Wikipedia:Landsbybrønden/danskforfatterleksikon.dk ?

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

danskforfatterleksikon.dk ?[rediger kildetekst]

Der bliver indsat en henvisning til danskforfatterleksikon.dk i en lang række artikler og jeg troede umiddelbart at det var en eller anden form for officiel instans.

Men det ser ud til at det er et enkelmandsprojekt. Jeg syntes ikke jeg kan finde nogle kilder til at siden ellers er omtalt som en autoritet.

Er links til danskforfatterleksikon.dk derfor relevant? Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 19. nov 2015, 10:51 (CET)

Sammen med litteraturpriser.dk, som drives af samme mand, er det nok en af de bedre overblikssider for sit emne. --Palnatoke (diskussion) 19. nov 2015, 11:20 (CET)
Ok. Men en enkelt brugers ensidige indsættelse i en lang række artikler mener jeg er et problem. Men hvis neutrale brugere vil bruge den som kilde, så ingen alarm. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 20. nov 2015, 11:32 (CET)

Hmm - det var dog nogle lidt underlige kriterier. Hvis links til et godt site indsættes tilfældigt, er det fint - men hvis det gøres mere systematisk er det et problem? Jeg har i mange forfatteropslag set henvisning til gravsted.dk - noget som jeg gætter på er lavet systematisk. Det er næppe de fleste litteraturinteresserede som er interesseret i dette link. Jeg har i årevis været ansvarlig for bibliotek.dk, og ved derfor at totaloversigter som i Dansk Forfatterleksikon er værdifulde for dem der går i dybden med ældre dansk litteratur. Og Dansk Forfatterleksikon er på vej til at fylde et hul i dansk bibliografi. Kirstenvalby

Hvis kvaliteten af en henvisning er ok, kan jeg ikke se at noget problem i at det ikke er en officiel instans der står bag. - Nico (diskussion) 7. jan 2016, 17:48 (CET)

Hej Kirsten. Wikipedia er et rigtigt godt sted at have et link, da det giver trafik og besøgende til hjemmesiden og desværre er det noget, der mere eller mindre dagligt bliver misbrugt.

Det er derfor at "alarmklokkerne ringer", når en ny bruger systematisk indsætter en henvisning til en hjemmeside i en lang række artikler, uden at der har været en diskussion om det.

Som nævnt, hvis der er koncensus om at siden er et plus for en artikel, så er der ingen problemer i det. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 8. jan 2016, 09:02 (CET)

Hvis "danskforfatterleksikon.dk" er troværdig og brugbar, så er det vel fint nok at bruge den. --Simeondahl (diskussion) 8. jan 2016, 09:09 (CET)

Jamen så vil jeg fortsætte - sætter indimellem også link til Kvindebiografisk leksikon. Dansk Forfatterleksikon er i øvrigt helt uden reklamer så der tjenes ikke noget på ekstra trafik. Kirstenvalby