Wikipedia:Landsbybrønden/Luftige spørgsmål til Wikimedia Strategi 2030

Luftige spørgsmål til Wikimedia Strategi 2030

Wikimedia Summit foregår i denne weekend. Her vil man komme ind på Wikimedia-bevægelsens strategi der sigter mod året 2030. Et udkast er tilgængelig fra https://meta.wikimedia.org/wiki/Strategy/Wikimedia_movement/2017/Direction

Her er nogle luftige spørgsmål der måske ville kunne få folk til at tænke over tingene:

1. Hvorfor skal vi ha’ en strategi? Bør Wikimedia ikke blot udvikling sig organisk? Kan vi overhovedet forsige meget til 2030? Hvis vi ikke allerede kender vores strategi sidder vi så ikke allerede fast?
2. Sidder vi fast i wiki-interfacet?
3. Skal vi fortsætte med PHP MediaWiki interfacet som det primære software?
4. Hvorfor er Wikiversity ikke blevet større, og slet ikke eksisterende på dansk? Er det fordi folk ikke gide lave Wikiversity? Er det fordi vi ikke ved hvad wikiversity er eller skal være? Er det fordi wiki-tekniske ikke fungerer i undervisningssammenhæng. Hvad skal vi ændre for at få det til at fungere?
5. Hvorfor laver folk ikke flere video? Er det fordi at det er teknisk for besværlig? Er det for produktionsmæssigt for besværligt? Hvordan kunne Wikimedia hjælpe?
6. Hvorfor er Stackoverflow det primære sted for faglige spørgsmål og svar? Burde det ikke have været Wikimedia der var det?
7. Skal Wikimedia Foundation modtage penge fra firmaer så som Google? Vil det kunne skabe et afhængighedsforhold? Ifølge Peter Gøtzsches mening er patientforeninger påvirket i uheldig retning på grund af afhængighed til medicinalfirmaer. Kan Wikimedia-bevægelsen løbe ind i samme problem? Skaber det problemer med pengedonation, for eksempel i forbindelse med lobbyvirksomhede til EU’s ophavsretsdirektiv?
8. Hvorfor kan OpenStreetMap kører med et mindre budget? Skyldes det langt mindre server load? Burde Wikimedia neddrosle og vælge en slags OpenStreetMap-model med hvor server værket bliver bedre distribueret til andre?
9. “Knowledge equity” er et af to centrale begreber i Wikimedia Foundations strategi og noget svært at oversætte. Financial equity er hvad der på danske betegnes egenkapital. Et latinsk ord der nærmer sig findes i Den Store Danske, ellers er min nærmeste tanke det forældede udtryk “billighed”, – “ret og billighed” som det hedder i en dansk sang. Et sådant ord kan vi næppe bruge. Hvad kan vi på dansk forstå som “knowledge equity”?
10. Kan Wikimedia komme i en situation som man har set Cochrane Collaboration hvor den professionaliserede del af organisationen kommer til at udmanøvrere græsrødderne? Hvad gør vi for at det ikke ske?
11. Skal vi være stolt af at den danske Wikipedia stort set er opbygget gratis? Sidst jeg spurgte på den danske Wikipedias Landsbybrønd om Wikimedia Strategi blev det nævnt.
12. Knowledge as a service følger en as-a-service-mønster man ser i datalogi. Her kan det hedder Platform-as-a-service e software-as-a-service. Hvad skal vi egentlig ligge i det? Jeg selv har skabt Scholia, et websted der viser videnskabelige data fra Wikidata via SPARQL-forespørgsler til Wikidata Query Service og Ordia, der gør det samme for leksikografiske data. Som sådan falder tanker om knowledge as a service fint i slag, – og jeg har da også forgæves forsøgt at erindre om det var mig der var med til at foreslå begrebet ved et internationalt Wikimedia-møde i 2017.
13. Skal Wikimedia engagere sig i aktivisme, så som det sås til afstemningen om EU’s nye ophavsretsdirektiv? Har vi nogen succeshistorier på at det hjælper?
14. Wikimedia Danmark har fået penge af Wikimedia Foundation til blandt andet et roll-up-banner. Det har været brugt i nogle få sammenhænge og vist været i tv. Er det sådan at Wikimedia Foundation skal bruge dets penge?
15. Den visuelle editor synes at kunne hjælpe mange nye brugere, men er redigering af Wikipedia på en smartphone ikke meget besværlig? Kan man overhoved gøre noget ved det?
16. Skal Wikimedia Foundation støtte forskere der bygger værktøjer eller undersøger fænomener på Wikimedia’s wikier?
17. Normalt fungerer Wikipedia hurtigt, men hvis man kommer til et net der er langsomt oplever man at der kan være frustrerende at arbejde med, for eksempel Wikidata. Er det mon ikke frustrere at arbejde med wikier fra lande som ikke har hurtigt Internet? HVad kan der gøres ved det?
18. Linux udvikles med en distribueret model, og sådan gør man med mange andre software systemer. Hvor er Wikipedia og andre Wikimedia wikier ikke distribuerede hvor fork og pull requests er nemt?
19. Hvor mange af Wikimedia Foundations indsamlede midler skal anvendes på events, så som Wikimania?

Disse spørgsmål ligger også på https://finnaarupnielsen.wordpress.com/2019/03/28/luftige-sporgsmal-til-wikimedia-strategi-2030/

Jeg har lige to hurtige kommentarer (er ikke meget inde det teknikske).

ad 13) Selvfølgelig skal der gøres indsigelse mod EU’s nye ophavsretsdirektiv og også andre emner der kunne berøre det frie Internet.

ad 14) Vi skal nok være mere udadvendte end vi er pt og roll-up-banneret skal med. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 28. mar 2019, 18:12 (CET)

Lidt kommentarer:

4) Hvad er wikiversity? Jeg er stødt på navnet, men det siger mig ingenting.

5) De eneste videoformater der tillades er WebM og ogg. Det er langt fra almindelige formater. Nu om stunder bliver video typisk optaget i MP4- eller flv-format. Hvis de blev tilladt, ville det være væsentligt nemmere at uploade videoer. Men det er desværre nok et spørgsmål om patenter.

10) Det er nok ikke det store problem her, men på Commons klages der jævnligt over, at udviklerne har travlt med at indføre og ændre ting uden at spørge brugerne der.

15) De af vores normer og hjælpesider, der handler om redigering, går typisk ud fra, at det sker med wikikode. Til gengæld står der sjældent noget om redigering med visuel editor og smartphone. Det gør det lidt svær at hjælpe begyndere. Her ville det være rart, hvis nogen med erfaring med de nye redigeringsmetoder kunne give de pågældende sider en overhaling. --Dannebrog Spy (diskussion) 28. mar 2019, 21:14 (CET)