Wikipedia:Landsbybrønden/Kortpositioner
Kortpositioner
[rediger kildetekst]Hej, jeg vil lige nævne at jeg netop har ændret en smule på 3 skabeloner, der har at gøre med visning af steders placering på geografiske kort. Et eksempel er kortet til højre, der viser Æbelø på et danmarkskort med en rød prik. Skabelonerne bruges ved at man indtaster længde- og breddegrad som parametre. Tidligere var der nogle af kortere, hvor prikken sad nogle få millimeter for langt nede på kortet (Æbelø blev vist som om det lå inde på Fyn). Hvis nogen nu opdager et kort, hvor prikken sidder lidt for højt, så tjek om længde- og breddegrad er korrekte. Måske er disse parametre nemlig blevet tilpasset, så prikken sad rigtigt trods skabelon-fejlen. De tre ændrede skabeloner er {{Kortpositioner}}, {{Kortpositioner~}} og {{Kortplan}}. Man kan læse mere her. Måske findes der flere skabeloner, der skal have denne lille rettelse. Kortene kendes som sagt på, at prikken sidder en smule for lavt.--Weblars (diskussion) 31. mar 2014, 18:27 (CEST)
- Fantastisk! Nu er Marseille kommet ind på land igen. Takker!--Jørgen (diskussion) 31. mar 2014, 20:52 (CEST)
- Jeg takker også for indsatsen; det er godt det går den rigtige vej. − Jeg ved ikke om du kan få noget ud af at se på denne øvelse fra januar 2013 : Bruger:PHansen/Location map Danmark Helnæs. Du kan vist se bort fra de røde fejlmeldinger og meget som blot er til støtte for min egen hukommelse ved et senere gensyn. Men der er måske to ting:
- 1) Det ser ud til at Trekroner (ø) nu ligger samme sted på begge kort, og at det skyldes at Skabelon:Infoboks fyr er kommet til at vise rigtigt, altså forhåbentlig en 'ægte positiv'.
- 2) Men hvad med Helnæs fyr på Helnæs ? Det bør vel ligge helt ude ved kysten. Se 55°8′0″N 9°58′43″Ø / 55.13333°N 9.97861°Ø / 55° 8′ 0″ N, 9° 58′ 43″ E / 55.133333°, 9.978611° -
- Se resume her. Jeg lavede selv det detaljerede kort for at se hvordan det gik: commons:File:OSM Helnæs map.png med Skabelon:Kortpositioner Danmark Helnæs. Man må næsten håbe at jeg har lavet en fejl ved fremstilingen af kortet, så det vi ser er en 'falsk negativ'. -- Mvh PHansen (diskussion) 1. apr 2014, 10:00 (CEST)
- Med Helnæs fyr tror jeg problemet især er parametrene for left og right i skabelonen {{Kortpositioner Danmark Helnæs}} og den tilsvarende engelske en:Template:Location map Denmark Helnæs. Jeg har målt dem til nærmere henholdsvis 9.94 og 10.07, men jeg er ikke i nærheden af en lineal i øjeblikket, så jeg vil prøve at måle det mere præcist en anden gang. Det er lidt svært, når kortets venstre kant ligger ude i vandet. Med de to nye tal kommer fyret faktisk ud til vandet som det skal. Måske skal top og bottom også justeres lidt.--Weblars (diskussion) 2. apr 2014, 22:26 (CEST)
- Det bedste ville nok være at finde eller selv lave et bedre - men stadig detaljeret - referencekort end det jeg lavede over Helnæs, og så se om {{coord}}, de engelske og danske skabeloner viser nogenlunde det samme. -- Mvh PHansen (diskussion) 3. apr 2014, 10:30 (CEST)
- Ja, det var en god ide at prøve forfra med et nyt kort. Det har jeg nu gjort og de sidste røde prikker er vist nu kommet på plads på din forsøgsside: Bruger:PHansen/Location map Danmark Helnæs. Jeg måtte bruge flere forsøg, så jeg forstår godt at det tit går galt, når man skal have "kortafgrænsningskoordinaterne" med fra openstreetmap.org.--Weblars (diskussion) 6. apr 2014, 17:55 (CEST)
- Ja, jeg har set det, og tak til. Lad os håbe at dine koderettelser var det der skulle til. Vi ved nu også at fremstilling af detaljerede kort kræver ekstra opmærksomhed. -- Mvh PHansen (diskussion) 6. apr 2014, 18:13 (CEST)