Wikipedia:Landsbybrønden/Ejerskab af artikler

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ejerskab af artikler[rediger kildetekst]

Jeg redigerer mest på den engelske Wikipedia (siden 2003), men af ​​og til en lille smule her. Jeg har en dansk videregående uddannelse og taler flydende dansk, men ikke perfekt, især min grammatik, så vær tålmodig med mig.

Jeg ved, at ikke alle regler og retningslinjer (især stilmanualen) er identiske mellem de to wikier.

Jeg er vant til at "ejerskabs" adfærd er forbudt, og mon ikke det også er tilfældet her?

Se https://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Ownership_of_content

Det forbudte adfærd viser sig ved, at den oprindelige redaktør nægter at acceptere ændringer af deres originale indhold. Det betragtes som ejerskab/proprietær adfærd og redigeringskrige. Begge ting kan få den originale editor blokeret på den engelske Wikipedia.

Når nogens originale indhold afvises (slettes) af en anden redaktør, forventer vi, at redaktørerne diskuterer og når til enighed om en ny version, i stedet for at starte en redigeringskrig. Det er den ideelle situation, men hvad nu hvis den anden redaktør nægter at acceptere ændringer?

Hvordan virker det her? Hvilke regler er der tale om her? Hvor skal man henvende sig for at få hjælp? -- Valjean (diskussion) 30. maj 2023, 02:53 (CEST)[svar]

Velkommen også til den danske del af Wikipedia. Der gælder heller ikke noget ejerskab til artikler på dawp. Der er dog markant færre bidragsydere på dawp end på enwp og vi har ikke samme formelle reguleringsgrad af detailspørgsmål. Der gælder således ikke en regel om hvor mange gange en ændring kan tilbageføres, men princippet om, at redigeringskrige skal undgås er gældende, ligesom uenigheder skal løses ved opnåelse af konsensus.
Opstår et problem, kan dette tages op på den konkrete artikels diskussionsside, og hjælper det ikke, kan der oprettes en Anmodning om administratorassistance(AOA), hvorefter administratorkorpset vil blive gjort opmærksom på sagen. --Pugilist (diskussion) 30. maj 2023, 08:22 (CEST)[svar]