Spring til indhold

Wikipedia:Dagens artikel/17. januar 2005

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Struensee

Johann Friedrich Struensee, 1731-1772 var en dansk læge og politiker født i Halle i Tyskland. Han var livlæge for Christian 7. fra 1759.

I begyndelsen af 1770 udnævnes Struensee til kabinetssekretær for dronning Caroline Mathilde og til forelæser for kong Christian 7. Han opgiver sin lægegerning og bliver politiker. Struensee bliver den forsømte 19-årige Caroline Mathildes elsker og får efterhånden mere og mere magt. I september 1770 skaffer Struensee sig af med udenrigsminister J.H.E. Bernstorff. Anledningen er, at Bernstorff har sendt to orlogsskibe på straffeaktion mod de algierske pirater. Togtet ender som en katastrofe. I december overtaler han kongen til at opløse statsrådet og indføre et kabinetsstyre med ham selv i rollen som kongens eneste minister.