Wikipedia:Landsbybrønden/Jan Soelberg - notabel?

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jan Soelberg - notabel?[rediger kildetekst]

Jeg kan se at en artikel med forfatteren Jan Soelberg er blev slettet to gange grundet manglende notabilitet. Jeg har lavet en ny artikel på baggrund af de slettede her. Kan jeg få en vurdering af om den udvidede artikel viser, at han er notabel nok til at være på dansk wikipedia? Hans/Jostykits bøger er blevet oversat til flere sprog bl.a. tysk, svensk, engelsk og fransk. (artiklen er på svensk Wikipedia sv:Jan Soelberg). I så fald vil jeg gendanne de slettede bidrag og tiføje indholdet fra bidraget Bruger:Glenn/sandkasse. --Glenn (diskussion) 14. mar. 2022, 19:55 (CET)[svar]

Umiddelbart virker det til at være på kanten. Listen fra worldcat ser lang ud, men stikprøver viser, at en del af dem er på 16-24 sider. Altså formentligt hæfter der næppe er værd at nævne.
Rent praktisk skal det fremgå af første linje i artiklen at han var en dansk forfatter. Til gengæld bør det følelsesladede ord tragisk om helikopterulykken undlades. Ved ISBN-numrene er det nok at angive de 10-cifrede. 13-cifrede ISBN-numre blev først standard i 2007 og står i hvert fald ikke på de bøger, der blev udgivet, mens Jan Soelberg levede. --Dannebrog Spy (diskussion) 14. mar. 2022, 21:01 (CET)[svar]
Jan Soelberg er notabel. Han var elektronik-guru. Havde han været inden for sport, havde ingen været i tvivl. Hans Christophersen (diskussion) 15. mar. 2022, 01:43 (CET)[svar]
På Version2 er der et blog-indlæg om hans arbejde. I den generation, hvor arbejde med elektronik var mere almindelig som hobby, så betyder han mere end mange nutidige personer. Så min indstilling at han er notabel. --Steen Th (diskussion) 15. mar. 2022, 09:14 (CET)[svar]

Tak for svarene. Så er artiklen Jan Soelberg gendannet og ny information er blevet indlejret. --Glenn (diskussion) 16. mar. 2022, 17:30 (CET)[svar]