Wikipedia:Landsbybrønden/Om anvendelse af Googles maskinoversættelse og Chr. Lists "iwscript"

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Om anvendelse af Googles maskinoversættelse og Chr. Lists "iwscript"[redigér wikikode]

Jeg har slået to spørgsmål sammen:

1) Maskinoversættelse, eksemplet er Filosofiens historie fra en:History of philosophy


2) "scanner teksten med christian lists iwscript"

Formodentlig menes dette http://www.wikipedia.dk/wiki/markup.php af Bruger:Christian List — Se disse to redigeringer: (1) og (2)

Jeg vil blot høre hvordan holdningen er til disse to fænomener som jeg synes kan give lidt besynderlige resultater. --Mvh PHansen 1. mar 2009, 08:55 (CET)

Både maskinoversættelse og autolinkning er værktøjer, og man skal naturligvis gøre sig klart, hvad værktøjerne kan (og især ikke kan), hvis man vil bruge dem. Disse to værktøjer kan bruges, men deres output skal kontrolleres. --Palnatoke 1. mar 2009, 09:10 (CET)
Jeg mener, at en "rigtig" oversættelse er at foretrække. Hvis man bruger google eller andet som hjælp i oversættelsen, så bør man læse det igennem bagefter for at sikre sig, at det lyder ok på dansk. Da ikke alle er lige gode sprog (hverken engelsk eller dansk), kan vi ikke forvente, at resultatet altid er perfekt.
Hvis man har oversat en tekst, men ikke kan få den til at være helt god på dansk, kan man jo altid sætte en skabelon på eller spørge om hjælp.
Hvis man ved at bruge 30 sekunder mere kan forbedre en tekst væsentligt, så bør man gøre det. Men sålænge en artikel er bedre efter en rettelse end før en rettelse, så synes jeg at det er ok.--MGA73 1. mar 2009, 09:27 (CET)
MGA73: Hvilke sprog er så faktisk gode, når nu dansk og engelsk ikke er? :-) --Arne (Amjaabc) 1. mar 2009, 09:33 (CET)
Jeg har nu fjernet et par underlige interwiki'er i begge artikler... --Masz 1. mar 2009, 09:39 (CET)
Jeg vil give PHansen og Palnatoke ret, en oversættelse hvor man bruger google/translate er en oversættelse der ikke er perfekt, og jeg vil da helt klart tilslutte mig det at man skriver det hvis en sådan oversættelse er lavet; at dette ikke var gjort under Filosofiens historie beklager jeg, og har nu rettet fejlen. Nu er jeg dog relativ ny på wikipedia, så jeg vil tillade mig at spørge om dette ikke kan blive en aktuel wiki-standard (el. lign.) da det har ret stor betydning for os der går op i den præcisse formulering.?--Schønning 2. mar 2009, 21:45 (CET)
Jeg har som et forsøg lavet en enkelt oversættelse fra engelsk, hvor jeg i første fase brugte Google Translate. Det føltes som mere arbejde, end hvis jeg havde oversat "manuelt", da maskinoversættelserne mange steder var så tvetydige eller uforståelige, at jeg ustandselig måtte ty til originalen for at kontrollere korrektheden, og i mange tilfælde for overhovedet at kunne forstå meningen. Jeg endte med en total sammenlignings-gennemlæsning, sætning for sætning, af originalen vs. oversættelsen, for at være sikker på at der ikke var misforståelser.
Ergo er det en metode, som jeg vil fraråde.
Metoden kan - med stor forsigtighed - anvendes til sprog, man ikke behersker på et passende forståelsesniveau, men som man føler sig absolut nødsaget til at oversætte fra. Risikoen er dog dermed også, at der smutter noget decideret forkert igennem, hvis man ikke behersker originalsproget godt nok til at kontrollere tvivlsomme passager. Det vil næppe være en god idé at oversætte større tekstmængder på denne måde, hvis man slet ikke forstår originalsproget.
- Kåre Thor Olsen (Kaare) 2. mar 2009, 22:22 (CET)
PS: Man bør aldrig springe gennemlæsning(er) over, uanset metode, før man frigiver en oversættelse (eller for den sags skyld en ikke-oversættelse).