Wikipedia:Wikipediajournalen/Arkiv/januar 2020/Et halvt år med WikiProjekt Fysik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Wikipediajournalen

Et halvt år med WikiProjekt Fysik

Af Inc, 6. januar 2020
Kvalitetsvurdering for WikiProjekt Fysik

2019 var året, hvor WikiProjekt Fysik startede. I de forrige år har bl.a. Glenn arbejdet på fysikområdet, og projektet bygger videre på dette arbejde. Strukturen er desuden inspireret af andre wikiprojekter såsom WikiProjekt Kvinder. Projektet har til formål at intensivere og koordinere indsatsen, og vi har som langsigtet mål at gøre dawiki til det mest dækkende værk om fysik på dansk.

Projektsiden indeholder nu en lang liste med ønskede artikler og desuden en manuelt opdateret liste med nye artikler. 285 artikler står pr. nytår som ønskede, mens 128 artikler eller omkring 0,6 artikler om dagen er blevet oprettet, siden projektet startede d. 4. juni. 20 % handler om fysik i sig selv, mens 77 % er biografier. Af de 128 artikler er 49 % blevet oprettet af Toxophilus, 22 % af Tjalland, 20 % af Inc og 9 % af forskellige andre bidragsydere. I alt har 8 brugere tilmeldt sig projektet. 3 gange er fysikartikler blevet vist på Vidste du at...

Det forsøges desuden at måle udviklingen i kvaliteten af fysikartiklerne vha. den standardiserede vurderingsskala. 647 fysikartikler er registrerede, hvoraf 243 ikke er vurderede. Af dem, der har fået en kvalitetsvurdering, er 52 % på Start-niveau, og 39 % er stubbe. Kun 2 % er lovende eller derover. Sandsynligvis er der endnu flere Start/Stub-artikler, som blot ikke er registerede endnu. Artiklen Geoteknik af Jensga m.fl. blev udnævnt til god artikel i 2019, mens E=mc² og Månen blev nedgraderede, da Wikipedia har fået højere standarder, siden de i sin tid blev udnævnt.

For 2020 burde det være en realistisk målsætning at oprette 290 artikler i alt eller 0,8 artikler om dagen. Der bør desuden arbejdes for at øge kvaliteten med et konkret mål om at få mindst 2 artikler udnævnt til lovende eller højere. Oprettelsen af biografier kræver ikke meget baggrundsviden og kan derfor sagtens fortsættes, men en større andel af artiklerne bør handle om fysik i sig selv. Blandt artikler, der har brug for en kærlig hånd, kan nævnes hovedartiklen Fysik, der stadig er meget tynd. Wikipedia bør i hvert fald dække gymnasiepensum, da sådanne emner er mest relevante for Wikipedias læsere samt nødvendige for at kunne dække mere avanceret fysik. Som inspiration kan der henvises til Orbit C, Orbit B, Orbit A og matematikfysik.dk. Mht. til selve projektstrukturen er den simpel. Det mest krævende er at registere nye artikler samt at bedømme dem. Dette gøres for at holde øje med udviklingen samt for at anerkende de enkelte bidragsydere, men det ville være en klar forbedring, hvis noget af arbejdet kunne automatiseres med en bot. I øvrigt inkluderer projektets ønskeliste også matematiske artikler, så der er også en mulighed for at oprette WikiProjekt Matematik.

Skulle nogen have fået lyst til at bidrage til projekter, kan de bare gå i gang. Deltagerlisten er her, og nye idéer er velkomne :-)

WikiProjekt Fysik ønsker alle et godt nytår!

Der er endnu ingen kommentarer, din kan være den første!