Wikipedia:Landsbybrønden/ProveIt og andre gadgets

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

ProveIt og andre gadgets[redigér wikikode]

Jeg har hidtil ikke brugt mine rettigheder som brugerfladeredaktør meget, men tænker på at installere nogle gadgets. I første omgang ProveIt (linket går til Commons) som giver hjælp til at lave og redigere kilde-skabeloner (CS1 og CS2). Gadgeten kan i visse tilfælde selv udfylde relevante skabelonparameter hvis man giver den en URL, DOI, ISBN eller PMC/PMID-kode. Gadgeten vedligeholdes på Commons og bruges på over 30 Wikipediaer, heriblandt den engelske. Gadgeten bruger lokale data fra skabelonernes TemplateData som først skal laves eller opdateres for at få et brugbart resultat. Skabelonnavnene bør også gerne standardiseres, herunder for eksempel flytning af Skabelon:Cite journal til Skabelon:Kilde tidsskrift (sidstnævnte er nu en omdirigering). Er der nogen kommentarer eller ønsker i den forbindelse?

Jeg vil også høre forslag til andre gadgets som kan være nyttige. Til sidst et ping til de øvrige brugerfladeredaktører: Steenth og Weblars.
--Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 14. sep 2021, 08:51 (CEST)

Behøver man så ikke at bruge https://makeref.toolforge.org/ mere?
- Sarrus (db) d. 14. sep 2021, 09:33 (CEST)
@Sarrus: Jeg tror at ProveIt-gadgeten vil kunne erstatte MakeRef i mange tilfælde. Den er på dansk og integreret i redigeringsvinduet, men kan ikke bruges ved mobilvisning. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 14. sep 2021, 10:23 (CEST)
Jeg har ikke noget imod at det bliver gjort. Der kan være en hav af gode gadgets, som kunne være nyttige her... --Steen Th (diskussion) 14. sep 2021, 23:28 (CEST)

Hvis der alligevel skal arbejdes med gadgets, kunne I måske kigge på Mediawiki:Gadget-Flertydig.js? Den er beregnet til at rette flertydige links på en given side (til flere flertydige sider, hvis der er flere på en side), mens Kartebolles script retter alle links, der peger til bestemt flertydig side. Der kommer en advarsel om, at forbindelsen ikke er privat, når man prøver at bruge den. Hvis den ikke kan ordnes, bør den nok slettes.
- Sarrus (db) d. 15. sep 2021, 18:54 (CEST)

@Sarrus: Det ser ud til at domænet dispenser.info.tm, som har hostet "Dab solver", ikke længere findes. Dab solver kører stadig på http://69.142.160.183/~dispenser/cgi-bin/dab_solver.py, men kan ikke tilgås med en sikker forbindelse (https). en:User:Dispenser som lavede programmet ser ikke ud til at være aktiv længere, og brugerens værktøjer bliver ikke vedligeholdt. Kildekoden er tilgængelig men er ikke udgivet under en fri licens, så værktøjerne kan ikke overtages af andre. En skam men jeg tror at vi er nødt til at fjerne Flertydig-gadgeten (dab solver). --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 16. sep 2021, 08:01 (CEST)
Jeg har nu fjernet gadgeten Flertydig så den ikke længere kan vælges i ens indstillinger. Filerne MediaWiki:Gadget-Flertydig.js (kode) og MediaWiki:Gadget-Flertydig (beskrivelse) findes stadig, men bruges ikke mere. De kan evt. slettes af en administrator, men gør ingen skade som de er. Jeg har ikke slette-rettighed. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 21. sep 2021, 12:18 (CEST)