Wikipedia-diskussion:Kriterier for virksomhedsartikler

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Udformningen af de nævnte kriteriet har været diskuteret på Landsbybrønden hen over efteråret 2010. Efter en periodes stilstand blev der i Wikipediajournalen annonceret efter nye debattører. Da der ved årsskiftet ikke havde været yderligere diskussion, blev siden flyttet ud i det rigtige navnerum og anses herefter for at være gældende. --|EPO| COM: 3. jan 2011, 18:46 (CET)

Udvidelse[redigér wikikode]

Er der stemning for, at virksomheder, der er kongelige hofleverandører, samt virksomheder beskrevet i Kraks Virksomheder (1950 og tidl. udg.), som opfylder størrelseskriteriet, kan gives automatisk notabilitet? Mvh. --KLN 11. jan 2011, 17:47 (CET)

Selvom det allerede er tilføjet vil jeg gerne give mit besyv med - bare for god ordens skyld: Hofleverandøret vil jeg gerne acceptere. Derimod har jeg ikke tilstrækkeligt kendskab til, hvad Kraks oplagsværk rummer. --|EPO| COM: 18. jan 2011, 15:36 (CET)
Du kan finde værket scannet her: Kraks Virksomheder. Jeg mener bestemt ikke, at alt indholdet i Kraks er notabelt, men suppleret med størrelses- og markedslederkriterierne kan det måske anvendes som målestok for ældre virksomheder? --KLN 18. jan 2011, 17:33 (CET)
Det virker umiddelbart som en udmærket idé. Jeg er dog stadigvæk interesseret i, hvilke kriterier en virksomhed måtte opfylde for at blive omtalt? Er det f.eks. noget i stil med Kraks Blå Bog - bare for virksomheder? --|EPO| COM: 20. jan 2011, 11:58 (CET)
Ja, nemlig. Men værket bruger kun et alderskriterium - virksomheder grundlagt mellem år 1100 og år 1911, som stadig eksisterede i 1950. Derfor rummer det også en masse små butikker, som ikke opfylder vores størrelseskriterier. --KLN 20. jan 2011, 16:03 (CET)
Så giver det straks lidt bedre mening. I så fald støtter jeg forslaget fuldt ud. --|EPO| COM: 20. jan 2011, 19:54 (CET)

Landsdækkende fagforbund og arbejdsgiverforbund[redigér wikikode]

Ovenstående er netop tilføjet som automatisk notable. Dette betyder, at de er notable i samme øjeblik det stiftes. Men det mener jeg ikke er i orden. Disse forbund mener jeg bør opfylde øvrige kriterier for at blive notable - f.eks. opnå en vis betydning eller størrelse.

I øvrigt er jeg lidt i tvivl om, hvorvidt "landsdækkende" skal tolkes som at de optager medlemmer over hele landet eller, om de "dækker" hele landet. Der er en væsentlig detaljeforskel mener jeg. --|EPO| COM: 18. jan 2011, 15:36 (CET)

Tanken gik på forbund under LO og tilsvarende, hvor en vis størrelse og interesse næsten er givet. Formændende for samme forbund regnes i øvrigt også som notable, så det ville jo være lidt mærkeligt, hvis der ikke gjaldt det samme for forbundene. Landsdækkende må forstås som at de optager medlemmer fra hele landet. Det er muligt at de så ikke har lokalafdelinger overalt, men det er jo ikke så forskelligt fra andre foreninger. Hvis man f.eks. kun har otte medlemmer i Sønderjylland, opretter man selvfølgelig ikke en lokalafdeling der, men de tæller jo alligevel med i statistikken.
Men mere generelt kan jeg godt se problemet med forbund, unioner og lignende, hvis medlemmer helt eller delvist er foreninger. Lægger man de enkeltes foreningers medlemstal sammen kan man nå op på et betragteligt antal enkeltpersoner, men de er jo kun indirekte medlemmer af forbundet. Dertil kommer at en del af disse forbund ikke er videre kendte i offentligheden men er stiftet for at varetage fællesinteresser. --Dannebrog Spy 18. jan 2011, 16:07 (CET)
LO, DA, DI m.v. er bestemt notable. Men de er jo ikke notable alene i kraft af, at de er landsdækkende. De er notable dels på baggrund af medlemstal, samt dels pga. historie og indflydelse. Og det er dét min anke går på. Ingen kan være notabel alene fordi, at de landsdækkende. Så derfor skal kravet enten fjernes helt eller præciseres. --|EPO| COM: 18. jan 2011, 16:20 (CET)

Facebook-grupper og hjemmesidemedlemmer[redigér wikikode]

Jeg kom til at tænke på, at medlemmer jo ikke kun er noget man finder i foreninger men også på internettet i f.eks. Facebook-grupper og fora, ligesom mange hjemmesider tilbyder eller kræver at man opretter sig som bruger. Sådanne sider kan nå op på betragtelige medlemstal, men tilknytningen er ofte løs, og en del af medlemmerne/brugerne er reelt slet ikke aktive. Imidlertid har en del af dem en del offentlig interesse. Men kan man sætte en minimumsgrænse, der også tager hensyn til at disse sider ofte er internationale? Eller skal vi holde dem i armslængdes afstand, til de har bevist at de ikke bare er døgnfluer? --Dannebrog Spy 18. jan 2011, 16:07 (CET)

Internetgrupper i forskellige former er flygtigt og vanskeligt at dokumentere af samme årsag. Der skal man bevise, at det ikke er en døgnflue. Hvis man kan påvise stor aktivitet (antal besøg/sidevisninger) gennem længere tid (mindst 1 år) er jeg åben over for dem. Hvis man omvendt kan dokumentere en betydelig effekt (på mindst nationalt plan), kan det da også komme på tale.
Men det bliver svært at formulere et konkret kriterium, så det er nok bedre at vurdere sagerne efterhånden. --|EPO| COM: 18. jan 2011, 16:20 (CET)

Gazellevirksomheder[redigér wikikode]

Hvad er folks holdning til disse virksomheders notabilitet? Hvert år siden 1995 har Dagbladet Børsen årligt udpeget ca. 1.000 gazellevirksomheder, altså indtil nu ca. 15.000 virksomheder. Der er intet krav om antal ansatte, kun for regions- og landsvindere (min. 10 ansatte). Sidste års vindere kan ses her (PDF). --KLN 1. feb 2011, 21:48 (CET)

Som udgangspunkt vil jeg mene, at der kan slækkes en smule på kravene til disse virksomheder. Men der skal foretages en subjektiv vurdering af virksomhedens betydning. F.eks. jeg vil ikke mene, at 5i ApS automatisk bliver notabel. Virksomheden har to ansatte, voksede 235 % og nåede en omsætning på ca. 2,5 mio. DKK. Umiddelbart vil jeg mene, at deres bidrag til verden er forholdsvist begrænset. Så listen skal nok snarere ses som et værktøj til at finde notable virksomheder. --|EPO| COM: 1. feb 2011, 23:26 (CET)

5 mio. euro ??[redigér wikikode]

Hvorfra er grænsen på 5 mio. euro kommet ? Det forekommer ganske lavt og umiddelbart noget ude af proportion med kravet om 100 ansatte. Har en virksomhed på 100 ansatte en gennemsnitsløn på 40.000 p.m. udgør virksomhedens lønudgifter 48 mio. kr. Der er da et par virksomheder, der også har andre udgifter end lige lønudgifter (og de virksomheder, hvis væsentligste udgift er lønudgifter har også ofte en markant højere gennemsnitsløn), hvorfor et krav om omsætning på 5 mio. euro ikke rigtig synes at hænge sammen med resten af kriterierne. Et andet kriterium er, at virksomheden er optaget i eksempelvis NASDAQ-100 eller OMXC20. - Der er altså ikke ret mange selskaber i disse index, der omsætter i omegnen af 5 mio. euro, så holder vi fast i 5 mio. kriteriet, så kan vi vel i princippet stryge alle øvrige kriterier ... Pugilist 6. jun 2011, 08:44 (CEST)

Beløbet stammer ikke fra noget specielt sted. Det er nærmest grebet ud af den blå luft. Tallet kan naturligvis diskuteres, men jeg vil mene, at det vil være fornuftigt også at måle notabiliteten i forhold til omsætningens størrelse. --|EPO| COM: 6. jun 2011, 18:41 (CEST)

Helt enig i, at omsætning er et væsentligt parameter. Jeg studsede blot over, at beløbet forekommer ganske lavt. Jeg mener, at det bør overvejes at sætte barren lidt højere. Det kan hurtigt blive anstrengt, hvis vi skal oprette eksempelvis 220 artikler om de enkelte SuperBest-købmænd, der vel næsten alle omsætter for mere end 5 mio. euro årligt. Pugilist 7. jun 2011, 00:01 (CEST)

Så langt så godt. Hvad kunne en passende størrelse være mon? 15 millioner? --|EPO| COM: 7. jun 2011, 20:41 (CEST)

15 millioner euro lyder ganske fornuftigt. Virksomheder med omsætning under dette kan være notable, hvis de ellers har markeret sig, men en virksomhed med omsætning på € 15 mio.+ vil normalt være notabel. Den lokale danske defintion på en større virksomhed (bl.a.) omsætning på over 100 mio. årligt, så de 15 mio. € lyder som et godt sted at lægge snittet. Pugilist 7. jun 2011, 23:06 (CEST)

Hvis der ikke er nogen protester i de næste par dage, vil jeg tilføje et 1-tal på projektsiden så. --|EPO| COM: 9. jun 2011, 20:48 (CEST)

fritids erhverv[redigér wikikode]

Er et fritids erhverv notabel? Spørgsmålet er foranlediget af AppBusters. --Villy Fink Isaksen 20. jul 2011, 16:24 (CEST)

Hvis Margrethe 2. alene skulle vurderes på sin malergesjæft, ville hun næppe være encyklopædirelevant, men fritidssysler kan i lighed med så mange andre småting udmærket være relevante. --Palnatoke 20. jul 2011, 19:00 (CEST)
Ja - du har nok ret. Fritids erhverv kan sikkert være notabel, men dette mener jeg ikke er så et andet grundlag skal jo nok bruges, feks. deres bedrifter, firmaets alder og størrelse. De to sidste rækker ikke efter min mening til at være notable. Derfor er overskriften, "fritids erhverv", ikke velvalgt - beklager. --Villy Fink Isaksen 20. jul 2011, 19:08 (CEST)
Der er jo den sandhed i det, at fritidserhverv skal være ret tæt på at være noget, man kan leve af, før det er relevant for resten af verden at høre om. --Palnatoke 20. jul 2011, 19:48 (CEST)
Det er vel egentlig ikke relevant, om beskæftigelsen er på 4 eller 40 timer per uge. I denne kategori måles "slutproduktet" - altså den pågældende virksomhed og dens produkt. Hvis man med et fritidserhverv (en dag) opnår en stor omsætning, mange medarbejdere og omtale i medierne, bliver kriterierne jo opfyldt. Og så er det uden betydning, om man har lagt 400 eller 4000 timer for at nå dertil. --|EPO| COM: 20. jul 2011, 20:02 (CEST)

Banker?[redigér wikikode]

Kan man sige, at banker og sparekasser (alm. banker, ikke investeringsbanker) er automatisk notable? De fleste banker vil jo enten være væsentlige nationale aktører eller væsentlige omdrejningspunkter for byer og lokalsamfund. Nogle bud? --KLN 14. okt 2011, 06:04 (CEST)

Jeg vil mene det er rimeligt at finde banker som helhed, ikke nødvendigvis lokale afdelinger, notable. Lokale afdelinger må vel regnes for filialer i en kæde, der allerede er defineret som "ikke nok". --Medic (Lindblad) 14. okt 2011, 07:49 (CEST)
Danmark har ca. 130 forskellige pengeinstitutter, hvortil kommer et antal filialer af udenlandske pengeinstitutter, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt. Det siger imidlertid sig selv, at det er de færreste af disse pengeinstitutter, der er "væsentlige nationale aktører", og jeg vil tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved, om flertallet af de mange pengeinstitutter er et "væsentligt omdrejningspunkt for byer og lokalsamfund". En meget stor del af de mange forskellige danske pengeinstitutter er ganske små virksomheder med et meget begrænset antal medarbejdere og begrænset balance. Interesserede kan finde statistik om sektoren hér. Det er muligt, at det besluttes, at pengeinstitutter pr. definition skal være notable (jeg har ikke stærke følelser over for det), men beslutingen bør i givet fald træffes på korrekt grundlag. I øvrigt synes jeg det er lidt pudsigt, at "almindelige banker" som eksempelvis Fjalting Trans Sparekasse og Varde Andelskasse pr. definition skulle være notable imodsætning til en "investeringsbank". Nu ved jeg ikke hvad en investeringsbank er, men mon ikke det, der i daglig tale omtales som en investeringsbank, har en noget større betydning for samfundet end de to nævnte pengeinstitutter ? Pugilist 15. okt 2011, 15:28 (CEST)
@Medic: Jeg er helt enig i, at filialer ikke har notabilitet
@Pugilist: Tak for den relevante statistik. Den giver et godt grundlagt for at vurdere eksisterende bankers notabilitet. Grunden til, at jeg ikke nævnte investeringsbanker er ikke, at de ikke kan være relevante, men at jeg i første omgang ville lodde stemningen mht. almindelige pengeinstitutter. --KLN 7. nov 2011, 01:31 (CET)
Helt ok at holde investeringsbanker ude af diskussionen foreløbig. Vi bør blot være opmærksomme på, at begrebet "investeringsbank" er noget diffust. "Investment banking", betegner en aktivitet, som nogle pengeinstitutter bedriver, hvorfor en række almindelig pengeinstitutter en gang imellem betegnes som "investeringsbanker". Begrebet "Investeringsbank" anvendes imidlertid ofte som betegnelse for offentligt ejede institutter, der har til formål at yde finansiering til bestemte sektorer. Den Nordiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsbank er eksempler på sidstnævnte. Pugilist 7. nov 2011, 08:36 (CET)

Restauranter[redigér wikikode]

Hvad er notabilitetskravet for restauranter og restaurantkæder (særligt danske)? Det er nok de færreste restauranter, som ikke er en del af en kæde, der kan præstere omsætning over 100 mio. DKK eller har mere end 100 fuldtidsansatte. Jeg foreslår, at nuværende og tidligere indehaver af stjerner i Michelinguiden kan have automatisk notabilitet, da de må have opnået en vis berømmelse, anerkendelse og omtale. Udover det må man også antage at de har gjort noget ekstraordinært, og så er det en målbar størrelse, som er til at have med at gøre. Udover dette har jeg ikke umiddelbart forslag til notabilitetskriterier for denne gruppe virksomheder. Toxophilus (diskussion) 22. nov 2014, 21:13 (CET)

Michelinstjerner er vel den mest kendte skala på området. Man kunne evt. spørge HORESTA om de har offentliggjort noget branchestatistik, for deres mærkeordninger omfatter vist ikke restauranter. --Palnatoke (diskussion) 22. nov 2014, 21:54 (CET)
Den eneste ting ved dette er dog, at det så kun vil være restauranter i København, der kan blive automatisk notable, idet Michelinguidens anmeldere ikke vover sig uden for hovedstaden. Måske kunne man tilføje noget i stil med, at restauranter der over en årrække har været gastronomisk flagskib i regionen, gentagne gange har scoret topkarakter fra madanmeldere og har anerkendte køkkenchefer ligeledes kan være notable. Spørgsmålet er dog, om det bliver en gummiparagraf, og om man i stedet skulle bruge lignende argumenter i de enkelte situationer. Toxophilus (diskussion) 23. nov 2014, 12:07 (CET)
Jeg ser "automatisk notabilitet" som en bagvendt ting: "selv om der ikke er skrevet noget, der godtgør at emnet er relevant, sletter vi ikke artiklen". Og så gør det ikke noget at det kun er nogle få af dem. --Palnatoke (diskussion) 23. nov 2014, 12:11 (CET)
Det er selvfølgelig rigtigt. Bare fordi en restaurant mangler en michelinstjerne betyder det selvfølgelig ikke, at den ikke er notabel. Så automatisk notabilitet ved michelinstjerne fungerer sikkert udmærket, selvom det således kun er en håndfuld spisesteder der ligger i denne kategori. Er det noget vi kan tilføje til retningslinjerne med det samme, eller skal vi lige have nogle flere brugeres syn på sagen først? Toxophilus (diskussion) 23. nov 2014, 12:35 (CET)
Michelinstjernen kan være en udmærket parameter. Den er ret nem at måle på. Bib-Bourmand kan måske snarere være et værktøj til at finde notable restauranter, snarere end at de alle er notable. --|EPO| COM: 23. nov 2014, 14:04 (CET)
Er Bib-Bourmand ikke også udelukkende restauranter i hovedstadsområdet? Ikke at det skal ligge til hinder for, at listen bruges som udgangspunkt for nye artikler. Toxophilus (diskussion) 23. nov 2014, 18:34 (CET)
For Danmarks vedkommende er det kun restauranter i København, men jeg tænkte også på at lister for andre lande kunne komme i spil. Det virker ikke til at der er en anerkendt (dansk) udmærkelsesordning for restauranter, som er til at håndtere på en nem måde. Særligt ikke for restauranter uden for hovedstaden.
Men uagtet Danmark og provinser, er der enighed blandt brugerne her om at en michelinstjerne giver automatisk notabilitet. --|EPO| COM: 29. nov 2014, 12:43 (CET)

Omsætning og ansatte[redigér wikikode]

Det har over flere omgange været drøftet, om de nuværende kriterier med 100 årsværk eller 15 mio. EUR er retvisende. Helt konkret er dette indlæg affødt af et sletningsforslag.

Først vil jeg mene, at de 100 årsværk skal regnes som egne medarbejdere og ikke freelancere. Hvis man skulle regne freelancere, skulle man opgøre det antal timer, der har været tilknyttet den pågældende virksomhed og dermed omregne til, hvad det svarer til i årsværk.

Dernæst vil jeg medgive, at det i visse brancher kan være nemmere end i andre brancher at opnå den omtalte omsætningsgrænse.

En løsning kunne være at anvende KnudW (diskussion • bidrag • e-mail)'s fortolkning om, at begge kriterier skal være opfyldt. Det udelukker ikke, at nogen kan være notable, selvom både ansatte og omsætning er noget mindre. --|EPO| COM: 8. jul 2019, 10:57 (CEST)

100 årsværk er et rimeligt krav, og praktisk at slå op på virk.dk. Selvom jeg egentligt mener at det vil være rimeligt at tælle freelancere med, så vil det måske være vanskeligt at omregne til årsværk. Men hvis vi holder fast i at det ikke er begge krav der skal være opfyldt, så vil en virksomhed med mange freelancemedarbejdere ofte have en stor omsætning, og derved opfylder kravet på den måde. Det vil ikke være praktisk at begge kriterier skal være opfyldt, da det i mange tilfælde ikke er offentligt hvad en virksomhed har i omsætning.--Kjeldjoh (diskussion) 8. jul 2019, 15:29 (CEST)
Ej, omsætningen er offentlig og kan slås op på cvr.dk. Det burde være et krav at et sletningsforslag linkede til firmaets regnskab. I den konkrete sag drejer det sig om et velronemeret firma og i det konkrete tilfælde kan man konkludere ud fra regnskabet at de har rigtigt mange fuldtids-freelancere. Det er bare sådan IT-ekspert-branchen fungerer i dag. --Madglad (diskussion) 8. jul 2019, 18:32 (CEST)
Bemærk at et notabilitetskrav skal gælde både danske og ikke-danske virksomheder. mvh Tøndemageren (diskussion) 8. jul 2019, 18:56 (CEST)
Madglad: Jf. årsregnskabsloven § 32 skal små og mellemstore virksomheder ikke nødvendigvis oplyse deres omsætning, men kan sammendrage posterne og oplyse bruttofortjeneste.
Tøndemageren: Der er heldigvis ikke mange sletningsforslag vedr. ikke-danske virksomheder. Men ja, der skal gælde de samme regler for alle virksomheder.
Vi skal forsøge at undgå at gøre det besværligt for os selv, ved at opsætte krav vi ikke kan kontrollere. Det kan ikke helt undgås, da det kan være svært at finde informationer om virksomheder fra f.eks. Yemen, men det er generelt nemmere at finde info om antal medarbejdere end om virksomhedens omsætning.--Kjeldjoh (diskussion) 9. jul 2019, 08:35 (CEST)
Et opklarende spørgsmål: Jeg forstår at da.wiki ikke er wikipedia for Danmark, men wikipedia på dansk. Men er det udefrakommende regler (fra wikimedia foundation f.eks.) eller er det os selv, der har besluttet at regler skal være de samme for danske og udenlandske virksomheder? Det er naturligvis, helt oplagt, sådan at selv en virksomhed der f.eks. kun findes i Tyskland eller Italien eller Indonesien sagtens kan være notabel på da-wiki. Men kunne det alligevel ikke være sådan at kriterierne f.eks. var forskellige for virksomheder der opererer i Danmark, i Europa og i resten af verden f.eks. --Honymand (diskussion) 9. jul 2019, 22:56 (CEST)
Det er lidt både og. Det er Wikimedia Foundation, der har besluttet, at projekterne skal være inddelt efter sprog og ikke lande. De enkelte projekter og sprogvarianter fastsætter så deres egne politikker og normer under hensyntagen til WMF's bestemmelser og gældende lovgivning. I praksis er de enkelte sprogvarianter dog naturligvis præget af de steder, hvor de enkelte sprog er fremherskende. Men i almindelighed går man ud fra, at normerne er de samme uanset emnets herkomst, hvis andet ikke er nævnt. Så hvis der for eksempel sidder en udlandsdansker i Sydfrankrig og vil skrive om de store virksomheder på de kanter, så er der ikke noget i vejen for det. Udfordringen er så bare at sikre, at normen er til at leve op til både her og der. Det kan for eksempel være relevant med forskellige krav i forhold til befolkningsstørrelse. Der er jo nok lidt flere virksomheder med 100 medarbejdere i Frankrig, end der er på Færøerne. --Dannebrog Spy (diskussion) 9. jul 2019, 23:30 (CEST)
Blot for at præcisere og/eller tilrette min egen forståelse: da.wiki fastsætter sine egne normer, der naturligvis gælder ens for danske såvel som franske virksomheder. Disse normer behøver ikke være de samme som for f.eks. en.wiki, og vil sjældent være det, da det er to forskellige projekter. Til eksempel: kigger vi i vort regel-og-norm-sæt står der et sted, at småartikler kan inkluderes, hvis artiklerne på da.wiki generelt taler for en sådan detaljegrad - at det f.eks. vil være mere okay at skrive om sit lokale pizzeria efter artiklen Pizzeria er skrevet og uddybet tilstrækkeligt. Da en.wiki har markant flere artikler end da.wiki må detaljeringsgraden dér være større end her, hvorfor andre normer for in-og eksklusion må være gældende. Ergo er der forskel på normer mellem de forskellige sprogs wiki, men ingen forskelsbehandling internt på en wiki, uanset emnet(-s nationalitet). Korrekt? --Medic (Lindblad) (diskussion) 9. jul 2019, 23:46 (CEST)
Som udgangspunkt ja, men i praksis er man dog nød til både at forholde sig til, at mange skriver om emner fra de steder hvor de bor, og at der kan være ret store forskelle landede imellem. I normen om biografier er der for eksempel oplistet forskellige danske priser, fordi mange af de personer der skrives om netop er danskere. I nærværende norm måles notabilitet for foreninger til gengæld som antal medlemmer i forhold til befolkningen i det givne land, hvis der ikke er andet, der kan gøre en forening notabel. --Dannebrog Spy (diskussion) 10. jul 2019, 00:00 (CEST)

Det virker ikke rigtig til, at der kan blive enighed om, hvorvidt de nuværende regler skal ændres. Der kan være et aspekt med, at 100 årsværk 'fylder' mindre i lande med store befolkninger (Kina) end i lande med små befolkninger (Vatikanstaten). Men det er ikke min opfattelse, at det er et problem indtil videre. Derfor mener jeg, at denne problematik kan drøftes, når/hvis det bliver et problem. For selvom der er mange ansatte eller høj omsætning, vil der altid være mulighed for at fravige kriterierne, hvis der er enighed om, at der ikke er tilstrækkelig notabilitet.

Hvis der ikke sker meget mere med denne diskussion, tillader jeg mig at konkludere om en uges tid. --|EPO| COM: 15. jul 2019, 16:28 (CEST)

Crystal Clear action apply.pngKonklusion:
Der er ikke enighed om at ændre på de eksisterende kriterier. Ved flere tvivlstilfælde kan diskussionen tages op igen. --|EPO| COM: 24. jul 2019, 16:33 (CEST)