrige tre anvendes kun lokalt og har tilsammen færre end 1.000 talere [3].
De største dialekter er:
- Klaaifrisisk eller lerfrisisk (på Klaai, som er en speciel del af Frisland, som kulturmæssigt skiller sig ud)
- Wâldfrisisk eller skovfrisisk (i de frisiske skove, et område af Frisland: Fryske Wâlden)
- Súdwesthoeksk (i Súdwesthoeke)
Noardhoeksk, som tales i den nordøstlige del af provinsen, kan betragtes som en overgangsdialekt mellem skovfrisisk og lerfrisisk. Nogle betragter det også som en selvstændig dialekt.
De fire små dialekter er:
- Hylpersk (i Hylpen)
- Westers på Vest-Skylge
- Aasters på Øst-Skylge
- Skiermûntseagersk eller Eilanders (på Skiermonnikeach)
I Frisland undervises der i standardfrisisk, som er baseret på de to vestfrisiske dialekter Klaaifrisisk og Wâldfrisisk. Disse er de største dialekter inden for vestfrisisk.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Taal yn Fryslân: de folgjende generaasje, 2018, udgivet af provinsen Friesland
- ↑ Gorter, D. L.G. Jansma en G.H. Jelsma (1990), Taal yn it Grinsgebiet. Undersyk nei de taalferhâldings en de taalgrins yn it Westerkertier yn Grinslân. Sosjaal-wittenskiplike rige nummer 10. Akademy-nummer 715. Ljouwert: Fryske Akademy.
- ↑ Tiersma, P.M., 1985, Frisian Reference Grammar, Fryske Akademy, nr. 886
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
Der findes også en Wikipedia på vestfrisisk.
