Wikipedia-diskussion:Fokusmåned/November 2019

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Billeder i infoboks via Wikidata[rediger kildetekst]

Der er godt nok gang i månedens tema! Jeg har lige en lille ting, vi bør overveje.

Det er en praktisk ting at skaffe billeder automatisk via infobokse. Der er dog nogle gange et problem med det, hvis billedet ikke tydeligt viser artikelemnet. Et oplagt eksempel er, hvis man via WD får et billede af flere personer til en artikel om én af disse; i så fald ville det være fantastisk, hvis man sammen med billedet kunne få hentet en relateret billedtekst, hvor det tydeligt fremgår, hvem der er hvem. Det kan jeg forstå ikke kan lade sig gøre, og i så fald vil det efter min mening være bedre, hvis man eksplicit angiver billedfilen og selv skriver en passende tekst. Bemærk, at det ikke er nok at angive en billedtekst alene, den bliver ikke vist, og i øvrigt vil det også være et problem, hvis nogen senere udskifter billedet i WD.

Giver det mening? Et eksempel er Denny Doherty, hvor jeg netop har gjort som beskrevet. Hvis I er enige, vil jeg foreslå, at man, når man alligevel tjekker indsættelsen med forhåndsvisning, også lige overvejer, om billedet kan stå uden tekst. Hvis ikke, må man bruge den beskrevne metode. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 4. nov 2019, 23:58 (CET)

Som forsøg skrev jeg billedteksten ind på Wikidata og slettede billedfilen og teksten i infoboksen i Denny Doherty. Sådan kan det også laves! Det kan selvfølgelig rulles tilbage hvis man synes. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 5. nov 2019, 18:07 (CET)
Ja, det kan jeg godt se; problemet er vel, at "billedtekst" i Wikidata ikke er sprogafhængig, så hvis man skriver en tekst der, kan man risikere, at den også dukker op på polsk Wikipedia, hvis man derfra henter data fra WD, alternativt at der på da-wiki dukker en tekst op på et tilfældigt sprog. —Arne (Amjaabc) (diskussion) 6. nov 2019, 15:47 (CET)
Mon ikke programmering sørger for at den dansk tekst kommer på dansk wiki osv. teksten markes nemlig med "da". --Villy Fink Isaksen (diskussion) 6. nov 2019, 17:29 (CET)
Nu har jeg tilføjet også tilføjet en engelsk tekst - så der nu er både en engelsk og dansk tekst til billedet. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 6. nov 2019, 17:32 (CET)
Det havde jeg overset. Så er det selvfølgelig fint. —Arne (Amjaabc) (diskussion) 8. nov 2019, 10:19 (CET)

Revideret liste.. første skud[rediger kildetekst]

Jeg har kigget på Wikipedia:Artikler med commonscat men uden billeder og prøvet at opdele den i efter om det er en infoboks eller ej ved hjælp af Kategori:Intet lokalt billede, men billede på Wikidata og Kategori:Intet lokalt billede og intet billede på Wikidata. Resultater indtil nu er på Bruger:Steenth/sandkasse57. Men jeg rør ikke på rapporten før efter fokusmåned er afsluttet.

Men jeg overvejer også at revidere {{Wikidata image}}. Fx viser Kategori:Intet lokalt billede, men billede på Wikidata for meget, da de billeder, som er hentet fra wikidata og ikke defineret lokalt, tæller med selvom billedet, som er angivet i wikidata, vises. Og andre wiki'er har forenklet den skabelon.. Det kigger jeg også på. Det vil også ændre kunne medfører ændringer. --Steen Th (diskussion) 5. nov 2019, 21:24 (CET)

Partilogoer[rediger kildetekst]

Jeg har tidligere forsøgt mig med at uploade logoer fra de færiske og grønlandske partier, men en MediaWiki bot har sidenhen slettet filerne. Jeg kan nu se at den engelske wikipedia har logoer på disse sider, men når jeg forsøger at bruge dem på den danske wiki bliver de ikke vist. Nogen af jer der kan forklare hvorfor, og eventuelt hvordan situationen kan reddes? --Amargaard (diskussion) 20. nov 2019, 17:52 (CET)

Hej Amargaard. Jeg har kigget lidt på det og kan se, at nogle af logoerne er med, fx Atassut og Inuit Ataqatigiit. Til gengæld er det ikke med i Demokraterne (grønlandsk parti), og den forskel kan jeg godt forklare: Logoerne for de to første ligger på Wikimedia, mens logoet for sidstnævnte ligger lokalt på engelsk Wikipedia og derfor kun kan bruges der. Der er lidt forskellige beskrivelser knyttet til hver af billedfilerne, og for den sidstes vedkommende er der tilsyneladende copyright på, hvorfor den ikke kan bruges bredt. Engelsk/amerikansk lovgivning på området er mere lempelig end dansk, hvilket forklarer, hvorfor en-wiki kan bruge billederne.
Bemærk, at fx IA-logoet w:File:Inuit Ataqatigiit logo.png har nogle advarsler knyttet til sig, og dem må man generelt holde sig for øje, når man overvejer at bruge firma- eller organisationslogoer.
Jeg håber, det forklarer lidt af problematikken, men generelt er det halvsvært at forstå ophavsrettighedslovgivningen i DK til bunds. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 22. nov 2019, 12:40 (CET)