Wikipedia:Ugens artikel/Uge 34, 2008

Egon Schiele (12. juni 1890 i Tulln i Østrig - 31. oktober 1918 i Wien) var den østrigske maler, som i sin eftertid regnedes blandt de største figurative malere tidligt i 1900-tallet. Blandt værkerne findes en stor del intense selvportrætter. Hans figurer er sædvanligvis vinde og skæve, noget som gør ham til en repræsentant for ekspressionismen. Hans intense og korte liv og malestil gjorde ham også til et ikon blandt tidens bohemer.

Schiele blev født i Tulln an der Donau, en lille by omtrent 40 km nordvest for Wien, hvor faren var stationsmester. Byen spillede en vigtig rolle i datidens Østrig-Ungarn som trafikknudepunkt til og fra Bøhmen, og jernbanen blev anset som fremtidens kommunikationsmiddel, særlig for varetransporten og var et symbol på industrialiseringen. Opvæksten var præget af farens tiltagende galskab og tidlige død; han døde af syfilis da Schiele var 15 år. Dette kan have sat det alvorlige og lidt dystre præg i både Schieles strøg og farver i årene fra ca. 1909 til 1915.

Faren Adolf mistede stillingen ved jernbanen allerede i 1902 på grund af "mentale forstyrrelser", og familien boede i Krems efter 1901 og flyttede i 1904 til Klosterneuburg, midt mellem Wien og Tulln. Her gik han på en skole drevet af Stift Klosterneuburg, hvor hans tegnelærer Ludwig Strauch støttede og opmuntrede Schieles kunstneriske talent. Fra Klosterneuburg foreligger der en række skitser af byens arkitektur og prospekter af byen malet som akvareller. Måden han håndterede denne teknik på, viste hans talent. Læs mere