Wikipedia:Landsbybrønden/Nationaliteter i kategorinavne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Nationaliteter i kategorinavne[redigér wikikode]

Vi benytter mange steder i kategorinavne at angive nationalitet som tillægsord: franske musikere, svenske tennisspillere etc...

Jeg vil gerne foreslå, at vi i stedet brugere formen med landenavn: Musikere fra Frankrig, Tennisspillere fra Sverige etc. Derved undgås de mange underlige tillægsord, som fremkommer, når man skal kategorisere personer fra Zimbabwe og mange lande med lignende "umulige" navne. USA kan jo heller ikke dannes tillægsord-agtigt på entydig måde.

Det samme kan siges om danske kategorier: Selv om det ville være korrekt nok at skrive "ripensiske landsholdsspillere i håndbold" vil det jo også lyde noget arkaisk. --Sir48 (Thyge) 13. maj 2006 kl. 13:58 (CEST)

Jeg synes det gør kategorinavnene unødigt længere, undtagelserne er stærkt i undertal (da de sædvanligste nationaliteter med undtagelse af USA fint kan skrives som tillægsord), gør sortering og overblik besværligere (Kategori:Sportsfolk efter nationalitet er unægteligt pænere som den er nu end som foreslået – og det ville også kræve sorteringsnøgler på alle underkategorierne) og ikke mindst vil der være et kæmpe botarbejde for at få flyttet tusinder af artikler – hvilket dog netop kan klares af en bot, men det er et arbejde stadigvæk bare at finde alle kategorierne.
Jeg stemmer for, at ved de få undtagelser, som der er, så bør den "alternative" form bruges (fra USA, fra Peru og tilsvarende). Ellers bruges tillægsformen som det er pt.
En sidediskussion heraf er tillægsordet "engelsk". Det er ikke særlig godt til at beskrive nationalitet, og der bruges da også "engelsk" og "britisk" lidt varieret herom. Det korrekte begreb ville her være "fra Forenede Kongerige", som jeg mener bør bruges til at beskrive nationaliteten. "Engelsk" kan selvfølgelig bruges til Kategori:Engelske fodboldklubber, for de er netop i England og ikke i Forenede Kongerige.
--Morten Barklund [ disk / bidrag ] 13. maj 2006 kl. 14:41 (CEST)

Jeg synes ikke, at argumenter om arbejdsmængde skal være afgørende. Den slags klares hen ad vejen. Derimod forstår jeg ikke, at overblikket bliver bedre af, at der bruges tillægsord - tværtimod, eftersom der adskillige undtagelser, som vil ødelægge både overblik og sortering. Derimod kan der umiddelbart sorteres på "personer fra 'land'. Måske skal du tænke over de jamaicanske, bahamastiske og srilankanske sportsfolk - for ikke at tale om de tadsjikistanske...--Sir48 (Thyge) 13. maj 2006 kl. 23:28 (CEST)

Kommer vi mon frem til noget i dette spørgsmål? Vil nogen andre give deres besyv med? Jeg må nok indrømme, at jeg efter at have fordøjet nok tilslutter mig Thyges forslag. :) --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 12. jun 2006 kl. 19:59 (CEST)
Jeg kan absolut ikke tilslutte mig forslaget om at ændre kategorinavne fra tillægsord til "personer fra...". Jeg forstå ikke hvad Thyge mener med "underlige tillægsord". Min holdning er, at hvis en nationalitetsbetegnelse står i retskrivningsordbogen, så skal den bruges. Den eneste undtagelse jeg indtil videre kan tilslutte mig er "Personer fra USA", men det er kun fordi at "amerikanere" kan misforstås som folk fra det amerikanske kontinent. --Malou 12. jun 2006 kl. 20:26 (CEST)
Prøv at nævne kategorinavnene for folk der kommer fra Niger, Mali, Malawi, Mauretanien, Mauritius, Burkine Faso, Burundi, Den demokratiske republik Congo, Djibouti, Republikken Congo, Tchad eller Togo? Og det er kun et hastigt nedslag i de afrikanse lande. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 12. jun 2006 kl. 20:36 (CEST)
Som sådan har jeg ikke noget imod forslaget, men det er særdeles indgribende, og det kræver en robots solide støtte ved en eventuel konvertering af alle de tusindvis af kategorier og artikler.
Den nuværende inddeling fungerer for så vidt udmærket, og jeg ville foretrække at beholde den. Jeg forstår ikke, at der skulle være mange undtagelser: Der er adjektivformer for næsten alle verdens lande, f.eks. nigersk, malisk, malawisk, mauretansk, mauritisk, burkinsk, burundisk, djiboutisk og tchadisk. Indrømmet: De 2 Congo'er og USA kan ikke klares. Men resten kan vist nok. -- Hede2000 12. jun 2006 kl. 20:54 (CEST)
En ting er at der findes kanoniske former, men hvor mange folk kan lige ryste dem ud af ærmet? Det er en bredtfavnende leksikon vi skriver, så jeg mener at vi skal passe på med ikke at blive for elitære. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 12. jun 2006 kl. 21:11 (CEST)
EU har en fin liste her over en masse nationale/geografiske betegnelser (ikke alt er selvstændige lande) her. Andre problemer i forhold til ovenstående er: Jeg foreslår en konsekvent linje med brug af "Stilling fra Land" i kategorinavne, men fortsat brug af "Peter Belli er en dansk sanger" i artikler (frem for "...en sanger fra Danmark"), hvor det lyder bedst. --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 12. jun 2006 kl. 21:18 (CEST)
Enig med barklund. --Lhademmor 12. jun 2006 kl. 21:23 (CEST)
Jeg synes de kategorier vi har nu er gode. Kan stadig ikke støtte. --Malou 12. jun 2006 kl. 21:29 (CEST)
Der fremhæves her på siden problemer med USA som tillægsord. Jeg mener ikke der er noget problem overhovedet. "Amerikansk" betyder "fra USA", medmindre noget andet tydeligt fremgår af konteksten. Det giver ingen problemer i det daglige sprog at bruge amerikansk på den måde. Hvis der i ekstremt sjældne tilfælde skal bruges et tillægsord der dækker såvel Nord- som Sydamerika, må man bruge betegnelser som panamerikansk eller finde en passende omskrivning.--Thomas Thorsen 13. jun 2006 kl. 12:55 (CEST)

Mener I, at det også skal gælde andre kategorier end stillingsbetegnelser, fx film, bøger osv.? --Malou 13. jun 2006 kl. 19:37 (CEST)

Ja, det gælder også Kategori:Film fra Frankrig, Kategori:Fodboldhold fra Frankrig, Kategori:Science fiction-bøger fra Frankrig, Kategori:Politik i Frankrig, Kategori:Militær i Frankrig og så videre. --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 13. jun 2006 kl. 19:45 (CEST)
De to sidstnævnte kan selvfølgelig også kaldes Kategori:Frankrigs politik hhv. Kategori:Frankrigs militær – men ikke Kategori:Fransk politik eller Kategori:Fransk militær. :) --14. jun 2006 kl. 16:22 (CEST)

Man kunne lave en afstemning herom? Altså med tre muligheder:

  • Vi laver en liste over foretrukne betegnelser for alle lande vurderet ud fra hver enkelt. Så kan der for eksempel vælges "Personer fra Elfenbenskysten" frem for "Ivorianere".
  • Vi bruger altid tillægsordet, hvis det findes – uanset hvor mærkværdigt det måtte være. Eneste undtagelser er lande, hvor tillægsordet ikke findes, er flertydigt eller ikke dækker folk fra hele landet.
  • Vi bruger altid "fra Land" ved alle nationaliteter.

Kunne det være en mulighed til at få afgjort spørgsmålet? Der er tydeligvis ikke enighed her, og nuværende praksis er lidt forvirrende. --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 14. jun 2006 kl. 16:51 (CEST)

Personligt synes jeg listen lyder tiltalende. Men hvordan forestiller du dig helt konkret at sådan en liste skulle laves? Ville det ikke være svært at nå til enighed om hver enkelt betegnelse? Ellers er det et godt forslag med afstemning, når blot vi får klarhed over præmisserne. Mvh, --Malou 14. jun 2006 kl. 22:20 (CEST)
Det kan godt være, at der tilfældigvis er oprettet nogle meget specielle politiske partier på den danske wikipedia, men adskillige af nationalitetsbetegnelser for kategorier for politiske partier er meget spøjse: Kategori:Politiske partier efter land. Politiske partier i Land ville have været meget pænere hele vejen igennem – og meget mere entydigt. Jeg har faktisk gennemført en sådan navngivning i Kategori:Politik efter land. Jeg foreslår en afstemning, og jeg skal nok opstille nogle fornuftige forslag, som skulle tilfredsstille de fleste holdninger præsenteret her samt deres konsekvenser. Dog inden jeg gør noget vil jeg lige høre, om der er opbakning for en sådan afstemning eller om mulighederne skal diskuteres yderligere? Man kan jo lave det til en 14-dages eller månedsafstemning, så alle kan få lov til at give deres mening med – det har jo stor betydning og medfører stort bot-arbejde at gennemføre det. --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 7. aug 2006 kl. 22:39 (CEST)
Nu har jeg lavet en liste - kun omkring en tredjedel af landene har (acceptable) tillægsord efter min mening. Denne liste gør det for mig ret tydeligt, at nuværende form kun holder, så længe vi kun har de "kendte" lande med. Alle de mindre kendte har meget mærkeligt lydende tillægsord, som kan være meget svære at gennemskue tilhørsfoldet af. Et fåtal af danskere kender landet Mali, hvorfor Maliske sportsfolk vil synes som volapyk for de fleste. :)
Forresten er europakommisionens liste (som der er linket til længere oppe) fjernet, og jeg kan ikke finde den på deres nye website. Jeg skriver dem en mail og spørger, hvor den eventuelt er henne. --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 12. aug 2006 kl. 14:39 (CEST)
Jeg har tidligere været tilhænger af at bruge formen Svenske politikere og Chilenske byer, men under indtryk af ovennævnte debat, og at man på Commons nu konsekvent ændrer alle kategoriet til subject fra/i/ sted, altså f.eks Politikere fra Sverige el. Byer i Chile. Det er lettere at skifte mellem da: og commons hvis kategorierne ligner hinanden. Jeg tilslutter mig en afstemning om emnet, men mener ikke at situationen kræver drastiske forandringer, da der kan redirectes i kategorierne efterhånden som de bliver oprettet. -- Nico 12. aug 2006 kl. 18:37 (CEST)
At bruge en betegnelse som Kinesiske skuespillere er også lidt uheldigt da kinesere både kan være en nationalitet og et etnisk tilhørsforhold f.eks. kan man i artiklen Singapore læse at 76,8 % af befolkningen i Singapore er kinesere. Så Skuespillere fra Folkerepublikken Kina og Skuespillere fra Singapore lyder mere rigtigt i mine øre. Lennart Larsen 26. aug 2006 kl. 09:31 (CEST)

Resume og konklusion[redigér wikikode]

Dette emne har nu været åbent i lang tid, så som ophavsmand vil jeg forsøge en opsummering og konklusion.

  1. Der er ikke så mange, som har givet deres besyv med, hvilket ikke er så godt, da bot-arbejdet bliver stort.
  2. Der er ikke fuldstændig enighed, men kun få (vist kun Malou) har erklæret sig direkte uenig, og tendensen har vist været øgende tilslutning til forslaget.
  3. Der har været fremsat forslag om en afstemning om emnet
  4. Som alternativt forslag (udover at bibeholde den nuværende navngivning af kategorier er fremkommet idéen om, at vi kunne have en liste, hvor man slå op, om en given nationalitet skal behandles tillægsord- eller navneordsagtigt. Barklund har fremstillet en liste, som kunne danne udgangspunkt for en sådan løsning, jf. henvisning ovenfor.

På grundlag af ovenstående vil jeg tage mig den frihed at konkludere, at det oprindelige forslag gennemføres uden afstemning, da jeg ikke forventer mere interesse for en sådan, end der allerede er vist her. For tydelighedens skyld vil jeg præcisere, at det kun drejer sig om kategorinavngivning. I artikler kan man naturligvis altid skrive om franske, norske, tyske xxxxx etc.

Forslaget gennemføres løbende, idet nye kategorier, som oprettes, følger den nye konvention, mens de gamle kategorier "bottes", efterhånden som der bliver tid til det. Indsæt venligst eventuelle kommentarer til denne konklusion nedenfor. --Sir48 (Thyge) 27. aug 2006 kl. 19:17 (CEST)

Kommentarer til konklusionen[redigér wikikode]

  • Jeg finder at det er en unødig ensretning. --Palnatoke 27. aug 2006 kl. 20:39 (CEST)
  • Jeg synes at det lyder fornuftigt. Lennart Larsen 27. aug 2006 kl. 20:59 (CEST)
  • Enig med Lennart --Malene Thyssen 27. aug 2006 kl. 23:06 (CEST)
  • Jeg skyder lige en mail efter Malou – hun har ikke været her i lang tid, så hun skal lige have mulighed for at se resultatet. Personligt er jeg ganske enig i konklusionen. --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 28. aug 2006 kl. 09:13 (CEST)
  • Tak for mail, Barklund! Jeg har ikke ændret mening, men kan godt leve med beslutningen. --Malou 28. aug 2006 kl. 11:42 (CEST)