Wikipedia:Gendannelsesforslag/Harder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

EPO slettede Harder med begrundelsen, at butikken ikke har notabilitet. Jeg synes, at det var en noget hurtig beslutning, og at artiklen i hvert fald havde fortjent en diskussion inden en evt. sletning. Diskussionen kan så passende tages her. På Brugerdiskussion:Morten Rottboel nævner MR, at butikken er den ældste privatdrevne herretøjsbutik i DK, hvilket kunne pege i retning af at beholde den (selv om alder i sig selv ikke er et notabilitetskriterium).

  • Neutral - Men jeg hælder lidt til Gendan pga. alder og status. --Arne (Amjaabc) 26. sep 2011, 10:41 (CEST)
  • Som udgangspunkt Gendan ikke - Uafhængige, neutrale kilder skal overbevise mig om både nævnte påstand og dens betydning i øvrigt for byen. --|EPO| COM: 26. sep 2011, 10:48 (CEST)
  • Gendan ikke - Der er rigtig mange detailbutikker i Danmark, og der skal derfor efter min opfattelse temmelig meget til for at en enkelt butik kan få sin egen artikel. Jeg kan se, at butikken har en historie, der rækker langt bagud, og er som Arne enig i, at det kan trække i retning af behold, men alderen er tilsyneladende det eneste, der gør butikken lidt speciel. Har butikken dokumenteret gjort en forskel andet end at være til, så kan artiklen genoprettes, men indtil dette dokumenteres, støtter jeg ikke en gendannelse. Er der nogle med lokalkendskab, der kan give input ? Pugilist 26. sep 2011, 11:32 (CEST)
  • Gendan Der har kun været tre ejere af butikken i 116 år, hvilket må siges at være noget af en bedrift. Det vidner om at butikken kan lave overskud, for ellers eksisterede den ikke længere. Tal er taknemmelige. Med henvisning til for eksempel Fitness DK, hvor der står, at den er næststørst i DK. Andre bruger ordet størst, flest eller mest, så hvorfor kan man ikke bruge ældst? (Skrev Morten Rottboel (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)
    •  Kommentar Tre ejere på 116 år er en bedrift ja. Men ikke ligefrem en unik bedrift. At butikken giver overskud, er ikke værd at nævne. Det kan dokumenteres at Fitness dk har den næststørste markedsandel i Danmark. Det samme kan deres omsætning på 422 mio. DKK og de 122.000 medlemmer. Ved at sammenligne med konkurrenterne, kan man altså konkludere at dette er en stor og betydningsfuld virksomhed på markedet i Danmark - de har tyngde. Hvordan skiller Harder sig ud fra sine konkurrenter? --|EPO| COM: 26. sep 2011, 13:25 (CEST)
      •  Kommentar Når jeg skrev at tal var taknemmelige, så skyldes det, at de ændres i takt med udviklingen. I modsætning, så vil Harder altid være den ældste herretøjsbutik i DK så længe den eksistere. Butikken har lagt en pdf (lidt stor) op på www.harder.dk/harder-euroman-marts-2011.pdf - Euroman har i marts måned omtalt 5 butikker i DK, hvor Harder er den eneste udenfor København. Harder står omtalt på den sidste side (beklager - det tog lidt tid at arrangere) MRB 28. sep 2011, 07:34 (CEST)
  • Gendan ikke - Jeg kender ikke butikken, men hvis jeg kan overbevises om at den har stor betydning i regionen kan jeg ændre mening. Vi er i en gråzone mellem reklame og kultur, og hvis forretningen betragtes som en institution kan notabiliteten berettiges, men ellers ikke. --Jørgen 26. sep 2011, 13:10 (CEST)
  • Gendan - Det er bemærkelsesværdigt med en detailkæde der har klaret sig så længe. --Trade 26. sep 2011, 13:17 (CEST)
    •  Kommentar Det er bemærkelsesværdigt ja. Men det er ikke en kæde. --|EPO| COM: 26. sep 2011, 13:25 (CEST)
    •  Kommentar Jørgen bruger ordet institution. Butikken er ældre end Den Gamle By(1909) og Århus Rådhus(1941). Den har i øvrigt også et originalt kasseapparat NATIONAL Årgang 1917, der stadig bruges ved hver handel.

MRB 26. sep 2011, 13:32 (CEST)

      •  Kommentar - Den var da, placeret i kategorien detailkæder i Danmark, men så var det nok bare en fejl. --Trade 26. sep 2011, 13:33 (CEST)
        •  Kommentar - Det er min fejl. Men det giver anledning til et andet spørgsmål. Er Wiki kun for kæder eller for butikker med kæmpe omsætning? Der skal naturligvis være en bedrift, men den ligger jo netop i alderen af butikken MRB 26. sep 2011, 13:42 (CEST)
  • Gendan Butikken er notabel. Peter Mulvany 28. sep 2011, 00:56 (CEST)
  • Gendan En butik der har kunnet overleve siden 1895 uden tilknytning til indkøbsforening skal vi da have en artikel om. --Wholle 28. sep 2011, 01:03 (CEST)
  • Gendan - butikkens alder og historie gør den til et kuriosum, som jeg finder bevaringsværdigt. Notabiliteten er lige på grænsen - men på den rigtige side, synes jeg. Derfor behold. --Medic (Lindblad) 28. sep 2011, 01:17 (CEST)
  • Gendan - Butikken er nævnt i Kraks Danmarks ældste Forretninger fra 1950, hvilket dog ikke i sig selv er nok. Men alt i alt virker den notabel. --KLN 28. sep 2011, 15:15 (CEST)
  •  Kommentar Stemningen begynder at pege mod at butikken er notabel. Mener folk dermed at alder skal give selvstændige automatiske notabilitet? --|EPO| COM: 29. sep 2011, 16:03 (CEST)
    •  Kommentar Bemærk at forretningen Harder var med i en artikel i Euroman (marts) om nogle af Danmarks ældste manufakturhandlere. Se www.harder.dk/harder-euroman-marts-2011.pdf. Som et kuriosum kan jeg nævne, at forretningen Harder er i besiddelse af Marius Ditlev Harders optegnelser om hvordan forretningen klarede sig igennem 2. verdenskrig og årene derefter. Her i nævner han blandt andet at man i en periode måtte ty til at sælge barberblade og knappenåle for at holde forretningen i gang. Dette skal naturligvis være en del af artiklen om Harder MRB 29. sep 2011, 17:19 (CEST)
  • Gendan ikke - Jeg mener ikke at alder i sig selv er en selvstændig parameter der giver notabilitet for virksomheder. Manglende alder kan medføre at en virksomhed ikke har notabilitet, men det betyder i min optik ikke, at bare fordi en virksomhed har nået og passeret en given alder, at den så automagisk er notabel. Kigger jeg så på Wikipedia:Kriterier for virksomhedsartikler#Ikke_nok, kan jeg simpelthen ikke finde notabiliteten og jeg tvivler også på - Euroman artikel eller ej - at butikken har "en eller anden form for almen interesse". MVH Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 30. sep 2011, 08:19 (CEST)
  • Gendan Mere mere end 100 års historie bag sig er denne forretning ikke uden offentlig interesse. --Rmir2 1. okt 2011, 10:06 (CEST)
  • Gendan --Pelle Hansen 1. okt 2011, 15:26 (CEST)
 Kommentar - jeg aner en tendens til at denne debat, der handler om hvorvidt denne specifikke artikel er notabel, begynder at få sig et sidespor - hvorvidt alder skal være et notabilitetskriterie generelt. Dén debat hører hjemme på Wikipedia-diskussion:Kriterier for virksomhedsartikler. Jeg vil således henstille til at man i denne debat alene ser på hvorvidt Harder er notabel eller ej, med tilhørende argumentation, herunder naturligvis også hvorvidt virksomhedens alder i dette specifikke tilfælde kan hjælpe på notabiliteten. --Medic (Lindblad) 1. okt 2011, 15:34 (CEST)
Til --Medic (Lindblad): det har du misforstået - eller jeg har ikke udtrykt mig klart nok. Historien er blot eet blandt flere argumenter, men jeg mener, at det taler med en vis vægt. Noget andet er, at den slettede artikel kunne og burde blive bedre end i den slettede stand. venlig hilsen --Rmir2 1. okt 2011, 17:49 (CEST)
@Rmir2: Nej, jeg tror jeg har forstået dig korrekt nok. Hvis du læser ovenstående vil du se at jeg ikke taler imod at lade historien indgå som argument i denne debat; jeg siger endda (et stykke længere oppe) at jeg i dette tilfælde vil lade historien tale for at bevare artiklen. Min kommentar var således heller ikke rettet specifikt mod dig, ej heller mod nogen anden enkeltperson. Jeg vil blot generelt henstille til at debattere virksomheden hér, og den generelle holdning til om alder skal være et notabilitetskriterium et andet sted. --Medic (Lindblad) 1. okt 2011, 17:54 (CEST)
Det glæder mig, at vi principielt er enige. Efter min opfattelse er alder eet kriterium blandt flere når vi skal drøfte om et emne er notabelt eller ej. Lad mig tilføje, at jeg heller ikke følte mig personligt "ramt", men da kommentaren kom kort efter, at jeg havde argumenteret for forretningens lange eksistens, opfattede jeg den som i nogen udstrækning foranlediget af denne kommentar. Pointen (som også andre har antydet) er i den foreliggende artikels tilfælde naturligvis, at visse fænomener har det med at ende som et "begreb" uanset deres (beskedne) størrelse. --Rmir2 1. okt 2011, 19:09 (CEST)
Til --Rmir2: Teksten skal naturligvis fortælle hele historien om butikken. Blandt andet blev Marius Ditlev Harder anholdt af tyskerne, fordi han fjernede det tyske flag, som de havde placeret udenfor butikken. På grund af sin ranke holding, som han havde fået som garder, fik han respekt - og endte såmænd med at få en stor undskyldning. MRB 1. okt 2011, 19:15 (CEST)
  • Neutral - Dog hælder jeg langt mere til Gendan end til Gendan ikke på grund af den lange historie butikken har -- Algiz 2. okt 2011, 13:13 (CEST)
Konklusion:
Der er en overvægt af "gendan". --MGA73 7. okt 2011, 20:44 (CEST)